Sydney — en pulserende havneby

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

HVAD kommer man først i tanker om når man hører ordene „Sydney, Australien“? Tænker man med det samme på det enestående operahus med dets tage der minder om bølgende sejl på en lystbåd eller om store muslingeskaller? Afhængigt af ens interesser er det måske det billede man ser for sit indre øje.

Sydney — indfaldsporten til Australien — regnes af mange for at være verdens mest tiltalende by. Den er hovedstaden i New South Wales, kontinentets folkerigeste delstat. Men Australiens hovedstad er Canberra, der ligger cirka midtvejs mellem Sydney og Melbourne.

Sydneys borgere er generelt venlige og afslappede. Sydney, der i folkeviser ofte omtales som „Sydney Town“, er kendt for mindst tre markante vartegn: (1) en dyb naturhavn, (2) en imponerende enkeltfagsbro og (3) et enestående operahus.

Klimaet er tempereret med en gennemsnitstemperatur på 22 grader celsius i den varmeste måned, februar, mens juli, som er den køligste måned, har en gennemsnitstemperatur på 12 grader. I Australien varierer regnmængden, og det er ikke til at forudsige hvornår den falder, men i Sydney er den gennemsnitlige nedbørsmængde 1140 millimeter om året, og størstedelen falder i sommermånederne (december til marts).

Man vil komme til at høre meget mere om Sydney i de kommende måneder fordi den er blevet udvalgt til værtsby for De Olympiske Lege i år 2000.

Fra straffekoloni til blomstrende storby

I sammenligning med mange andre verdensberømte byer er Sydney blot et barn, for dens historie går kun lidt over 200 år tilbage, til 1770 da den engelske opdagelsesrejsende kaptajn James Cook foretog sin historiske landgang i Botany Bay. (Nu er det Sydneys internationale lufthavn man finder på nordkysten af Botany Bay.) Da han sejlede et par mil mod nord, passerede han en dyb naturhavn, som han kaldte Port Jackson. Men han sejlede ikke ind mellem de to forbjerge der førte til havnen.

I 1788 ankom guvernør Arthur Phillip med en flotille sejlskibe kaldet the First Fleet og dens ladning bestående af engelske straffefanger. Han gik i land for at oprette en koloni i Botany Bay, men besluttede at stedet var uegnet. Derfor tog han tre åbne både og sejlede mod nord for at se om han kunne finde en bedre placering.

Blot et par mil længere fremme opdagede han en forbavsende dyb og rummelig bugt som Cook havde ladet gå sin næse forbi. I et berømt telegram til Englands indenrigsminister, Lord Sydney, gav Phillip det indtryk videre som han havde fået af Port Jackson: „Vi . . . havde den glæde at finde verdens mest fremragende havn, hvor et tusind af de store slagskibe kan ligge i fuldstændig sikkerhed.“ Til ære for Lord Sydney opkaldte Phillip bugten Sydney Cove og oprettede den første koloni på dette sted. Navnet Sydney er blevet hængende lige til i dag.

Alle mandlige straffefanger blev sat i land, og de begyndte med det samme at rydde landet og bygge primitive hytter. Med sig førte flåden mange straffefanger og en del hustruer og børn, der alle sammen måtte klare sig så godt de kunne i dette nye „hjem“ de var blevet påtvunget, og som lå tusinder af kilometer fra deres fødeland. I næsten 20 år bestod kolonien af midlertidige telte og boliger — mange af dem var bare hytter og skure — for oprindelig var det ikke meningen at det skulle blive til mere end en straffekoloni. Men i 1810 ankom guvernør Lachlan Macquarie til Sydney, og med hans 11 år lange embedstid forvandledes kolonien med rivende fart.

En by begynder at tage form

Under Macquaries ledelse tegnede to arkitekter en hel del bygninger i og omkring Sydney — den ene havde ledsaget Macquarie på turen fra England, og den anden var en frigiven fange. Dette gav straks straffekolonien præg af noget permanent. Arbejdskraft var selvsagt ikke noget problem, for der var masser af fanger. Desuden var der rigeligt med sandsten som var glimrende til byggeri.

Forfatteren Portia Robinson beskriver den hastige forvandling af kolonien i sin bog The Women of Botany Bay: „Besøgende, nybyggere, myndighedspersoner, soldater og de fanger der ankom til New South Wales i Macquarie-tidens [1810-21] sidste år, forventede at se udsvævelser, drukkenskab og tøjlesløs adfærd fordi man i Storbritannien troede at det var karakteristisk for en koloni. De blev alle forbløffede over hvor ’civiliseret’ den var. I stedet for hytter og skure så de fornemme boliger ’der ville pryde Hanover Square [i London], . . . og gader der var lige så lange som Oxford Street’, prægtige kirker og offentlige bygninger, veje og broer, forretninger og virksomheder af enhver slags, nydelige små huse til arbejderne, smukke hestevogne til de velhavende . . . ’Intet røbede at det var en straffekoloni.’“

Da guvernør Macquarie forlod Sydney i 1821, havde byen allerede 59 bygninger af sandsten, 221 af mursten og 773 af træ, foruden de statsejede huse og offentlige bygninger. I dag står Sydney, med en befolkning på næsten fire millioner, som et eksempel på den opfindsomhed fangerne og nybyggerne med deres familier udviste, og som en hyldest til de visioner koloniens første guvernører havde.

Sydneys ’prægtige og rummelige havn’

Selv om Sydneys borgere i daglig tale kalder Port Jackson for Sydney Harbour, består den egentlige havn af tre områder — Middle Harbour, North Harbour og Sydney Harbour. Man kan følge floderne Parramatta og Lane Cove fra havnen og langt ud i forstæderne.

Sydney Harbour er en af verdens smukkeste naturhavne med forrevne sandstensforstrande der strækker sig over 240 kilometer. Faktisk er der i lige linje 19 kilometer fra havneindløbet til det sted hvor havnen går over i Parramattafloden, og vandets overfladeareal er i alt 54 kvadratkilometer. Havnens dybe kystvand er noget af det mest karakteristiske ved den — det dybeste sted er blevet målt til omkring 45 meter. Den enestående indsejling fra Stillehavet foregår mellem to stejle forbjerge, North Head og South Head. Forbjergene ligger kun 2 kilometer fra hinanden, og man gør sig ingen begreb om havnens fulde omfang inden man er kommet et godt stykke ind. Det kan være forklaringen på at Kaptajn Cook undlod en mere grundig udforskning — han troede måske at det blot var endnu en bugt.

Helt tilbage i 1788 skal guvernør Phillip have sagt om Sydney Harbour: ’Hvad størrelse og sikkerhed angår, overgår den enhver anden havn jeg nogen sinde har set, og de mest erfarne sømænd om bord var enige med mig i at det var en prægtig og rummelig havn; dens dybdeforhold gør den egnet til de største skibe, og den har plads nok til uden problemer at rumme et uanet antal af dem.’

Sydney Harbour Bridge — et mesterligt ingeniørarbejde

Så langt tilbage som i 1815 overvejede man alvorligt behovet for en bro der gik tværs over havnen fra nord til syd, men den første tegning af en bro forelå ikke før 1857. Broen strækker sig i dag fra Dawes Point på sydsiden af havnen til Milsons Point på nordsiden — akkurat på det sted man først havde foreslået. Det er en af verdens længste enkeltfagsbroer. Det tog ni år at bygge den, og den kostede næsten 20 millioner australske dollars — en enorm sum under depressionen i begyndelsen af 1930’erne. Den blev officielt åbnet for trafik den 19. marts 1932.

Den vældige midterbue er 503 meter lang, og dens højeste punkt er 134 meter over vandet. Den frie højde under broen er cirka 50 meter, sådan at selv de største skibe kan passere sikkert under den. Selve brodækket er 49 meter bredt og havde oprindelig både en dobbeltsporet jernbane og sporvognslinje foruden seks vejbaner og to fortove. I 1959 erstattede Sydney sine sporvogne med busser, sporene blev nedlagt, og der blev bygget nye vejbaner. Nu er der otte baner til biler, busser og lastbiler. Når tilkørselsrampen tælles med, er broens fulde længde 1149 meter.

I 1980’erne var brotrafikken blevet så tæt at man overvejede en anden mulighed for at krydse havnen. Denne gang var det mere praktisk at gå under vandet. I august 1992 indviede man derfor en firsporet havnetunnel.

Når man spadserer over broen, kan man skue ud over hele Sydney. På havnens nordside finder man Taronga Zoological Park, der ligger midt på skovbevoksede skråninger. På den anden side af havnen, næsten neden for broen på Bennelong Point, ligger Sydneys karakteristiske operahus.

Sydneys perle ved havnen

Sydney Opera House, der betegnes som „perlen ved Bennelong Point“, har tre sider liggende ud til havnens blå vand. I strålende solskin ligner det unægtelig en perle. Om aftenen får operahusets mange lys de gotisk buede skaller til at funkle helt vidunderligt.

Forordet til bogen A Vision Takes Form beskriver synsindtrykket af operahuset: „Sydney Opera House hører til blandt de bygninger der får et helt nyt særpræg for hver lille ændring der sker i perspektiv eller lys. . . . Den tidlige morgendis eller solnedgangens sidste lysstrejf kan få skallerne til at glinse som hjelmene på kæmper fra et gammelt sagn.“

Det er den danske arkitekt Jørn Utzon der i sin tid udtænkte konstruktionen til operahuset, og det var hans tegning der blev endeligt udvalgt blandt mere end 200 deltageres besvarelser fra hele verden. Men man fandt visse sider ved konstruktionen upraktiske, hvilket krævede væsentlige ændringer.

Londontidsskriftet Architects’ Journal betegnede det som „indbegrebet af romantisk billedhuggerkunst i stor stil“. Men det medførte store tekniske vanskeligheder at omsætte denne romantiske drøm til virkelighed. To af ingeniørerne, Ove Arup og Jack Zunz, har sagt: „Sydney Opera House har været et eventyrligt byggeri . . . vilkårene det blev bygget under, var usædvanlige, og problemerne så vanskelige at det har skabt unikke muligheder . . . for at udvikle nye teknikker. Mange af disse er siden blevet anvendt i mere konventionelt bro- og byggearbejde.“

Oprindelig var omkostningerne til operahuset blevet anslået til 7 millioner australske dollars, men da det stod færdigt i 1973, var man oppe på det astronomiske beløb af 102 millioner dollars.

Et kig ind i operahuset

På vej ind i foyeren lægger vi mærke til at sollyset siver igennem de to glaslag i ’skallernes’ kegleformede åbninger. Til bygningen er der blevet brugt den utrolige mængde af i alt 6230 kvadratmeter glas der er specialfremstillet i Frankrig. Går man derefter ind i koncertsalen og fra de bagerste rækker skuer tværs over de 2690 sæder op mod scenen, får man øje på verdens største mekaniske trakturorgel med sine 10.500 piber — et imponerende syn.a Loftet hæver sig i en højde af 25 meter, så salen får et rumfang på knap 25.000 kubikmeter. Dette „giver en efterklangstid på cirka 2 sekunder, hvilket gør symfonisk musik fyldig, blød og klangfuld at høre på,“ oplyser guiden.

De tre andre koncerthaller er lige så imponerende. De er beregnet til operaer, symfonikoncerter, balletter, film, solokoncerter, teaterforestillinger, kammermusik, udstillinger og kongresser. I alt er der 1000 lokaler i operabygningen, deriblandt restauranter, omklædningsrum og andre faciliteter.

Hvis man planlægger at besøge Sydney, bør man sikre sig en havnerundtur med båd eller færge. Det vil man ikke fortryde. Det er en god idé at tage en færge til Taronga Zoo. Det er ikke alle udenlandske turister der har tid til at se den australske vildmark og dens dyreliv. En dag i den zoologiske have kan derfor tjene som en belejlig erstatning for udflugten i den australske vildmark. Som særlig attraktion byder den zoologiske have på Australiens unikke dyr, fra kænguruer og koalaer til næbdyr og dingoer. Da det med havnefærgen kun tager få minutter at tage fra operahuset hertil, ligger haven næsten i Sydneys centrum. Den rangerer blandt verdens bedste. Når man alligevel er i havneområdet, må man ikke gå glip af den gratis underholdning der tilbydes af de forskellige gadeentertainere — akrobater, jazzmusikere eller aboriginere der spiller didgeridoo (et karakteristisk australsk blæseinstrument).

Vi er overbeviste om at de der besøger Sydney, kommer til at nyde deres ophold i denne pulserende storby med sin fantastiske havn, indrammet af Stillehavets udstrakte blå. Og australiernes legendariske havegrill har altid plads til en ekstra kæmpereje til en gæst!

[Fodnote]

[Kort på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Sydney

Manly Beach

Sydney Harbour Bridge

Port Jackson

SYDNEY

Botany Bay

[Illustration på side 15]

Forretningskvarteret i Sydneys centrum

[Illustration på side 15]

En kopi af skibet „Bounty“ i Botany Bay

[Illustration på side 15]

Eldrevet tog i Sydneys centrum

[Illustration på side 16, 17]

Sydneys operahus og havnebroen

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Sydney Opera House Trust (foto: Tracy Schramm)

[Illustration på side 17]

Operahuset set indefra, med orgelet der har 10.500 piber

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Australian Archives, Canberra, A.C.T.

[Illustration på side 18]

Manly Beach, Sydney