Vi betragter verden

Grækenland tager religionsfriheden op til fornyet overvejelse

„Det ser ud til at regeringen [i Grækenland] på det seneste har drøftet spørgsmålet om retten til religionsfrihed og taget et ændringsforslag til forfatningen op til fornyet overvejelse,“ rapporterer den athenske avis To Vima. „Man har dannet en uofficiel komité under Udenrigsministeriet, som på ny skal undersøge den juridiske ramme for spørgsmål om religionsfrihed, diktator Metaxas’ love, som gør hvervning af proselytter til en kriminel handling, samt de forhold hvorunder ikkeortodokse religiøse minoriteter må oprette kirker og mødesteder.“ Rapporten siger videre at dette skridt hovedsagelig er taget på grund af de mange retssager Jehovas Vidner i Grækenland har indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Latin er stadig i brug

Latin er stadig Vatikanets officielle sprog skønt man i 1960’erne ophørte med at bruge sproget i den katolske liturgi. Eksperter oversætter pavelige dokumenter til latin, men sproget bruges kun sjældent i Vatikanet. I november 1997 beklagede paven at man er gået bort fra at tale latin, og opfordrede til at genoplive sproget. I mellemtiden har en gruppe vatikanske lærde fuldført et otteårigt projekt med frembringelsen af en opdateret latinsk ordbog. Moderne udtryk som „aerosolspray“, „lufthavn“, „stormagasin“, „taxa“ og „trafikprop“ har nu fået deres latinske udtryk. Den allestedsnærværende mobiltelefon kaldes for telephonium cellulare. Og der er endnu bedre nyheder for latinentusiaster. En præst i Rom har nu oprettet en latinsproget web-site på Internet, rapporterer Londonavisen The Times.

„Klonede“ statuer

I år 2000 vil alle statuer i Roms offentlige parker måske være kopier. Hvorfor? „Det er vores eneste mulighed for at bevare monumenterne,“ forklarer Carla Benocci fra en af Roms historiske foreninger. Hun tilføjer at nogle af statuerne er i en „chokerende nedbrudt stand, hærget af tidens tand, af bilos, vandaler og hælere“. Man har eksperimenteret for at finde ud af hvilke materialer der bedst giver den samme æstetiske effekt som originalerne, og som samtidig er i stand til at modstå angreb fra smog og vandaler. Nogle „kloner“ er lavet af harpiks; andre er af cement med et overtræk af marmorstøv. Disse er „så lig originalerne,“ siger Benocci, „at tyve fejlagtigt har antaget dem for at være ægte og ved en lejlighed fjernet en af kopistatuernes hoveder og forsøgt at stjæle en hel kopistatue“. De originale statuer vil blive opbevaret på museer, hvor de kan beundres uden at lide skade.

Fejlernæring dræber børn

„Fejlernæring dræber flere børn end nogen anden epidemi, naturkatastrofe eller krig,“ rapporterer det franske dagblad Le Monde. Det anslås at der årligt dør næsten syv millioner børn på grund af en mangelfuld kost. Ifølge en rapport fra FN’s Børnefond (UNICEF) for 1997 er fejlernæring hvert år dødsårsagen for 55 procent af de 12 millioner børn under fem år der mister livet. Ud over at slå børn ihjel er fejlernæring skyld i forskellige fysiske og mentale handicap samt et svækket immunforsvar. I det sydlige Asien lider hvert andet barn af fejlernæring, og i Afrika er det hvert tredje. Problemet rammer imidlertid også den industrialiserede verden. For eksempel rapporterer UNICEF at hvert fjerde barn under 12 år i USA ikke får den kost det har brug for.

Vand på månen?

Rumfartøjet Lunar Prospector har opsporet noget der lader til at være frossent vand i månens polaregne, skriver The New York Times. Rumfartøjets instrumenter viser at der findes brint, og man mener at den mest sandsynlige form som brint vil kunne forekomme i på månen, er som vand. Dette vand menes at have form af små iskrystaller der er blandet med løs jord. Det synes at repræsentere 1 procent eller mindre af den stenede jord. Nogle forskere har allerede forudsagt at vandet vil kunne opretholde kolonier af mennesker og forsyne rumfartøjer der udsendes fra månen, med brint og ilt. Andre mener at det slet ikke vil kunne svare sig økonomisk at udvinde vandet, selv om det er der. Dr. Bruce Murray fra Californiens Teknologiske Institut siger at det vil være billigere at have vand med fra jorden end at udvinde det på månen.

Farer ved smertestillende midler

„En relativt lille overdosis af acetaminofen — et aktivt stof i Pamol og Panodil og en mængde andre smertestillende midler som ikke er receptpligtige — kan føre til alvorlige leverskader, især efter indtagelse af alkohol,“ advarer bladet Health. Det kan endda medføre døden. „De fleste tror at de uden fare kan tage to eller tre gange den anbefalede dosis,“ siger William Lee, der er specialist i intern medicin ved University of Texas Southwestern Medical Center. „Det må man ikke tro om dette stof.“ Når kroppen nedbryder acetaminofen, frembringes der et biprodukt der er giftigt for leveren. Leveren beskytter sig selv ved hjælp af et afgiftningsmiddel kaldet glutathion. En overdosis af acetaminofen kan imidlertid udkonkurrere leverens forsvarsmekanisme. Alkohol tømmer glutathionlagrene, så det er især farligt at indtage midlerne når man har drukket alkohol. Og eftersom acetaminofen findes i over 300 produkter, vil man let kunne få en overdosis uden at være klar over det.

Kidnapningstimer

Børn i Taiwans skoler har nu et nyt fag på skemaet — kidnapningstimer. „Børn i Taiwan er i større risiko for at blive kidnappet end børn i andre lande, bortset fra Filippinerne, idet der sker en kidnapning for hver to og en halv dag,“ skriver Asiaweek. Det er forældre som har været bekymrede for at deres børn blev de næste ofre for den stigende kriminalitet, der har taget initiativet til at få det nye fag på skemaet. Kidnapningskurset oplærer børnene til at være forsigtige når de færdes alene, når de skal til at gå ind i elevatorer, og når de tager med offentlige transportmidler. De lærer at være på vagt over for mistænkelige personer og får at vide hvordan de skal reagere hvis de bliver kidnappet. Trods kursets negative karakter tilstræber man at hjælpe børnene til at have et positivt livssyn.

„Uddøde“ fugle vender tilbage

Skovuglen, Athene blewitti, som man mente var uddød, da man ikke har haft nogen bekræftet observation af den i 113 år, er nu blevet set og fotograferet i et skovområde nær Shahada i Indien, nordøst for Mumbai. Den cirka 20 centimeter høje brune fugl har store øjne, et meget stort næb, kraftige fødder og kløer. „Den anses for at være en af Indiens mysteriefugle,“ siger Pamela Rasmussen fra National Museum of Natural History i Washington, som sammen med to kolleger fotograferede fuglen. „Det er noget der kun sker én gang i livet.“ De to tilbageværende mysteriefugle, som man ikke har bekræftede vidnesbyrd om eksisterer, er den rosenhovedede and, der sidst blev set i 1930’erne, og den himalayanske bjergvagtel, Ophrysia superciliosa, som ikke er blevet set i omkring hundrede år.

Det ’ideelle rusmiddel’

I århundreder har chokolade været efterspurgt for dets stimulerende, antidepressive og seksuelt pirrende egenskaber. Ny forskning viser at chokolade rent faktisk kan have en indvirkning på „angstniveauet, ens fred i sindet og ens seksuelle adfærd,“ rapporterer den franske avis Le Monde. Forskere har opdaget et stof i chokolade som har visse ligheder med amfetamin, og et andet stof med „en markant antidepressiv profil“. Ny forskning har også afsløret tilstedeværelsen af anandamid, en neurotransmitter som fremkalder den samme „øgede sansepåvirkning og eufori“ som cannabis. Dette, sammen med chokoladens ringe skadevirkninger, fik avisen til at konkludere: „Med sin evne til at stimulere fysisk og intellektuel aktivitet og forsyne kroppen med energi og en følelse af eufori og velvære, og da det praktisk talt ikke er vanedannende eller har nogen bivirkninger, må man sige at chokolade er den næsten ideelle form for stimulans.“