Kaffe, te eller guaraná?

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

„HVAD kunne I tænke jer at drikke?“ spørger den søde værtinde. „Kaffe, te eller guaraná?“ Det er et almindeligt spørgsmål ved sammenkomster i Brasilien. Men hendes udenlandske gæster virker noget rådvilde. Værtinden viser dem derfor en flaske. På flaskens etiket er der tre bærlignende røde frugter, og gæsterne indser til deres store lettelse at guaraná ikke er et eller andet krybdyr, men en refrigerante, en læskedrik.

Måske har du heller aldrig hørt om guaraná? Kaffe og te drikkes i hele verden, men i Brasilien er det især populært at drikke guaraná. Alle tre drikke har dog én ting tilfælles: De indeholder koffein. En kop guaraná kan indeholde tre gange så meget koffein som en kop kaffe. Nu er gæsterne blevet nysgerrige og vil gerne smage guaranáen. Imens de nipper til den forfriskende drik og nyder dens bitre, men frugtagtige smag, får de flere oplysninger om guaranáplanten.

De får fortalt at den er en træagtig slyngplante som er naturligt hjemmehørende i Amazonområdet. Den vokser vildt i nærheden af byerne Maués og Parintins og i andre dele af staten Amazonas. Men guaraná bliver også dyrket i andre brasilianske delstater som for eksempel Pará, Goiás og Mato Grosso.

Planten kan klatre op i en højde af ti meter. Dens mørke grene har tandede blade og blomsterklaser med korte stængler. Når busken er tre år gammel, begynder den at bære frugt i månederne januar og februar. En femårig busk kan give omkring tre kilo frugt.

Guaranáfrugten er en nød på størrelse med en drue og indeholder en eller to glatte, ovale frø. Frugten er orangerød foroven og gullig forneden. For at fjerne den bløde frøskal fra frøene lægger man frugterne i blød. Derefter bliver frøene skyllet, tørret, ristet og malet til pulver. Senere blandes det koffeinholdige pulver med vand og eventuelt med kakao og kassavamel.

Længe inden Brasiliens kolonisatorer opdagede guaranáplanten, satte indianerne stor pris på dens frugter. For at fremstille en drik af høj kvalitet sørgede indianerne omhyggeligt for kun at plukke frugter der var modne, og ikke blande dem med umodne eller gærede frugter. Efter at frugterne var indsamlet, knuste man frøene under tilsætning af vand. Den dej som dannedes ved denne proces, blev formet til stænger som var cirka 15 centimeter lange og 2,5 centimeter i diameter. Stængerne blev tørret indtil de var hårde som sten, hvilket er en ældgammel metode til konservering af fødevarer i et varmt og fugtigt klima. Senere rev man de tørrede guaranástænger på tungebenet af en stor fisk kaldet arapaima. Herefter rørte man pulveret op med vand eller frugtsaft.

Indianerne i Brasilien påskønnede drikken for dens helbredende egenskaber. Medicinmænd ordinerede ofte forskellige slags guaranádrikke i tilfælde af sygdom. Og når arbejdet var hårdt og anstrengende, brugte indianerne guaraná som et middel mod træthed.

Guaraná kom til Frankrig omkring 1816. Den tyske botaniker Karl von Martius fik senere, i 1826, sin broder Theodore til at foretage den første kemiske analyse af frugten. Brugen af guaraná i Europa fik dog kun en begrænset udbredelse, da behandlere syntes at man sagtens kunne bruge billigere produkter i stedet.

Men i hjemlandet Brasilien betragtede et voksende antal mennesker guaraná som et universalmiddel. I 1905 kaldte en brasiliansk læge ved navn Luís Pereira Barreto den første der havde smagt guaraná og opdaget dens gode egenskaber, for ’en af menneskehedens største velgørere’.

De der i dag er fortalere for guaranádrikken, peger på dens mange værdifulde egenskaber. Nogle siger at den ikke blot er et opkvikkende tonikum, men også er et effektivt middel mod åreforkalkning og virker beroligende på hjertet. Det er også blevet sagt at guaraná kan kurere diarré, dysenteri og migræne samt nervesmerter. Om disse påstande kan stå for en lægevidenskabelig undersøgelse, må fremtiden vise. Under alle omstændigheder har guaraná siden 1929 været en populær læskedrik i Brasilien.

Gæsterne synes at oplysningerne har været meget interessante. „Kunne I tænke jer noget mere guaraná?“ spørger værtinden. Alle uden undtagelse siger ja tak. Hvad med dig? Kunne du også tænke dig at smage guaraná?

[Illustrationer på side 23]

Guaraná — inden den bliver til en drik