Hvad står bag livets mysterium?
DNA-MOLEKYLET udretter det mest utrolige. Det opfylder de to krav cellen stiller til genetisk materiale. For det første dannes der en nøjagtig kopi af dna’et så den genetiske information kan gives videre fra celle til celle. For det andet giver rækkefølgen i dna’et cellen besked om hvilke proteiner den skal fremstille, hvilket er bestemmende for hvad slags celle den skal blive til, og hvilken opgave den skal udføre. Men disse processer udføres ikke kun af dna. Mange specialiserede proteiner er involverede.
Dna alene kan ikke skabe liv. Det indeholder alle de oplysninger der er nødvendige for at danne de proteiner en levende celle behøver, deriblandt dem der kopierer dna til den næste generation af celler, og dem der hjælper dna til at danne nye proteiner. Men de utrolige mængder informationer der oplagres i dna’et, er ubrugelige uden rna og de specialiserede proteiner, inklusive ribosomer, der skal „aflæse“ og bruge informationerne.
Proteinerne alene kan heller ikke skabe liv. Et isoleret protein kan derfor ikke frembringe det gen som har koden til hvordan den samme type protein dannes.
Hvilken konklusion er man så nået frem til efter at have opklaret livets gåde? Vor tids genforskning og molekylærbiologi har fremlagt mange vidnesbyrd om det yderst komplicerede og indbyrdes afhængige forhold der er mellem dna, rna og protein. Disse resultater viser at en forudsætning for liv er at alle disse elementer er til stede samtidig. Liv kan derfor aldrig være opstået spontant ved et tilfælde.
Den eneste fornuftige forklaring er at en ovenud intelligent Skaber har indkodet informationer i dna’et og samtidig skabt fuldt færdige proteiner. Vekselvirkningen mellem dem var så godt udtænkt at denne proces, når først den var påbegyndt, ville sikre at proteiner fortsat kunne kopiere dna for at danne flere gener, mens andre proteiner ville afkode gener for at danne flere proteiner.
Det er tydeligt at denne enestående livscyklus er blevet sat i gang af Mesterkonstruktøren, Jehova Gud.
Underfuldt dannet
Bibelen er ikke en videnskabelig bog, men den kaster lidt lys over den rolle som Skaberen, der har udtænkt livets kode, spiller. For omtrent tre tusind år siden sagde Israels kong David, som ikke kendte noget til vor tids genetik, i poetiske vendinger til Skaberen: „Det var dig der skabte mit inderste jeg og satte mig sammen i min moders liv; for alle disse undere takker jeg dig: for det under jeg selv er, for det under dine værker er. Du kender mig fuldt ud, for du har set mine knogler tage form da jeg blev dannet i det skjulte, blev sammenknyttet i moderskødets indre.“ — Salme 139:13-15, Jerusalem Bible.
Tag igen et grundigt kig på dig selv i spejlet. Læg mærke til din øjen- og hudfarve, dit hårs struktur og din kropsform. Tænk på hvordan du har fået disse træk i arv fra forgangne generationer, og hvordan de bliver givet videre til dine børn. Og tænk så på den der har udtænkt og skabt denne forunderlige mekanisme. Måske giver du apostelen Johannes ret når han siger: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ — Åbenbaringen 4:11.
[Ramme/illustration på side 10]
Blind tilfældighed?
Nye undersøgelser foretaget af to britiske forskere bekræfter at den genetiske kode ikke kan være et produkt af rene tilfældigheder. „Ifølge deres analyse er [den genetiske kode] den bedste ud af mere end en milliard milliarder mulige koder,“ skriver tidsskriftet New Scientist. Af de cirka 1020 (et ettal efterfulgt af 20 nuller) mulige genetiske koder blev der tidligt i livets historie kun udvalgt én. Hvorfor lige den? Fordi den mindsker mulighederne for at der opstår fejl under proteindannelsen eller fejl forårsaget af genetiske mutationer. Med andre ord sikrer den særlige kode at arvelighedslovene nøje følges. Skønt nogle mener at udvælgelsen af denne genetiske kode skyldes „stærke selektive kræfter“, har de to forskere konkluderet at „det er højst usandsynligt at en så effektiv kode skulle være et resultat af tilfældigheder“.