Hvorfor du har brug for søvn

„JEG ville give hvad som helst for en god nats søvn!“ Sådan hører man af og til nogle sige. Mange presser konstant sig selv og bliver ofre for hverdagens stress og den anspændthed som præger vor tid.

Læger, politibetjente, brandmænd, lastbilchauffører, skifteholdsarbejdere og mødre med småbørn er blot nogle af de mange som er udsat for at blive berøvet den søvn kroppen behøver. De millioner som mærker frustrationerne ved søvnmangel er meget interesserede i at vide hvordan man får en god og styrkende søvn.

Søvnens betydning

Søvn, eller i det mindste periodisk hvile, synes at være et almindeligt udbredt behov hos levende væsener. De der har haft kæledyr, for eksempel katte, hunde eller fugle, har uden tvivl lagt mærke til disse dyrs behov for at sove. Hunde og katte ruller sig sammen og falder i søvn, og når mørket falder på tier fuglene og sætter sig til at sove. Næsten alle dyr, også insekter, har behov for søvn, eller i det mindste en periode med nedsat aktivitet. For mennesker er søvn en livsnødvendighed.

Nogle tror at søvnen kun er en hvileperiode. Men den er mere end det. The Toronto Star siger: „Søvn er faktisk en kompliceret proces hvorved muskler spændes og slappes, puls og blodtryk stiger og falder og sindet masseproducerer sine egne hjemmelavede film.“ „Når man falder i søvn,“ oplyser The World Book Encyclopedia, „aftager al aktivitet og musklerne slapper af. Hjerterytmen og åndedrættet bliver roligere.“

Videnskabsmænd, læger og forskere har i mange årtier forsket i søvn, men der er stadig uafklarede mysterier omkring dens livsvigtige betydning. Disse forskere har ikke engang kunnet opklare hvad søvn egentlig er, eller hvorfor vi sover. Lederen af laboratoriet for søvnforskning ved Torontos Queen Elizabeth Hospital, dr. Eliot Phillipson, siger: „Vi kender ikke de meget afgørende biologiske funktioner som er aktive mens vi sover og som virker fornyende på os.“

Under søvnen sker der forandringer i kroppen som påvirker vores immunforsvar. Legemets organer slapper af og hviler, for at kompensere for den daglige slitage. Blodstrømmen udfører et effektivt rensende arbejde, og den kemiske balance genoprettes. Søvn kan altså sammenlignes med at et nathold kommer ind på en fabrik for at gøre rent og gøre klar til næste dags aktiviteter.

Et af de vigtigste formål med søvnen er at give nervesystemet tid til at komme sig efter dagens brug. The World Book Encyclopedia siger da også: „Søvn giver ny energi til legemet, især til hjernen og nervesystemet.“

Hvor meget søvn skal man have?

De fleste voksne har hver nat behov for syv til otte timers søvn. Nogle har behov for mere, andre mindre. Atter andre siger at de kan klare sig nogenlunde med fire eller fem timer; en del af disse tager sig dog en lur eller to i løbet af dagen. Spædbørn har et meget større søvnbehov end voksne.

Nogle, især ældre mennesker, vil opdage at de vågner flere gange i løbet af natten, og de føler måske at det er et begyndende tegn på alvorlige søvnproblemer. Mange ældre mennesker sover ikke lige så godt som da de var yngre; men forsøg har vist at man ikke behøver at bekymre sig hvis man blot vågner nogle få gange i løbet af natten. De fleste registrerer kun ganske kort en sådan opvågnen af få minutters varighed, inden de igen falder i søvn.

Men uanset hvor gammel man er skal man ikke forvente at søvnen er lige dyb hele natten igennem. Søvnen veksler i en cyklus af dyb søvn og let søvn. I løbet af natten gennemgår man op til flere af disse cykluser.

De farlige følger af søvnmangel

The Toronto Star oplyser: „Forskere bliver stadig mere foruroligede over at så mange mennesker får alt for lidt søvn. De advarer om at kronisk søvnmangel kan få tragiske følger, både for en selv og for ens omgivelser.“

„Folk som berøves deres søvn mister energien og bliver hidsige. Efter to dage uden søvn vil de opdage at det er svært at koncentrere sig i længere tid ad gangen. . . . De laver mange fejl, især i rutineopgaver, og til tider bliver de uopmærksomme. . . . Hvis man har undværet søvn i mere end tre dage, vil man have stort besvær med at tænke, se og høre tydeligt. Nogle kan i perioder få hallucinationer, hvor de ser ting som i virkeligheden ikke eksisterer,“ beretter The World Book Encyclopedia.

Forsøg har vist at en person efter fire dage uden søvn kun var i stand til at udføre få rutineopgaver. Prøver som krævede opmærksomhed eller bare en smule åndsnærværelse blev uoverkommelige. Manglende koncentration og åndsnærværelse var imidlertid ikke det værste. Efter fire og et halvt døgn viste personen tegn på delirium, og omgivelserne forekom ham meget groteske.

Søvnmangel kan skabe store problemer. Mange er for eksempel faldet i søvn bag rattet mens de kørte bil og er blevet involveret i dødsulykker. Da kronisk søvnmangel gør én mere irritabel og svær at omgås, kan det også føre til problemer i familien og i ægteskabet. At få sig en god nats søvn er således vigtigere end mange umiddelbart tror.

Få dig en god nats søvn

En søvnspecialist ved Toronto-områdets Center for Søvnforstyrrelser, dr. Jeffrey J. Lipsitz, giver følgende forslag til hvordan man får sig en god nats søvn. Man skal sove i trygge, stille og mørke omgivelser og i en behagelig seng. Selv om man ikke er udsovet efter den forrige nat bør man undgå at tage sig en lur sidst på dagen. Man skal hellere prøve at holde sig vågen, og så gå i seng til normal tid. Det vil være klogt at undgå koffein umiddelbart inden sengetid. Man bør heller ikke ligge i sengen og læse eller se fjernsyn. Det er bedst at undgå kraftig fysisk udfoldelse og store måltider lige før sengetid. Endelig bør man vænne sig til at gå i seng på et nogenlunde fast tidspunkt, da det vil hjælpe kroppen til at indrette sig på en konstant rytme.

Gør det til en vane at „trappe ned“ inden du går i seng. Foretag dig ikke noget som kunne kvikke dig op og holde dig vågen. Undgå for eksempel at se spændende film og fjernsynsprogrammer, eller at læse spændende bøger. Ophidsende diskussioner lige før sengetid vil sikkert også holde dig vågen.

Nogle har opdaget at et varmt (ikke hedt) bad eller noget let læsestof har hjulpet dem til at falde i søvn. Som „sovemedicin“ kan nævnes varm mælk, kærnemælk, lidt vin, eller urtete af humle, pebermynte eller kamille — men ikke te med koffein.

Der er dog bred enighed om at det ikke er nok blot at „trappe ned“ før man går i seng. En sund, afbalanceret tilværelse med regelmæssig motion — samt et liv uden bekymringer og frustrationer forårsaget af begærlighed, fjendskab, misundelse og ærgerrighed — er medvirkende til at man kan få en god nats søvn. Det samme kan siges om et liv hvor man ikke frådser i mad og drikke og hvor man undgår umoralitet og de hjertesorger der følger med.

Det vil også bidrage til en god nattesøvn at sørge for at få dækket sit åndelige behov. Det vil nemlig hjælpe én til at forstå den komplicerede verden vi lever i og bidrage til et afbalanceret og tilfredsstillende liv. En af Guds forstandige tjenere tilskynder os til at opdyrke indsigt og holde fast ved Jehovas visdom, eftersom det vil give os „et behageligt og lykkeligt liv“. Han tilføjer: „Du vil ikke være bange når du går i seng, og du vil sove sødt hele natten.“ — Ordsprogene 3:21-24, Today’s English Version.

[Tekstcitat på side 18]

De fleste voksne har hver nat behov for syv til otte timers søvn

[Illustration på side 18]

Kronisk søvnmangel kan få tragiske følger

[Illustration på side 18]

Mange har problemer med at falde i søvn