Regnskovens værdier

I 1844 fandt den græskkyndige tyske bibelforsker Konstantin von Tischendorf 129 ark fra et gammelt håndskrift i en papirkurv i et kloster. Konstantin von Tischendorf tog disse uvurderlige pergamentblade med sig, og de udgør nu en del af Codex Sinaiticus, et af de mest berømte bibelhåndskrifter i verden.

Denne skat blev reddet i tide. Regnskovene, hvis sande værdi også ofte ignoreres, er sjældent så heldige. Hvert år bliver den tropiske himmel i tørkeperioden oplyst af tusinder af brande påsat af kvægavlere og omkringdragende agerdyrkere. Al Gore, USA’s nuværende vicepræsident, som har overværet en sådan storbrand i Amazonområdet, sagde bagefter: „Ødelæggelsens omfang er utrolig stort. Dette er en af historiens store tragedier.“

Man brænder sjældent noget man ved er af værdi. Regnskovenes tragedie er at vi er i færd med at ødelægge dem inden vi har lært deres sande værdi at kende, inden vi ved hvordan de fungerer, og inden vi er klar over hvad de indeholder. At sætte ild til en regnskov er som at sætte ild til et bibliotek for at opvarme et hus — uden at have undersøgt hvad bøgerne indeholdt.

I de senere år er forskere begyndt at studere disse „bøger“, det vil sige den store mængde informationer som regnskovene indeholder. Det er fascinerende „læsning“.

En skov som ingen andre

„Træerne i Vestindien er så mangfoldige at det ikke kan beskrives.“ Sådan sagde den spanske historieskriver Gonzalo Fernández de Oviedo i 1526. I dag, fem århundreder senere, er hans beskrivelse stadig ret præcis. Forfatteren Cynthia Russ Ramsay har skrevet: „Regnskovens økosystem er, ud over at være det mest forskelligartede og det mest indviklede, også det økosystem vi ved mindst om her på jorden.“

Tropebiologen Seymour Sohmer siger: „Vi må aldrig glemme at vi ved meget lidt eller slet intet om de fleste fugtige troperegnskoves struktur og funktion, for slet ikke at tale om de planter og dyr der findes i dem.“ Det meget store antal arter og deres komplekse indbyrdes forhold gør forskerens opgave uoverskuelig.

De tempererede skove indeholder ofte kun en tre-fire forskellige slags træer inden for den samme halve hektar. På en halv hektar regnskov kan der til sammenligning findes over 80 forskellige arter, selv om det totale antal træer pr. halve hektar gennemsnitligt kun er på cirka 300. Eftersom klassifikationen af de mange arter er en langsommelig, besværlig opgave der kræver omhu, har man kun sjældent undersøgt regnskovsområder der var meget større end én hektar. De der har gjort det, er imidlertid nået til forbløffende resultater.

Det meget store udvalg af forskellige træer giver gode livsbetingelser for et utal af forskellige levende væsener — mange flere end nogen forestiller sig. Ifølge National Academy of Sciences i USA kan der i et typisk regnskovsområde på 10 kvadratkilometer findes op mod 125 forskellige arter af pattedyr, 100 forskellige slags krybdyr, 400 forskellige fuglearter og 150 slags sommerfugle. Til sammenligning kan det oplyses at hele Nordamerika kun har eller får besøg af mindre end 1000 fuglearter.

Mens nogle af regnskovens myriader af plante- og dyrearter kan ses i store dele af skoven, er der andre som kun findes i et enkelt bjergområde. Det er dét der gør dem så sårbare. Da skovarbejdere for få år siden havde ryddet en bjergkam i Ecuador for træer, havde de samtidig udryddet 90 af de endemiske plantearter.

Sådanne tragedier har fået USA’s ekspertgruppe vedrørende regnskove til at fremsætte følgende advarsel: „Det internationale samfund må hurtigt iværksætte en øget og koordineret indsats for at løse dette problem hvis vi skal undgå at disse meget undervurderede og formentlig uerstattelige ressourcer bliver udryddet i begyndelsen af næste århundrede.“

’Men er disse ressourcer virkelig så værdifulde?’, fristes man til at spørge. Ville udryddelsen af regnskoven få særlig stor indflydelse på vores tilværelse?

Føde, frisk luft og medicin

Begynder du dagen med en skål cornflakes, et blødkogt æg og en kop varm kaffe? Hvis det er tilfældet, nyder du indirekte gavn af regnskoven. Majskolberne, kaffebønnerne, hønen der lagde ægget, ja selv koen der gav mælken — alle disse ting har deres oprindelse i regnskovens fauna og flora. Majs kommer fra Sydamerika, kaffe stammer oprindelig fra Etiopien, tamme høns kommer fra den asiatiske junglehøne, og malkekvæg stammer fra den truede vildokse i Sydøstasien. „Hele 80 procent af vore levnedsmidler kommer oprindelig fra troperne,“ forklarer bogen Tropical Rainforest.

Menneskeheden har ikke råd til at negligere grundlaget for sin egen fødevareforsyning. Både afgrøder og husdyrbesætninger svækkes af for megen indavl. Regnskovenes kolossale mangfoldighed af dyre- og plantearter har de genetiske reserver der er nødvendige for at styrke disse livsformer. Den mexicanske botaniker Rafael Guzmán har for eksempel fundet en ny græsart der er i familie med majs. Fundet har vakt begejstring hos landmænd fordi denne græsart (Zea diploperennis) er resistent over for fem af de syv almindelige sygdomme der kan ødelægge majshøsten. Forskerne håber at de ved hjælp af denne nye art kan udvikle en sygdomsresistent majstype.

I 1987 fredede den mexicanske regering bjergkæden hvor denne vilde majs forekommer. Men den igangværende ødelæggelse af skovene medfører utvivlsomt at mange uvurderlige arter som denne går tabt inden man overhovedet har opdaget dem. I Sydøstasiens skove findes der adskillige arter af vildt kvæg som kunne styrke de tamme kvægarter. Men alle disse arter er nær ved at blive udryddet fordi man er i færd med at ødelægge deres naturlige omgivelser.

Frisk luft er lige så vigtigt for os som mad. Alle som nyder at gå en forfriskende tur i skoven, har bemærket dens værdifulde fornyelse af atmosfærens ilt. Men når skoven brænder, frigøres der kulstof i form af kuldioxid og kulilte. Begge disse luftarter giver problemer.

Nogle anslår at menneskehedens aktiviteter allerede har fordoblet atmosfærens indhold af kuldioxid. Selv om industriforureningen regnes for den største synder i den forbindelse, mener man at 35 procent af den totale udskillelse af kuldioxid til atmosfæren stammer fra afbrændingen af skovene. Atmosfærens højere indhold af kuldioxid fremkalder den såkaldte drivhuseffekt, som ifølge mange forskere giver anledning til global opvarmning i alvorlig grad.

Kulilte er endnu værre. Det er en dødbringende luftart som findes i den smog der forpester byerne og deres forstæder. Forskeren James Greenberg blev imidlertid overrasket da han opdagede „at der fandtes lige så meget kulilte over Amazonområdets jungle som over USA’s forstæder“. Den tankeløse afbrænding af områdets skove havde forurenet den selv samme atmosfære som træerne var skabt til at rense.

Ud over at være en kilde til føde og ren luft kan regnskoven også fungere som „medicinskab“. En fjerdedel af al den medicin lægerne ordinerer, er udvundet af planter der vokser i de tropiske skove. Kinin, som bruges til bekæmpelse af malaria, kommer fra regnskovene i Andesbjergene; curare, der anvendes som muskelafslappende middel i forbindelse med kirurgi, kommer fra Amazonområdet; og fra Madagaskar kommer den rosenrøde singrøn Catharanthus roseus, hvis alkaloider har betydet en væsentlig forøgelse af overlevelsesprocenten for leukæmipatienter. Trods disse bemærkelsesværdige resultater har man kun undersøgt omkring 7 procent af alle tropiske planter med henblik på eventuel anvendelse som lægemiddel. Og tiden er ved at udløbe. United States Cancer Institute advarer om at „den udbredte elimination af de tropiske regnskove kan betyde et alvorligt tilbageskridt for bekæmpelsen af kræftsygdomme“.

Regnskovene udfører flere andre livsvigtige opgaver, men deres betydning erkendes sjældent før skovene er forsvundet. Blandt disse opgaver kan nævnes beskyttelse mod jorderosion og regulering af regnmængden og temperaturen. „De tropiske regnskoves rigdomme er så store at det langt overgår hvad vi har kendskab til i dag,“ står der i bogen The Emerald Realm: Earth’s Precious Rain Forests. „Men vi ved allerede at deres værdi slet ikke kan gøres op i penge.“

„Vi værner kun om det vi elsker“

At destruere ressourcer som dækker vore behov på så gavmild en måde, er topmålet af tåbelighed. For over 3000 år siden gav Gud israelitterne besked på at værne om frugttræerne når de kæmpede mod en fjendtlig by. Hans begrundelse var meget enkel: „De giver dig føde.“ Og: „Markens træer er ikke mennesker som du skal belejre.“ (5 Mosebog 20:19, 20, The New English Bible) Det samme kan siges om den „belejrede“ regnskov.

Det er indlysende at regnskovene, på samme måde som frugttræerne, har langt større værdi når de får lov at blive stående, end når de bliver fældet. Men i vor moderne verden bliver kortsigtede goder ofte prioriteret højere end dem der har værdi på længere sigt. Oplysning kan imidlertid ændre folks holdninger. Økologen Baba Dioum fra Senegal påpeger: „Vi værner kun om det vi elsker. Vi elsker kun det vi kan forstå. Vi forstår kun det vi har lært.“

Konstantin von Tischendorf stjal de gamle papyrusblade fra et kloster i Sinaj ørken fordi han elskede gamle håndskrifter og ønskede at bevare dem for eftertiden. Mon tilstrækkeligt mange i tide vil lære at elske regnskovene så de kan reddes?

[Tekstcitat på side 11]

At sætte ild til en regnskov er som at sætte ild til et bibliotek for at opvarme et hjem — uden at have undersøgt hvad bøgerne indeholdt

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Bevar regnskovens dyr

JESÚS ELÁ har jagtet gorillaer og andre dyr i den afrikanske regnskov i omkring 15 år. Men han jager ikke mere. Han er ansat som guide i et naturreservat som man har oprettet for at beskytte 750 lavlandsgorillaer i Ækvatorialguinea.

„Jeg nyder regnskoven mere når jeg ikke er på jagt,“ forklarer Jesús. „Jeg opfatter skoven som min landsby. Jeg føler mig hjemme her, og skoven dækker alle mine behov. Vi må gøre alt hvad der står i vores magt for at bevare disse skove til vore efterkommere.“

Jesús, som gerne deler sin kærlighed til skoven med andre, er heldig. Han tjener i dag flere penge ved at beskytte gorillaerne end han før gjorde ved at jage dem. Eftersom turisterne gladeligt betaler for at se sådanne dyr i deres naturlige omgivelser, kan naturparkerne give lokalbefolkningen et levebrød og gæsterne et lille, men uforglemmeligt indblik i mangfoldigheden af dyr. Bogen Tropical Rainforest forklarer imidlertid at der for at bevare dette fascinerende „netværk af indbyrdes afhængige livsformer“ kræves „vidtstrakte reservater der helst skal omfatte hele afvandingsområder“.a

Hvorfor skal reservaterne være så store for at yde dyrene den nødvendige beskyttelse? John Terborgh har i sin bog Diversity and the Tropical Rain Forest beregnet at en levedygtig bestand af jaguarer (cirka 300 formeringsdygtige, voksne dyr) har behov for et område på cirka 7500 kvadratkilometer. „Efter den målestok er der kun nogle få naturparker i verden der har plads nok til jaguarer,“ konkluderer han. Tigre kræver måske endnu større områder. En formeringsdygtig tigerbestand (400 dyr) har muligvis behov for et område på hele 40.000 kvadratkilometer.

Ved at sætte store beløb til side til bevarelsen af sådanne rovdyr kunne man samtidig beskytte store regnskovsområder. Disse dyr spiller desuden en vigtig rolle for bevarelsen af en god generel helbredstilstand blandt dyrene.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Store og små dyr

1. Mange af regnskovens græshopper har spraglede farver. Andre insekter er så godt camouflerede at de er svære at få øje på

2. Sommerfugle er regnskovens mest bemærkelsesværdige og sarte skabninger

3. En flok aber der svinger sig fra gren til gren, er et af skovens mest underholdende syn

4. Skønt jaguaren er de amerikanske regnskoves ubestridte konge, er det kun få naturelskere der oplever at se den i dens naturlige omgivelser

[Kildeangivelse]

Foto: Zoo de Baños

5. Smukke orkidéer pryder de fugtige bjergregnskove der som et tæppe dækker bjergene i troperne

6. Der er færre end 5000 tigre tilbage i naturen

[Kildeangivelse]

Foto: Zoo de la Casa de Campo, Madrid

7. Herculesbillen har drabelige horn, men er helt ufarlig

8. Til trods for at gorillaen er fredet, kan man stadig finde gorillakød på afrikanske markeder. Denne venlige kæmpe er vegetar og strejfer om i skoven i familiegrupper

9. Ozelotten blev næsten udryddet som følge af jagten på dens smukke skind

[Kildeangivelse]

Foto: Zoo de Baños

10. Papegøjerne hører til de mest støjende og mest selskabelige fugle i skoven

11. Som dens store øjne antyder, fouragerer galagoen om natten

[Illustrationer på side 7]

Regnskovene producerer (1) kakao, (2) rosenrød singrøn, som kan bruges i behandlingen af leukæmi, og (3) palmeolie. (4) Skovrydning medfører altødelæggende jordskred