Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g99 22/5 s. 31
  • Har du nogen sinde set en fisk gå?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Har du nogen sinde set en fisk gå?
  • Vågn op! – 1999
  • Lignende materiale
  • Fisk
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
  • En fisk der kan leve på landjorden
    Vågn op! – 1977
  • Når du bliver syg af fisk
    Vågn op! – 2006
  • Akvakultur — Fisk som „husdyr“
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vågn op! – 1999
g99 22/5 s. 31

Har du nogen sinde set en fisk gå?

HVILKET SYN! Jeg stod ved en mangrovesump og troede at det var livløse mudderflader jeg kiggede ud over — men jeg tog fejl. En besynderlig akrobattrup optrådte. Hvorfor var den besynderlig? Fordi ’akrobaterne’ var nogle 15 centimeter lange fisk.

Tanken om at fisk kan gå og springe, virker lige så usandsynlig som at elefanter skulle kunne flyve; men det var faktisk hvad jeg så fiskene gøre. Men hvordan kan en fisk gå, klatre, springe og tilmed trække vejret over vandet?

De fisk jeg så, kaldes dyndspringere. Et af deres usædvanlige kendetegn er øjnene, som sidder oven på hovedet og kan trække sig frem og tilbage. Brystfinnerne bruger de til at bevæge sig hen over mudderet med — næsten på samme måde som når et menneske bevæger sig rundt ved hjælp af krykker. Men hvordan kan en dyndspringer springe? Denne ualmindelige fisk kan springe op til 60 centimeter gennem luften ved at krølle kroppen sammen og derefter rette den ud. Dyndspringere er også dygtige civilingeniører, idet de bruger deres finner som skovle til at grave dyndhuller med.

Dyndspringeren har en indbygget ilttank, nemlig dens mund og gællehuler, som fyldes med vand før den ’springer’ op på land. Når ilten i gællehulevandet er opbrugt, søger den igen hen til et mudderhul for at forsyne sig med ilt.

Hvis du er i nærheden af mudderflader enten i Afrika eller i Asien og kan holde moskitomyg og tropesol ud, så forsøg at få øje på dyndspringeren. Så vil du også kunne sige at du har set en fisk der kan gå! — Indsendt.

[Kildeangivelser på side 31]

Baggrund: Jane Burton/Bruce Coleman Inc.

Indsatte billeder: Fotograferet af Richard Mleczko

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del