Alle taler om vejret

LIGEGYLDIG hvem man er, og hvor man bor, er man berørt af vejret. Ser det ud til at blive varmt og solrigt, nøjes man med sommertøjet. Er det koldt, tager man overtøj på. Regner det, tager man paraplyen med.

Nogle gange glæder man sig over vejret, andre gange gør det én i trist humør. En gang imellem udvikler vejret sig til dødbringende orkaner, tornadoer, voldsomme snestorme, tørke eller monsunregn. Uanset om man hader det eller elsker det, gør vrøvl over det eller ignorerer det — vejret er der altid, og det har indflydelse på vort liv lige fra vi bliver født, til vi dør.

En har engang sagt: „Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det.“ Vejret er noget som vi mennesker ikke har nogen indflydelse på eller magt til at ændre, og sådan har det tilsyneladende altid været. Et stigende antal forskere ser imidlertid ikke længere sådan på det. De hævder at kuldioxid og andre gasser som vi sender ud i atmosfæren, på længere sigt vil forårsage en forandring i vejret og ændre klimaet.

Hvad vil denne forandring indebære ifølge eksperterne? FN’s klimapanel (IPCC) er nok den instans der kan give os det bedst kvalificerede svar på spørgsmålet. Denne organisation indhenter oplysninger fra mere end 2500 klimatologer, økonomer og specialister i risikoanalyse fra 80 lande. I sin rapport for 1995 konkluderede IPCC at klimaet på jorden er ved at blive varmere. Hvis udviklingen fortsætter som hidtil, er det muligt at temperaturen i løbet af det næste århundrede vil stige med hele 3,5 grader celsius.

En stigning på nogle få grader lyder måske ikke af så meget, men blot en lille temperaturforandring af verdensklimaet kan blive katastrofal. Mange forudser følgende udvikling i det kommende århundrede:

Ekstreme regionale vejrforhold. I nogle områder vil der komme længere tørkeperioder, mens der i andre vil komme mere regn. Storme og oversvømmelser kan blive mere voldsomme, og orkaner mere ødelæggende. Skønt oversvømmelser og hungersnød allerede koster millioner af menneskeliv, kan global opvarmning medføre langt flere dødsofre.

Større sundhedsfare. Antallet af sygdomstilfælde og dødsfald som skyldes varme, kan stige stærkt. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan global opvarmning også medføre at insekter der overfører tropesygdomme som malaria og denguefeber, spredes over langt større områder. Dertil kommer at en mindre ferskvandsforsyning som følge af lokale forandringer i nedbørsmængden kan give anledning til en hyppigere overførsel af sygdomme og parasitter via fødevarer eller vandforsyning.

Dyrearternes naturlige omgivelser trues. Skove og vådområder som renser luft og vand, er i fare når temperaturen stiger og regnmængden ændrer sig. Skovbrande kan blive hyppigere og voldsommere.

Højere vandstand. De der bor i lavtliggende områder langs kysten, vil være nødt til at flytte medmindre man iværksætter kostbare projekter for at holde vandet tilbage. Nogle øer vil komme til at ligge helt under havoverfladen.

Er det rimeligt at nære sådanne bekymringer? Er jordens klima ved at blive varmere? Er det i givet fald vores egen skyld? I betragtning af at så meget står på spil, er det ikke overraskende at der blandt eksperterne er en voldsom debat om disse spørgsmål. De to næste artikler tager nogle af de relevante emner op og behandler spørgsmålet om hvorvidt vi har grund til at være bekymrede for planeten Jordens fremtid.