Et besøg ved ’den nedstigende drages bugt’ i Vietnam
EN KVÆLENDE varm morgen i Hanoi steg vi på en bus og kørte cirka 170 kilometer mod øst til et af de smukkeste steder i Vietnam, den verdensberømte Halongbugt — eller ’den nedstigende drages bugt’, som navnet betyder på vietnamesisk. Vi havde ofte hørt om bugtens betagende skønhed, og nu skulle vi endelig se den med egne øjne.
Ved middagstid standsede vores bus dér hvor bugten begynder. Men vi havde endnu ikke helt nået vores bestemmelsessted. Det der gør Halongbugten så berømt, er ikke kun dens smaragdgrønne vand, men også de 3000 smukke øer der er spredt ud over dens 1500 kvadratkilometer. Da alle øerne har sit eget særpræg, havde vi lyst til at besøge et par af dem. Vi gik derfor om bord i en båd, og snart skulle vi få en uforglemmelig oplevelse.
Vi havde sejlet i hen ved en time da vi kom til en idyllisk bugt der var fyldt med småøer. Her kastede sømændene anker. Det var tid til en forfriskende svømmetur i det kølige, jadegrønne vand. Vores plasken tiltrak en gruppe nysgerrige børn, der padlede ud i deres små både for at møde os. Børnene og deres familier bor alle ved bugten i husbåde, eller junker.
Det er ikke så vanskeligt at gætte at indbyggerne ved Halongbugten er fiskere. Men vidste du også at de udfører et kunsthåndværk der er ved at forsvinde, nemlig sejlmageri? Michael Buckleys bog Moon Travel Handbook on Vietnam siger: „Halong er et af de få steder hvor sejl til junker stadig bliver håndsyet af sejlmagerfamilier. Groftvævede baner af bomuld bliver syet sammen med silketråd, og hvert eneste sting bliver syet i hånden. For at modvirke råd og mug bliver det færdige sejl dyppet i en væske der kommer fra en rødbedelignende plante af yamsfamilien. Sejlet bliver dyppet og tørret tre til fire gange, hvorved det får sin mørke, rødgyldne farve.“
Spekulerer du over hvorfor Halongbugten bliver kaldt ’den nedstigende drages bugt’? Vi så ingen drager på vores tur! Men vi fik at vide at øerne i Halongbugten ifølge sagnet er blevet frembragt af en stor drage der boede i bjergene. The Lonely Planet Guidebook on Vietnam forklarer: „Da [dragen] løb ind mod kysten, piskede den med halen og udhulede dale og kløfter med den; da den sprang i havet, blev de områder som den havde gravet op med halen, oversvømmet af vand, og kun små stykker højland blev synlige.“
De virkelige uhyrer er selvfølgelig blæsten og vandet, som har givet disse øer deres forskelligartede former og størrelser. Hvis man bruger sin fantasi, vil man for eksempel kunne se at Hon Ga Choi, kamphanernes ø, virkelig ligner to haner der slås.
Vi kom tilbage til kajen ved skumringstid og glædede os allerede til næste ’opdagelsesrejse’. Efter at have spist morgenmad den følgende dag tog vi af sted i en sejlbåd for at tage nogle af hulerne, eller grotterne, i området nærmere i øjesyn. Bugten var indhyllet i tåge, hvilket gav alting et uvirkeligt skær af skønhed. Vi besøgte adskillige grotter. En af dem hedder Hang Dau Go — hulen med træpælene. Den består af tre rum der er forbundet med 90 trin. Hvordan har grotten fået sit navn? Bogen The Lonely Planet Guidebook on Vietnam forklarer: „Grotten har fået sit vietnamesiske navn på grund af det tredje rum, som siges at være blevet brugt til opmagasinering af de spidse bambusstænger som [den vietnamesiske krigshelt] Tran Hung Dao i det 13. århundrede plantede i flodsengen i Bach Dang-floden“ for at forhindre Kublai Khans invaderende styrker i at trænge frem.
Vi klatrede op til grotten og vendte os om for at betragte landskabet nedenfor. Det var et fantastisk skue. Hurtigt, få fat i kameraet! Med drypstenene fra grotten i forgrunden og vores blidt vuggende båd i den turkisgrønne bugt i baggrunden havde vi alle betingelserne for at få det perfekte fotografi. Halongbugten er en fotografs paradis og en kunstners drøm.
Senere den dag steg vi om bord i en lille motorbåd for at se nærmere på en stor ø. Pludselig befandt vi os i totalt mørke. Det var som om vi var blevet opslugt af bjerget. Vi var på vej gennem en grotte. Snart efter kom vi dog ud på den anden side, og til vores forbløffelse befandt vi os på en stor sø. Der var høje kalkstenstinder til alle sider og plantevækst som hang fast på bjergsiderne. Bådførerne stoppede motoren. Stilheden blev kun afbrudt af fuglenes sang. Vi vil bevare minderne om denne stille stund meget længe.
Førend vi vidste af det, var tiden kommet til at vi skulle tilbage til Hanoi. Vores tur havde været alt for kort, men vi havde sindet fyldt med mange indtryk som vi kunne tage med hjem — øer med forrevne bjerge, sejlende junker og, ikke mindst, Halongbugten, som blot er ét eksempel på Vietnams skønhed.
Vi glæder os til at se andre spændende steder i dette smukke land. Vi takker Skaberen, Jehova Gud, for at have tilvejebragt en sådan variation og skønhed i skaberværket, og vi takker ham fordi han har lovet at hele jorden en dag vil være lige så uspoleret som Halongbugten. — Indsendt.