Vi betragter verden

Rekordstort hul i ozonlaget over Antarktis

I september 1998 havde det hul som hvert år dannes i ozonlaget over Antarktis, nået rekordstørrelse, rapporterer The UNESCO Courier. Satellitbilleder viste at hullet nu er to og en halv gang større end Europas areal. Ozonlaget i stratosfæren beskytter jordens livsformer og økosystemer mod solens ultraviolette stråler. En større mængde stråling øger risikoen for solskoldning, hudkræft og grå stær, bemærker rapporten. CFC-gasser (klorfluorcarboner), der bruges som kølemiddel og i aerosoldåser, siges at være hovedårsagen til at ozonlaget er blevet nedbrudt. Ved en konference i Montreal i 1987 forpligtede 165 lande sig til gradvis at ophøre med at bruge disse produkter. The UNESCO Courier skriver at der trods dette „vil gå mindst 60 år før CFC-gasserne er fuldstændig forsvundet fra stratosfæren“.

Et år med høje temperaturer

Sidste år var det varmeste år siden 1860, skriver tidsskriftet Science News. Man skønner at Jordens overfladetemperatur i gennemsnit lå 0,58 grader celsius over gennemsnitstemperaturen mellem 1961 og 1990. „For klimatologerne, der er bekymrede over globale ændringer på selv en hundrededel af en grad, er sidste års varme ekstraordinært høj,“ siger tidsskriftet. Artiklen bemærker at syv af de varmeste år er forekommet efter 1990, og de ti varmeste år ligger i perioden fra 1983. Ifølge Jonathan Overpeck fra Den Nationale Oceaniske og Atmosfæriske Administration i USA har de forløbne to årtier måske været de varmeste i de sidste 1200 år. Den Meteorologiske Verdensorganisation skriver at det kun er de nordlige dele af Europa og Asien der undgik temperaturstigninger. Den sydlige del af USA har haft ekstrem sommerhede, og i det centrale Rusland døde over 100 i juni under en hedebølge der også antændte store brande.

Kork, økonomi og natur

Firs procent af jordens kork stammer fra barken på korkege i Sydspanien og Portugal hvor landmænd hvert niende år skræller barken af deres majestætiske træer. Korkegen er det eneste træ der fornyr sin bark på denne måde. Dette århundredgamle erhverv er på det seneste blevet truet af den stigende brug af plasticpropper, skriver den engelske avis Guardian Weekly fra Manchester. Hvis den naturlige ’propindustri’ forsvinder, kan man blive nødt til at fælde træerne for at plante mere indbringende afgrøder. Naturfredningsfolk frygter at de skove som mange fugle er afhængige af, vil forsvinde. „Toogfyrre arter er afhængige af egene, deriblandt den truede spanske kejserørn, der bygger rede i dem. Der er kun 130 par tilbage,“ skriver avisen.

Ny ’kold krig’

„Butiksindehavere forsøger at holde deres frysere fulde af is mens slovenerne med glæde kaster sig over alle de forskellige typer og smagsvariationer af is der er til rådighed,“ skriver avisen Delo fra Ljubljana. Ifølge avisen er flere og flere slovenere begyndt at spise is, og landets isproducenter kunne for nylig rapportere en salgsfremgang på 22 procent i løbet af ét år. Hvis væksten fortsætter, vil det årlige isforbrug på 4,3 liter pr. person med tiden overstige Vesteuropas forbrug på 5,5 liter. I Europa ligger Sverige stadig trygt på førstepladsen med hensyn til isforbrug. Ifølge markedsundersøgelsesfirmaet Euromonitor spiser hver svensker i gennemsnit næsten 16 liter is om året. På verdensplan har USA føringen, idet hver indbygger konsumerer over 20 liter is om året.

Begravelser der forværrer fattigdommen

„Det er dyrt at leve, men det er endnu dyrere at dø,“ skriver avisen Times of Zambia. I store dele af Afrika, deriblandt Zambia, bliver begravelser ofte udsat for at give venner og slægtninge tid til at komme fra fjerntliggende steder og deltage i sørgeritualerne, der varer en uge eller længere. De besøgende forventer ofte at få gratis mad og logi, ligesom det forventes at den sørgendes familie giver mindrebemidlede tilrejsende penge til deres hjemtransport. Sådanne begravelser efterlader mange sørgende familier i endnu dybere fattigdom. „Vor tids begravelser er blevet dyrere på grund af det store antal sørgende, der alligevel ikke er til nogen hjælp,“ siger avisartiklen. Avisen foreslår at begravelserne holdes umiddelbart efter dødsfaldet for at lette den byrde der lægges på de efterladte.

Kan grøn te bekæmpe kræftceller?

Undersøgelser viser tilsyneladende at der er færre kræfttilfælde blandt folk der drikker grøn te, og at det samme er tilfældet hos dyr der drikker den. Forskere ved Purdue University har for nylig fundet et stof der måske hæmmer kræft, skriver Science News. Epigallocatechin gallat (EGCg), et stof der findes i grøn te, modarbejder et bestemt enzym som er nødvendigt for at kræftceller kan dele sig. Stoffet synes ikke at have den samme virkning på delingen af normale celler. Sort te, som foretrækkes af omkring 80 procent af verdens tedrikkere, indeholder en mindre koncentration af EGCg. Ifølge forskerne kan det måske forklare hvorfor sort te kun er en tiendedel til en hundrededel så effektiv som grøn te til at hæmme enzymreaktionen i kræftceller der dyrkes i reagensglas.

Hundebid og børn

I USA er det oftest små børn der bliver bidt af hunde, skriver nyhedsbrevet UC Berkeley Wellness Letter. Artiklen siger imidlertid at de fleste hundebid kan forebygges. For at nedsætte risikoen anbefaler nyhedsbrevet at forældre begynder med at udvælge en hundehvalp med en venlig natur. Derefter skal den kastreres og kærligt, men myndigt trænes til at adlyde og være venlig over for mennesker, især børn. Nyhedsbrevet siger: „Antag aldrig at selv den mest skikkelige hund vil tage imod et nyt spædbarn med glæde eller vil affinde sig med alt hvad småbørn udsætter den for. Hold derfor øje med hunden.“ Børn må lære ikke at gå alene hen til en hund. Lad hundens ejer introducere den. Tal til hunden, og ræk en knyttet næve frem som den kan snuse til. Hvis hunden knurrer eller rejser børster, så stå roligt og lad være med at løbe væk. Nyhedsbrevet siger videre: „Hunde vil ligesom ulve instinktivt jage og angribe en der løber væk.“

Eau de Metro?

Embedsmænd inden for Frankrigs offentlige transportsektor har lanceret en ny parfume der skal forbedre den alt andet end behagelige lugt der findes i undergrundsbanen i Paris. Duften, som er blevet kaldt Madeleine efter en af metrostationerne, er blevet tilsat de rengøringsmidler der benyttes på metrostationen, oplyser Reuters Bureau. Metroens direktør, Jacques Rapoport, fortæller at det har taget fem år med undersøgelser og udvikling at nå frem til denne parfume. „Vi skulle finde en duft der var behagelig og ikke tung, der blev hængende i luften i fjorten dage, og som henledte tanken på renlighed og velvære,“ siger han. Ifølge metroledelsen er det meningen at duften skal få passagererne til at tænke på „fri natur, træer, blomster og frugt“.

Balanceøvelser forebygger fald

„En tredjedel af alle over 65 falder mindst én gang om året, og mange af dem pådrager sig skader som hoftebrud der måske aldrig heler rigtigt,“ skriver The New York Times. Efterhånden som vi bliver ældre, forringes legemets evne til at registrere kroppens stilling og bevægelser, hvilket gør det vanskeligere at holde balancen. En ny undersøgelse foretaget på University of Connecticuts medicinske fakultet viser at regelmæssige balanceøvelser, som for eksempel det at stå på ét ben eller at gå balancegang på en bom eller en lavthængende bjælke, kan forbedre ældres balanceevne. Gina Allchin fra Sullivan & Cromwells firma-fitnesscenter råder imidlertid til at man begynder i det små og kun laver balanceøvelser ti minutter ad gangen, to eller tre gange om ugen. Hun siger: „Denne form for træning er mere krævende end man forestiller sig, og den kan gøre én udmattet og øm hvis man træner for meget.“

Uddannelse og børnedødelighed

„Der kræves kun 42 milliarder kroner mere om året i de næste ti år for at man på verdensplan kan tilbyde alle en grundlæggende [skoleuddannelse] i år 2010,“ siger The State of the World’s Children 1999 — Education, en rapport fra FN’s Børnefond. „Dette beløb er mindre end det europæerne bruger på is eller amerikanerne på kosmetik om året.“ Ifølge avisen The Times of India kan kun 66 procent af mændene og 38 procent af kvinderne i Indien læse og skrive. De steder hvor flere kvinder går i skole, falder børnedødeligheden. Virkningen af en sådan grunduddannelse kan ses i den sydindiske stat Kerala, hvor omkring 90 procent af indbyggerne kan læse og skrive, og hvor „børnedødeligheden er den laveste i de mindre udviklede lande“.