Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g98 22/9 s. 30
  • Fra vore læsere

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Fra vore læsere
  • Vågn op! – 1998
  • Lignende materiale
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1998
  • „Dette Vågn op! var skrevet specielt til os!“
    Vågn op! – 1999
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1998
  • Fra vore læsere
    Vågn op! – 1999
Se mere
Vågn op! – 1998
g98 22/9 s. 30

Fra vore læsere

Informationsalderen Tak for artikelserien „Informationsalderen — hvordan påvirker den dig?“ (8. januar 1998) Jeg holder meget af at læse, men det var først nu det gik op for mig at mit ønske om at følge med i det hele var ved at tage overhånd. Artiklerne har hjulpet mig til at få et mere afbalanceret syn på det.

M. E., Italien

Jeg vil gerne rose jer for de dybtgående artikler. Jeg vil være meget taknemmelig for at få tilladelse til at gengive den indledende artikel i et nyhedsbrev for vores undervisnings- og medieteknologiforening. Den såkaldte informationsmotorvej er overtrafikeret, og det er gennem artikler som disse at vi får troværdige oplysninger som sætter os i stand til at klare informationsalderen.

G. D., Ghana

Der er givet tilladelse til at gengive artiklen. — RED.

Frygt for Gud? Jeg vil gerne udtrykke min glæde over artiklen „Hvad siger Bibelen? Kan man frygte en kærlig Gud?“ (8. januar 1998) Jeg havde i et stykke tid spekuleret på netop dette spørgsmål. Jeg vidste at frygt for Gud betød at man nærede en sund frygt for at mishage ham. Men jeg følte stadig at jeg manglede en dybere forståelse af spørgsmålet. Så læste jeg artiklen, og den gjorde på en meget tilfredsstillende måde rede for hvad der menes med at frygte Gud.

M. J. T., USA

Retfærdigheden sker fyldest Tak for artiklen „Europadomstolen skaffer undertrykte deres ret“. (8. januar 1998) Når jeg hører om vore brødre der går rettens vej for ikke at blive tvunget til at udføre militærtjeneste, minder det mig om hvordan vore brødre har kæmpet for retten til at gå fra dør til dør og forkynde om søndagen. Sådanne beretninger hjælper mig til ikke at tage denne rettighed for givet.

S. V., USA

Inkaerne Efter at have læst artiklen „Hvordan inkaerne mistede deres gyldne rige“ i Vågn op! for 8. januar 1998 må jeg udtrykke min dybe værdsættelse af denne smukt illustrerede og hjertegribende historie. Den indsats I som forkyndere yder for at bringe det opmuntrende budskab ud til inkaernes efterkommere, vil helt sikkert bringe dem trøst. Tak til Vågn op! fordi det fortæller sandheden.

S. B., Nigeria

Jeg er ti år og vil gerne sige tak for artiklen. Jeg var forbavset over at inkaerne havde anlagt så mange kilometer vej. Jeg kunne også godt lide den måde de sendte meddelelser på.

F. C., USA

Børnene rejser hjemmefra Jeg er taknemmelig for serien „Når børnene rejser hjemmefra“. (22. januar 1998) Det har været en lang og smertefuld proces for mig at give slip på mine elskede børn. Men det er sandt at livet i den tomme rede bliver bedre efterhånden som man lærer at tilpasse sig. Vi forældre kan puste nyt liv i ægteskabet.

A. E., Canada

Artiklerne var et svar på mine bønner. Når børnene rejser hjemmefra, kan det føre til bitterhed og konflikter. Men med de gode råd denne artikel gav, kan kærligheden og freden sejre.

P. N., Frankrig

Jeg følte at artiklerne var skrevet specielt til mig. Jeg rejste for nylig hjemmefra for at tjene i et område hvor der er behov for heltidsforkyndere. Disse artikler har hjulpet mig til at forstå hvad mine forældre føler, og overvinde min skyldfølelse over at have forladt dem. Jeg vil følge de råd der blev givet i afsnittet „En påmindelse til voksne børn — Hjælp jeres forældre til at slippe jer“. Selv om jeg er langt væk, føler jeg at mine forældre står mig nær. Tak for artikler som disse, der altid kommer på det rette tidspunkt.

G. U., Italien

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del