Vi betragter verden
Bibler med trykfejl
„I det 17. og det 18. århundrede forekom der en del trykfejl i bibler, men det var ikke noget man tog let på,“ skriver tidsskriftet Bible Review. I Karl I’s regeringstid udkom for eksempel den såkaldte Dårebibel. Navnet skyldes en trykfejl i Salme 14:1, der lød: „Dåren har sagt i sit hjerte at der er en Gud.“ Fejlen kostede forlaget 3000 pund i bøde. Et andet forlag, Barker og Lucas, gik fallit efter i 1631 at være blevet idømt en bøde på 300 pund for at have udeladt et ord i den bibeludgave der siden gik under navnet Horebibelen. Det famøse vers lød: „Du må bedrive hor.“ Så er der Synd Fortsat-Bibelen („Sin On“ Bible) fra 1716. Dér hvor Jesus siger til en mand han har helbredt: „Synd ikke mere“ („sin no more“), lader denne Bibel ham sige: „Sin on more“ („Synd fortsat“). Ikke at forglemme Eddikebibelen fra 1717. Her lyder overskriften til kapitel 20 hos Lukas: „The parable of the Vinegar“ („Lignelsen om eddiken“) i stedet for „The Parable of the Vineyard“ („Lignelsen om vingården“).
Betjente på rulleskøjter
I bestræbelserne for at blive dus med befolkningen er nogle politifolk i USA og Canada begyndt at løbe på inline-rulleskøjter. Og stadig flere steder patruljerer politiet til fods, til hest og på cykel, oplyser avisen The Toronto Star. Skøjtende betjente finder man i storbyer som Chicago, Miami og Montreal. En af de første skøjtebetjente, overbetjent Bill Johnston fra Fort Lauderdale, udtaler: „Idéen gik rent ind. Med skøjter på virker man mere serviceorienteret og tilnærmelig.“ The Toronto Star påpeger at „det er en fordel at være på skøjter, for eksempel når man skal overrumple en biltyv på en parkeringsplads“.
Fiskekompas
Hvordan finder regnbueørreder vej? Newzealandske biologer har fundet ud af at ørrederne har „et magnetkompas i snuden,“ oplyser bladet New Scientist. Mange fugle og krybdyr samt visse pattedyr kan orientere sig efter Jordens magnetfelt. Men indtil denne opdagelse havde forskerne aldrig fundet celler der indeholdt mineralet magnetit, og som derved kunne pejle retningen nord. Forskere ved University of Auckland opdagede en nervefiber der reagerer på magnetisme i fiskens hoved. Denne fiber førte til snudepartiet, hvor forskerne fandt nerveceller der indeholder magnetit.
Fodboldvold
Den intense konkurrence ved sidste års verdensmesterskaber i fodbold affødte festligheder der ofte mundede ud i voldsepisoder. I Mexico måtte over 1500 betjente udkommanderes for at holde styr på landsholdets tilhængere, og ifølge dagbladet El Universal blev over 200 arresteret. En ung fan fik kraniebrud under optøjerne da noget fyrværkeri ramte ham i hovedet og eksploderede. Også i Argentina, Belgien og Brasilien udartede gadefesterne, med mange kvæstelser og arrestationer til følge. Mexico City-avisen Excelsior skriver at cirka 1000 blev arresteret i Frankrig i forbindelse med turneringen, og 1586 fik permanent indrejseforbud.
Håndhygiejne og sundhed
„Når man holder sig for munden mens man nyser, og når man pudser næse, bør man vaske hænder før man rører ved telefoner eller dørhåndtag,“ siger det canadiske lægeblad The Medical Post. Bladet citerer fra den amerikanske forening for ansatte inden for infektionsbekæmpelse og epidemiologi, der udtaler at „80% af de almindelige infektioner spredes ved direkte berøring, ikke ad luftvejen“. Dr. Audrey Karlinsky ved University of Toronto anbefaler at man vasker hænder hyppigt og bruger 10-15 sekunder på at sæbe hænderne ind og „omhyggeligt vasker mellemrummene mellem fingrene og under neglene“. Derefter skal man skylle hænderne i varmt vand og tørre vandhanen af med et papirhåndklæde. Hvordan får man børn til at bruge tilstrækkelig tid på at vaske hænder? Dr. Karlinsky foreslår at man lader dem remse hele alfabetet op mens de sæber hænderne ind.
Nyt virusfund i blod
Efter opdagelsen af et nyt virus i europæisk donorblod har de franske sundhedsmyndigheder besluttet at oprette „en permanent videnskabelig overvågningsgruppe,“ meddeler den franske avis Le Monde. Smitstoffet er kendt som transfusionsoverført virus („transfusion transmitted virus“, forkortet TTV) og blev først identificeret i Japan i 1997, hvor 10 procent af bloddonorerne bærer smitten. Lægerne kender endnu ikke det nøjagtige sygdomsbillede, men ved undersøgelser i Storbritannien har man konstateret TTV hos 25 procent af en gruppe patienter med svære leverinfektioner af ukendt oprindelse. Ifølge Le Monde findes der i øjeblikket ingen standardiseret screeningsproces der kan afsløre dette virus.
Første registrerede ’solskælv’
Ved analyse af billeder taget af Den Europæiske Rumfartsorganisation ESA’s rumfartøj Soho har forskerne Valentina Zharkova fra Glasgow University og Alexander Kosovichev fra Stanford University i Californien opdaget det første kendte ’solskælv’. „Det indtraf efter et udbrud, en såkaldt eruption, i form af eksploderende hydrogen og helium som i juli 1996 blev iagttaget over Solens overflade,“ skriver Londonavisen The Daily Telegraph. Skælvet havde en styrke på 11,3 og forårsagede tre kilometer høje bølger som forplantede sig omtrent som bølger fremkaldt af et stenkast i et blankt vandspejl. Bølgerne bevægede sig 112.000 kilometer med en hastighed af 400.000 kilometer i timen. Ved ’solskælvet’ blev der frigivet en energimængde der svarer til USA’s samlede forbrug på 20 år. Dets seismiske styrke var 40.000 gange stærkere end jordskælvet i 1906 i San Francisco, som blev målt til 8,3 på richterskalaen.
Børn giver mange glæder, men også arbejde
„Mange unge par undervurderer den ekstra arbejdsbyrde et barn betyder. Det udløser ofte konflikter mellem ægtefællerne efter fødselen,“ skriver den tyske avis Nassauische Neue Presse. En hollandsk undersøgelse foretaget af universitetet i Groningen viser at unge mødre gerne bliver utilfredse med de gennemgribende forandringer et barn medfører. I gennemsnit behøver en mor 40 ekstra timer ugentlig til at passe et barn, heraf 6 til den ekstra rengøring, vask og madlavning, og 34 direkte til pasning. I gennemsnit beslaglægger et barn kun 17 timer af faderens tid. Ifølge undersøgelsen belastes ægteskaberne ikke så meget af spørgsmålet om hvem der skal skifte ble eller stå op om natten for at give barnet flaske, som af spørgsmålet om fordelingen af de huslige pligter.
Tv og ulykker
Børn der ser meget tv, kan blive fristet til at forsøge at efterligne de farlige vovestykker de ser. Ifølge en undersøgelse foretaget af den spanske forsker dr. José Umberos Fernández øges risikoen for at barnet pådrager sig skader, proportionalt med den tid det ser tv. Fernández’ teori om årsagen er at fjernsynet tegner et forvrænget billede af virkeligheden. Ifølge den græske avis To Vima kan forældre mindske risikoen ved at vælge programmer sammen med børnene og hjælpe dem til at være „kritiske og krævende“ i stedet for blot at sluge alting råt.
Børn og koffein
Mange børn der ikke drikker kaffe eller te, indtager alligevel så store mængder koffein i kulsyreholdige læskedrikke og kakaodrikke at de får abstinenssymptomer hvis de holder op, meddeler The New York Times. Et hold psykiatere ledet af dr. Gail A. Bernstein fra det lægevidenskabelige fakultet ved University of Minnesota har undersøgt hvordan koffein påvirkede koncentrationsevnen hos 30 børn i skolealderen. Børnene indtog koffein i en mængde der svarede til at de drak tre dåser cola hver dag. Efter en uge fik de en koffeinfri dag. Den dag og en uge frem dalede forsøgsbørnenes koncentrationsevne brat. Ifølge forskerne „kan man bedst forebygge dette ved at holde måde med hvor meget koffein børnene indtager gennem drikkevarer“.