Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g94 8/6 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1994
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1994
Se mere
Vågn op! – 1994
g94 8/6 s. 30

Fra vore læsere

Alderdommen Jeg vil gerne takke jer for artiklen „Mød alderdommen med dømmekraft“ i Vågn op! for 8. august 1993. Artiklen fik tårerne frem. Ser I, min mor nærmer sig de 90, og for nylig besluttede hun at gå ud alene selv om hun egentlig ikke må. Desværre faldt hun og brækkede armen. Hun er kommet til hægterne igen men kan ikke være alene hjemme. Jeg har kun kunnet komme til nogle af de kristne møder, og til tider føler jeg det som om jeg svigter Jehova. Men I har støttet mig meget. Når jeg er nedtrykt tænker jeg på denne artikel.

B. T., De Forenede Stater

Tilgivelse Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklen „Hvad siger Bibelen: Er Guds tilgivelse fuldstændig?“ (8. december 1993) Det var lige hvad jeg havde behov for. Denne artikel hjalp mig til at se at når Gud har slettet synder, er de væk, udvisket, vasket bort. Jeg føler virkelig fred i sindet.

J. W., De Forenede Stater

Det var en trøst at lære at Jehova bedømmer vort hjerte og at han er villig til at slette vore synder. Jeg følte mig ikke værdig til at modtage Jehovas tilgivelse og derfor blev jeg nedtrykt. Jeg overvejede endda at begå selvmord. Nære venner i menigheden har hjulpet mig. Men jeg har stadig behov for at blive overbevist om at Gud tilgiver, og det hjalp denne artikel til.

K. H., De Forenede Stater

Briller Mange tak for artiklen „Vi ser på briller“. (8. juli 1993) Jeg vidste at jeg havde problemer med mine øjne og at jeg burde gå til en øjenlæge, men jeg blev ved med at udskyde det. Efter at have læst jeres artikel fik jeg bestilt tid. Jeg er glad for at jeg fik det gjort. Denne artikel kom i rette tid.

J. W., England

Trofast far og søn Jeg læste beretningen „Min fars trofaste eksempel“ i ét stræk. (22. december 1993) Denne artikel har opmuntret mig til at gøre mere i Guds tjeneste. Familien Daveys (både faderens og sønnens) urokkelige beslutning om at tjene Jehova indtil døden har styrket den beslutning jeg tog da jeg blev døbt for to år siden som 18-årig. Jeg håber at artikler som denne må appellere til mange unge rundt om i verden.

C. M., Italien

Sommerfugle Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at takke for artiklen „En dag i en sommerfugls liv“. (8. oktober 1993) Min hustru og jeg nød nogle timer i Zion Nationalpark i sidste måned. Vi sad og læste denne artikel da en sommerfugl pludselig landede på jorden og bredte sine vinger ud. Tidligere vidste vi ikke hvorfor den gjorde det. Artiklen hjalp os til at værdsætte underne i Jehovas skaberværk.

C. B., De Forenede Stater

Humørsvingende forældre Jeg værdsatte artiklen „Unge spørger: Hvorfor er mine forældres humør så svingende?“ (8. november 1993) Min mors humør har på det sidste svinget meget. Artiklen hjalp mig faktisk til at indse at økonomiske problemer samt tyngende ansvarsopgaver i høj grad bidrager til hendes skiftende humør. For fremtiden vil jeg gå hende mest muligt til hånde, give hende knus og fortælle at jeg elsker hende.

T. B., De Forenede Stater

Vi er forældre til to drenge på 7 og 12 år. Adskillige af de emner I behandlede i denne artikel har vi tidligere drøftet i vores familie, og vi har forsøgt — desværre forgæves — at forklare det for vore drenge. Denne artikel er et svar på vore bønner. Den har allerede forbedret vort familieforhold.

R. P. og A. P., De Forenede Stater

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del