Hvad siger Bibelen?

Er det en fornærmelse at kalde kvinder for „svagere kar“?

„Hvorfor bliver kvinder bedømt ud fra deres køn og ikke ud fra deres erfaring, evner og intelligens?“ — Betty A.

„Kvinder bliver indoktrineret til at tro at de er laverestående væsener.“ — Lynn H.

ER BIBELENS udtryk „det svagere kar“ en nedvurdering af kvinden? Det bibelske udtryk findes i Første Petersbrev 3:7, som lyder: „I mænd skal på samme måde leve sammen med dem i overensstemmelse med kundskab, idet I viser dem ære som det svagere kar, det kvindelige, da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“

I oldtiden, da Peter nedskrev disse ord til sine medkristne, havde kvinder meget få rettigheder. Det gjaldt ikke alene blandt hedningerne, men også i det frafaldne jødiske samfund. Var Peter og de første kristne fortalere for det kvindesyn der var almindeligt udbredt dengang?

Mindreværdige kar?

Hvordan ville de der læste Peters ord i det første århundrede opfatte vendingen „det svagere kar“? Det græske ord for kar (skeuʹos) anvendes ofte i De Græske Skrifter og sigter til forskellige slags beholdere, redskaber og brugsgenstande. Peters anvendelse af udtrykket „det svagere kar“ var ikke ment som en nedvurdering af kvinden, for det ligger i udtrykket at også manden er et skrøbeligt eller svagt kar. Andre skriftsteder benytter et lignende billedsprog, og omtaler både mænd og kvinder som „lerkar“ (2 Korinther 4:7) og „barmhjertighedens kar“ (Romerne 9:23). Sandt nok omtaler Peter kvinden som det ’svageste’ af kønnene. Men i Romerbrevet 5:6 anvendes ordet ’svag’ om alle mennesker — både mænd og kvinder. De første kristne ville derfor ikke opfatte udtrykket „det svagere kar“ som nedsættende.

Peters ord ville snarere blive opfattet som en ophøjelse af kvindens stilling. På Peters tid var respekt for kvinder en sjældenhed. Som Gud for længe siden havde forudsagt, var det almindeligt at mænd tyranniserede og nedvurderede deres hustruer fysisk, seksuelt og følelsesmæssigt. (1 Mosebog 3:16) I realiteten betød Peters vejledning til kristne ægtemænd altså: Efterlign ikke det misbrug af myndighed som praktiseres af mænd i det verdslige samfund.

Lad os se nærmere på ordet „svagere“. Peter sigter i dette vers ikke til følelsesmæssige, men snarere til fysiske egenskaber. Mænd er svage kar, men i sammenligning med dem, er kvinder svagere. Hvordan? På grund af deres skeletbygning og muskelstruktur har mænd som regel større fysisk styrke. Der er intet der tyder på at Peter foretog en sammenligning imellem forskellene på mænds og kvinders moralske, åndelige eller mentale styrke. Kvindens måde at gribe situationer an på kan beskrives som forskellig fra mandens, men ikke nødvendigvis som svagere eller stærkere. Kvinder som fulgte Guds retningslinjer omtales rosende i Bibelen for deres karakterstyrke, udholdenhed og dømmekraft. Det gælder for eksempel Sara, Debora, Rut og Ester, for blot at nævne nogle få. Mænd med en ydmyg indstilling har ikke svært ved at erkende at kvinder kan være mere intelligente end de.

Ikke desto mindre mener nogle at omtalen af kvinden som „svagere“ antyder at hun er laverestående i forhold til manden. Men overvej engang følgende illustration. Lad os antage at du har to nyttige beholdere. Den ene er robust, den anden er mere skrøbelig. Sætter du mindre pris på sidstnævnte beholder fordi den ikke er så hårdfør? Nej, noget der er mere sart behandler man som regel med stor omhu og ære. Kan man da påstå at kvinden er mindre værd end manden fordi hun ikke er så fysisk stærk som han? Bestemt ikke! Peter bruger udtrykket „det svagere kar“ for at fremme respekten for kvinder, ikke for at sige noget nedsættende om dem.

„På samme måde . . . i overensstemmelse med kundskab“

Peter formanede ægtemænd til „på samme måde [at] leve sammen med dem [deres hustruer] i overensstemmelse med kundskab“. „På samme måde“ som hvem? Peter havde i de foregående vers beskrevet Kristi kærlige omsorg for sine disciple, og tilskyndede derefter ægtemænd til at vise omsorg for deres hustruer „på samme måde“. (1 Peter 2:21-25; 3:7) Kristus satte altid sine disciples velfærd og interesser forud for sine egne personlige ønsker. Han var interesseret i deres åndelige og fysiske velfærd og tog hensyn til deres begrænsninger. En ægtemand må efterligne Kristi kærlige eksempel ved at behandle sin hustru „på samme måde“.

Et ægteskab der fungerer gnidningsløst kommer ikke af sig selv. Begge parter må vide hvordan de bedst kan bidrage til lykken i ægteskabet. Derfor råder Peter ægtemænd til at leve sammen med deres hustruer „i overensstemmelse med kundskab“. De må sætte sig grundigt ind i hvordan Jehova og hans søn, Jesus Kristus, behandlede kvinder. De må vide hvordan Gud ønsker at de skal behandle deres hustruer.

Hertil kommer at manden må kende sin hustru godt — hendes meninger, hendes stærke sider, men også hendes begrænsninger, hvad hun kan lide og hvad hun ikke kan lide. Han må vide hvordan han kan vise respekt for sin hustrus intelligens, erfaring og værdighed. Bibelen siger: „I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den. Således bør mændene elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ — Efeserne 5:25, 28, 29.

’Vis hinanden ære’

Samtidig med at Peter omtaler kvinder som „det svagere kar“, siger han også at deres mænd skulle ’vise dem ære’. På græsk indeholder navneordet timēʹ betydningen ære, agtelse, noget der er værdifuldt eller kostbart. Med andre ord: At tillægge nogen ære er ikke blot en gunstbevisning, men en anerkendelse af hvad vedkommende rettelig har krav på. Paulus’ vejledning gælder derfor alle kristne, både mænd og kvinder: „Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden. Gå foran med at vise hinanden ære.“ — Romerne 12:10.

Jehova Gud opfatter bestemt ikke kvinder blot som udstillingsgenstande. I Israel var mænd og kvinder lige for Loven hvis de blev fundet skyldige i ægteskabsbrud, incest, omgang med dyr eller andre forbrydelser. (3 Mosebog 18:6-17, 23, 29; 20:10-12) Lovene om sabbatshvile, nasiræerløfter, højtider og mange andre bestemmelser kom også kvinder til gode. (2 Mosebog 20:10; 4 Mosebog 6:2; 5 Mosebog 12:18; 16:11, 14) En moder skulle, lige så vel som en fader, æres og adlydes. — 3 Mosebog 19:3; 20:9; 5 Mosebog 5:16; 27:16; Ordsprogene 1:8.

„Den dygtige hustru“ der omtales i Ordsprogene, kapitel 31, versene 10 til 31, prises for sin trofasthed, arbejdsomhed og klogskab i varetagelsen af sine mange pligter. Hendes bidrag til familiens underhold og deltagelse i forretningsanliggender blev i høj grad værdsat. Hvor forskellig er denne opfattelse ikke fra den indstilling mange mænd har om at kvinder blot er prydgenstande! Senere, i den tidlige kristne menighed, blev kvinder salvet med hellig ånd som Kristi vidner. (Apostelgerninger 1:14, 15; 2:3, 4; jævnfør Joel 2:28, 29.) Nogle kvinder er således bestemt til at skulle være himmelske dommere over mænd, kvinder og endda engle. (1 Korinther 6:2, 3) Selv om det ikke var tilladt kvinder at undervise i en menighedsforsamling, var der situationer hvor kristne kvinder kunne bede eller profetere. De fik tildelt det hverv at undervise de unge kvinder, børnene og dem uden for menigheden. — Mattæus 24:14; 1 Korinther 11:3-6; Titus 2:3-5; jævnfør Salme 68:11.

Endnu et fingerpeg om hvad Peter havde i tanke da han sagde at kvinder skulle æres, finder vi i Andet Petersbrev 1:17. Der læser vi at Jehova ærede Jesus ved at udtale sin godkendelse af ham i nærværelse af andre, idet han sagde: „Dette er min søn, min elskede.“ Ægtemanden bør på samme måde, både når han er sammen med andre og når han er alene, vise sin hustru ære ved sine handlinger.

Arvinger til livet

Op gennem historien har mænd ofte betragtet kvinder som lidet værdige til ære og respekt — som slaver eller som genstande der udelukkende var til for at tilfredsstille manden. Den kristne forståelse af at kvinder bør æres, forlener dem unægtelig med en højere grad af respekt. Barnes’ Notes on the New Testament bemærker at Peters formaning „indeholder en væsentlig sandhed med hensyn til kvindens stilling. I ethvert andet religiøst system end det kristne, blev kvinden på alle måder betragtet som mindre værd end manden. Kristendommen lærer imidlertid at . . . hun er berettiget til at nære alle de håb og få indfriet alle de løfter som religionen bibringer. . . . Denne ene sandhed kunne løfte kvinden op fra den fornedrelse hun alle vegne bliver udsat for, og straks gøre en ende på halvdelen af menneskehedens sociale onder.“

Både mænd og kvinder tilhører Kristus, og som Kristi ejendom har hustruer krav på omsorg fra deres ægtemænd. Umiddelbart efter at have omtalt kvinden som „det svagere kar“ siger Peter: „Da I også er arvinger sammen med dem til den ufortjente gave som livet er, for at jeres bønner ikke skal blive hindret.“ (1 Peter 3:7b) Peters ord viser at hvis en mand behandler sin hustru dårligt, vil det skade hans forhold til Gud og gøre hans bønner uacceptable.

Udtrykket „det svagere kar“ er på ingen måde ment som en fornærmelse mod kvinden. Selv om Jehova har tildelt manden stillingen som overhoved, ser han ikke med velvilje på at manden behandler sin hustru dårligt. Han giver derimod manden påbud om at vise hende omsorg og ære, i overensstemmelse med kundskab.

Ifølge Bibelen skal mænd, gifte såvel som ugifte, vise kvinder ære. De må ikke behandle dem som mindreværdige personer. Mænd og kvinder som tager deres forhold til Gud alvorligt og som viser hinanden gensidig respekt, vil modtage rige velsignelser fra Gud. — Jævnfør Første Korintherbrev 7:16.

[Kildeangivelse på side 19]

Miss G. E. K./Alice D. Kellogg 1862-1900

Courtesy of Joanne W. Bowie