Lægebehandling uden blod — Hvad siger eksperterne?

AF VÅGN OP!–KORRESPONDENT I NORGE

„OM JEG så skulle glemme alt andet fra denne kongres, vil jeg i hvert fald huske jeres stand.“ Sådan sagde en læge der overværede International Society of Blood Transfusion’s femogtyvende kongres som fra den 27. juni til den 2. juli 1998 blev afholdt i Oslo. Han havde lige besøgt den stand hvor trossamfundet Jehovas Vidner som en af kongressens godkendte udstillere var repræsenteret.a

Kongressen blev overværet af mere end 1700 læger fra 83 lande. Mange af de delegerede repræsenterede blodbanker, men der var også hæmatologer, kirurger og anæstesiologer til stede. Hvad drøftede man ved denne konference? Hvad var det Jehovas Vidner ønskede at henlede opmærksomheden på, og hvilken respons fik de fra de delegerede?

Alternativer til blodtransfusion

Blandt de emner man drøftede, var blodtransfusion, screening af blod og lægevidenskabelige alternativer til humant blod. Dr. Christopher V. Prowse fra Scottish National Blood Transfusion Service talte om „alternativer til humant blod og blodprodukter“. Han omtalte forskellige vækstfaktorer som kan fremstilles syntetisk ved rekombinant dna-teknik (gensplejsning). Sådanne vækstfaktorer kan øge antallet af blodlegemer ved at stimulere legemets egen produktion af blod. Et eksempel på dette er erytropoietin, der produceres af nyrerne og stimulerer dannelsen af røde blodlegemer. I dag kan dette stof fremstilles i laboratoriet. Dr. Prowse fortalte at syntetisk fremstillet „erytropoietin allerede bruges som lægemiddel til behandling af forskellige former for anæmi“.

Man har fremstillet et lignende stof som kan stimulere legemets egen produktion af blodplader. Dr. Prowse sagde: „Den nyeste udvikling på dette område er sket inden for de trombopoietiske vækstfaktorer [stoffer som fremmer dannelsen af blodplader]. Det er allerede tilladt [i USA] at anvende interleukin-11 med det formål at forøge antallet af blodplader . . ., og sandsynligvis vil dette også snart gælde trombopoietin og det tilsvarende gensplejsede præparat rh-PEG-MGDF.“

Dr. Prowse omtalte også syntetiske koagulationsfaktorer (plasmaproteiner) som har vist sig værdifulde i behandlingen af patienter med hæmofili: „Når det gælder plasmaproteinerne, har man allerede for mange af disse stoffers vedkommende tilladt brugen af tilsvarende rekombinante præparater som lægemidler. I nogle tilfælde foretrækker man at behandle med disse midler da man er bekymret for den risiko for virussmitte der er forbundet med brugen af produkter som er udvundet af plasma.“ Dr. Prowse tilføjede at „fremstilling af flere andre koagulationsfaktorer nu er under udvikling“.

N. S. Faithfull, der er tilknyttet et medicinalfirma, fortalte om de såkaldte perfluorcarboner, forkortet PFC. Visse af dem kan transportere ilt rundt i kredsløbet. Første generation af disse lægemidler var dog ikke tilfredsstillende som „kunstigt“ blod. Er der sket forbedringer? N. S. Faithfull sagde: „I løbet af de sidste få år har man gjort fremskridt i videreudviklingen af PFC-teknologien, og der er foretaget kliniske undersøgelser af to perfluorcarboner af anden generation.“ Han fortalte om to forsøg med det ene af disse stoffer, omfattende 256 patienter som fik foretaget ortopædiske, gynækologiske eller urologiske operationer — kirurgiske indgreb som ofte medfører et stort blodtab. Hvad var resultatet? „Begge undersøgelser viste at Oxygent [perfluorcarbon] var betydeligt bedre end [transfunderet] blod“ til at modvirke de symptomer som lægerne generelt betragter som indikation for behandling med blodtransfusion, og „[Oxygent] modvirkede symptomerne i betydeligt længere tid end autologt blod.“

Det kom også frem at partiklerne i perfluorcarbonerne „er meget små . . ., i diameter er de cirka 40 gange mindre end RBC [røde blodlegemer]. Det betyder at PFC-partiklerne kan passere igennem kapillærer der er utilgængelige for de røde blodlegemer.“ Den omstændighed vil sandsynligvis være en fordel i visse tilfælde hvor der er tale om ødelagt, anæmisk væv.

En britisk læge understregede nødvendigheden af at spare på blodet under kirurgiske indgreb. Han begrundede sin opfordring med blodbankernes knappe forsyninger og de risici der er forbundet med blodtransfusion. Han fortalte om en kirurg som ved hofteoperationer kun gav blodtransfusion til 10 procent af sine patienter. Andre kirurger på det samme hospital gav blod i forbindelse med 70 procent af de hofteoperationer de udførte.

Jehovas Vidner repræsenteret

Ved Jehovas Vidners stand kunne man få oplysning om de mange behandlingsmetoder og lægemidler der kan anvendes som alternativ til blodtransfusion. En plakat fortalte at der i dag rundt omkring i verden findes 120 sygehuse, hospitaler eller behandlingscentre som tilbyder lægebehandling uden brug af blod. På standen kunne man få udleveret et katalog med et resumé af cirka 1000 lægevidenskabelige artikler. Man blev præsenteret for forskellige behandlingsmetoder som kan gøre blodtransfusion unødvendig — metoder som kan anvendes før, under og efter et kirurgisk indgreb.

Kongresdeltagernes reaktion var meget positiv. I løbet af kongressen fik Jehovas Vidners repræsentanter talt med omkring 480 af de tilstedeværende læger. Mange af dem kom tilbage for at indhente flere oplysninger og havde taget nogle kolleger med. En californisk professor i anæstesiologi og kirurgi bemærkede: „Det er imponerende.“ En professor fra Tyskland sagde: „Jeg kan bruge disse oplysninger i min undervisning af de studerende.“ En læge der repræsenterede Kinas største blodbank, havde følgende kommentar: „Det er knapt med blod fra donorerne. Derfor har vi hårdt brug for disse oplysninger.“

Lederen af blodbanken på et norsk sygehus vendte tilbage dagen efter at han havde modtaget kataloget, og spurgte: „Kan jeg få to eller tre eksemplarer mere? Jeg vil give dem videre til kirurgerne og anæstesiologerne og sige til dem at de skal bruge disse behandlingsmetoder for at reducere eller helt undgå brugen af blodtransfusion i forbindelse med kirurgiske indgreb.“ En anden læge sagde: „Det her er den mest interessante stand ved denne kongres.“

Over hele jorden bestræber Jehovas Vidner sig for at hjælpe enkeltpersoner til at finde frem til læger som kan og vil behandle patienter uden brug af blod. De fremskaffer også aktuelle oplysninger om lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Ved kongressen i Norge gav i hundredvis af læger og andre med tilknytning til lægeverdenen i mange lande udtryk for at de er interesserede i disse oplysninger. Det vil give gode resultater når disse læger bestræber sig for at anvende de mange behandlingsmetoder og lægemidler som gør blodtransfusion unødvendig.

[Fodnote]