Kapitel 16
Hvorfor tillader Gud lidelser?
1. Hvad er grunden til at mange tvivler på at der findes en Skaber?
EN ALMINDELIG grund til at mange tvivler på at der findes en Skaber, er lidelserne i verden. Al den grusomhed, ondskab og blodsudgydelse der er forekommet i århundredernes løb, har ført til store lidelser for millioner af uskyldige mennesker. Mange spørger derfor: ’Hvis der er en Gud, hvorfor tillader han da alt dette?’ Som vi har set, er det Bibelens beretning om livets oprindelse der stemmer bedst med kendsgerningerne. Mon Bibelen da også kan forklare hvorfor en mægtig Skaber har tilladt så store lidelser i så lang tid?
2. Hvad siger Bibelen om de to første mennesker og deres hjem?
2 Baggrunden for svaret på dette spørgsmål findes i de indledende kapitler i Første Mosebog. De fortæller om hvordan der blev skabt en verden uden lidelser. Den første mand og den første kvinde blev sat i et paradis, et smukt, havelignende hjem som blev kaldt Eden, og de fik et glædebringende arbejde der også bød på udfordringer. Der blev sagt til dem at de skulle ’dyrke haven og tage sig af den’, og de skulle råde over „havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden“. — 1 Mosebog 1:28; 2:15.
3. Hvilken fremtid havde Adam og Eva udsigt til?
3 Eftersom de to første mennesker blev skabt fuldkomne på sind og legeme, var der ikke noget som helst mangelfuldt ved dem. Der var derfor ingen grund til at de nogen sinde skulle blive syge, ældes eller dø. Tværtimod havde de udsigt til at leve evigt i et jordisk paradis. — 5 Mosebog 32:4.
4. Hvad var Guds hensigt med menneskene og med jorden?
4 Det første menneskepar fik også at vide at de skulle ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. Efterhånden som de fik børn og menneskeslægten voksede, skulle Paradiset udvides, sådan at det til sidst omfattede hele jorden. Alle mennesker ville på den måde komme til at leve som en forenet familie i fuldkommen sundhed på en paradisisk jord.
Måtte anerkende Guds styre
5. Hvorfor skulle menneskene anerkende Guds styre?
5 Men for at harmonien kunne fortsætte, måtte det første menneskepar anerkende Skaberens ret til at herske over dem. De måtte med andre ord anerkende hans overherredømme. Hvorfor? Først og fremmest fordi det var ret og rimeligt. Det siger sig selv at den der har frembragt noget, også har ret til at udøve en vis myndighed over det han har frembragt. Dette princip har i århundreder været stadfæstet ved love om ejendomsret. Desuden måtte menneskene anerkende deres Skabers ledelse på grund af dette afgørende faktum: De var ikke skabt med evnen til selv at udøve et vellykket styre uafhængigt af Skaberen, lige så lidt som de kunne leve uden at spise, drikke og trække vejret. Historien har vist at Bibelen har ret når den siger at „menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt“. (Jeremias 10:23) Men så længe menneskene fulgte de retningslinjer Skaberen havde givet dem, ville de fortsat leve og være lykkelige.
6, 7. (a) Hvilken frihed gav Gud menneskene, og hvorfor? (b) Hvilket dårligt valg traf de to første mennesker?
6 Menneskene blev også skabt med en fri vilje. De blev ikke skabt til at fungere som robotter, eller til, som dyrene, hovedsagelig at være ledet af instinkter. Men deres frihed var relativ, ikke absolut. Den skulle bruges under ansvar, inden for grænserne af de love Gud gav dem til deres fælles bedste. Læg mærke til hvordan Bibelen fremholder dette princip: „Vær som frie, og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed, men som trælle for Gud.“ (1 Peter 2:16) Uden love for menneskenes indbyrdes forhold ville der være anarki, og det ville få dårlige følger for alle.
7 Mens relativ frihed er ønskværdig, er ubegrænset frihed således ikke af det gode. Hvis man lader et barn få for stor frihed, kan det føre til at barnet begynder at lege midt på en befærdet gade, eller til at det rører ved en varm ovn. Fuld frihed til at træffe afgørelser uden at tage Skaberens vejledning i betragtning, kan føre til alle slags problemer. Det var sådan det gik med de første mennesker. De valgte at misbruge den frihed de havde fået. De begik den fejl at forsøge at gøre sig uafhængige af Skaberen og derved „blive som Gud“. De mente at de selv kunne afgøre hvad der var ret og hvad der var uret. — 1 Mosebog 3:5.
8. Hvad skete der da Adam og Eva vendte sig bort fra Guds styre?
8 Det der skete med de første mennesker da de vendte sig bort fra Skaberens vejledning, kan sammenlignes med det der sker når man slukker for en elektrisk vifte. Så længe viften står i forbindelse med en kraftkilde, går den. Men når forbindelsen bliver afbrudt, sagtner den farten, og til sidst standser den helt. Det samme skete da Adam og Eva vendte sig bort fra Skaberen, „livets kilde“. (Salme 36:9) Fordi de med vilje valgte at gøre sig uafhængige af deres Skaber, lod han dem fuldt ud mærke hvad deres valg indebar, idet han overlod dem til sig selv. Som et bibelsk princip siger: „Hvis I forlader [Gud], vil han forlade jer.“ (2 Krønikebog 15:2) Eftersom menneskene ikke længere fik Skaberens opretholdende kraft, begyndte deres sind og legeme at blive nedbrudt. De ældedes, og til sidst døde de. — 1 Mosebog 3:19; 5:5.
9. Hvordan er hele menneskeheden blevet berørt af det dårlige valg de to første mennesker traf?
9 Da Adam og Eva valgte at gøre sig uafhængige af deres Skaber, mistede de deres fuldkommenhed. Dette skete inden de fik børn. Da de senere fik børn, kom børnene derfor til at genspejle den ufuldkommenhed der nu kendetegnede forældrene. Det første menneskepar blev altså som en defekt støbeform. Alt hvad de frembragte, var defekt. Af den grund er vi alle født ufuldkomne og ved arv underlagt sygdom, alderdom og død. Denne ufuldkommenhed, samt adskillelsen fra Skaberen og hans love, åbnede den menneskelige dårskabs sluser på vid gab. Som følge heraf har menneskehedens historie været fyldt med lidelse, sorg, sygdom og død. — Salme 51:5; Romerne 5:12.
10. (a) Hvilket oprør fandt sted i åndeverdenen? (b) Hvordan kunne sådan noget ske?
10 Vil det sige at menneskene har eneansvaret for det ondes opståen? Nej, der er også en anden faktor. Menneskene var ikke de eneste fornuftbegavede skabninger der blev dannet. Før menneskene havde Gud frembragt utallige åndeskabninger i himmelen. (Job 38:4, 7) De var også udstyret med en fri vilje og måtte vælge om de ville følge deres Skabers ledelse. En af disse åndeskabninger valgte at dvæle ved et ønske om uafhængighed. Hans ærgerrighed voksede i den grad at han begyndte at drage Guds myndighed i tvivl. Han sagde til Adams kone, Eva, at de kunne bryde Guds lov, og forsikrede hende samtidig: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:4; Jakob 1:13-15) Ved det han sagde, antydede han at de ikke behøvede deres Skaber for stadig at kunne leve og være lykkelige. Ja, han sagde at de faktisk ville få det bedre og blive som Gud hvis de brød hans lov. Derved satte han spørgsmålstegn ved gyldigheden af Guds love og rejste tvivl om Guds måde at styre på. Ja, han drog i virkeligheden Skaberens ret til at styre i tvivl. På grund af dette blev han kaldt Satan, der betyder „modstander“, og Djævelen, der betyder „bagvasker“. Satans holdning har nu i 6000 år præget menneskene og fremmet den indstilling at man skal ’regere eller rasere’. — Lukas 4:2-8; 1 Johannes 5:19; Åbenbaringen 12:9.
11. Hvorfor udslettede Gud ikke straks oprørerne?
11 Men hvorfor udslettede Gud ikke straks disse lovbrydere, både menneskene og denne åndeskabning? Svaret ligger i at der var blevet rejst nogle alvorlige stridsspørgsmål som berørte alle fornuftbegavede skabninger. Et af disse stridsspørgsmål indebar igen andre spørgsmål, såsom: Ville uafhængighed af Guds overherredømme kunne bringe varige goder? Hvilken ledelse ville menneskene gøre bedst i at følge — Guds eller deres egen? Kunne menneskene styre denne verden med et godt resultat uafhængigt af deres Skaber? Kort sagt: Behøvede menneskene egentlig Guds ledelse? Disse spørgsmål krævede et svar som kun tiden kunne give.
Hvorfor så lang tid?
12. Hvilken anklage kunne nogle have rettet mod Gud hvis han havde grebet ind på et tidligt tidspunkt?
12 Men hvorfor har Gud ladet så lang tid gå før disse spørgsmål er blevet afgjort? Der er jo gået omkring 6000 år nu. Kunne spørgsmålene ikke have været afgjort på en tilfredsstillende måde for længe siden? Nej, hvis Gud havde grebet ind for længe siden, kunne nogle have hævdet at menneskene ikke havde fået tid nok til at finde frem til en god styreform og udvikle den teknologi der skulle til for at alle kunne nyde fred og velstand. Gud vidste at det ville kræve tid at afgøre disse spørgsmål, og i sin visdom afsatte han den nødvendige tid til det.
13, 14. Hvad har uafhængigheden af Gud ført til?
13 I århundredernes løb har man prøvet alle slags styreformer, alle slags samfundsformer og alle slags økonomiske systemer. Menneskene har desuden haft tid nok til at gøre mange teknologiske fremskridt. De har endda lært at udnytte atomkraften og været i stand til at rejse til månen. Hvilke resultater har alt dette bragt? Har det medført en verden som er til velsignelse for hele menneskeheden?
14 Nej, langtfra. Intet af det mennesker har forsøgt, har bragt alle sand fred og lykke. Efter al den tid der er gået, er forholdene tværtimod mere ustabile end nogen sinde. Det ene land efter det andet hærges af kriminalitet, krig, skilsmisser, fattigdom og sult. Ja, selve menneskehedens eksistens er truet. Atomraketter med en frygtindgydende ødelæggelseskraft er nu i stand til at udslette hovedparten af, for ikke at sige hele, menneskeheden. Trods alle de forsøg der er gjort i tusinder af år, trods al den erfaring man har samlet i århundreder, og trods alle de teknologiske fremskridt der er gjort, er menneskene fortsat ude af stand til at løse deres mest grundlæggende problemer.
15. Hvad er der sket med jorden som følge af menneskenes oprør?
15 Endog selve jorden er blevet berørt af dette. Store områder er blevet forvandlet til ørkener fordi mennesker grisk og hensynsløst har ryddet dem for skove. Muldjorden, vandet og luften er blevet forurenet af kemikalier og andre affaldsstoffer. Bibelens 2000 år gamle beskrivelse af livet på jorden passer endnu bedre i dag: „Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ — Romerne 8:22.
Hvad er blevet bevist?
16, 17. Hvad er blevet bevist ved at der er gået så lang tid?
16 Hvad har alt det der er sket i tidens løb, så bevist? Dette: At et styre udøvet af mennesker, uafhængigt af Skaberen, er utilfredsstillende. Det er blevet fastslået ud over enhver tvivl at menneskene ikke formår at styre jordens anliggender med et godt resultat uden Skaberens hjælp. Historien bekræfter til fulde hvad Bibelen siger om menneskers forsøg på at styre: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ — Prædikeren 8:9.
17 Hvilke sørgelige tilstande har menneskenes bestræbelser ikke resulteret i, sammenlignet med den orden og præcision vi finder i universet, som ledes af Skaberens love! Det er tydeligt at menneskene også har brug for en sådan ledelse, for deres forsøg på at klare sig uden, har fået skæbnesvangre følger. Det er nu blevet grundigt fastslået at vi lige så lidt kan klare os uden Guds ledelse som vi kan klare os uden luft, vand og mad. — Mattæus 4:4.
18. Hvordan er der blevet skabt et varigt præcedens ved at Gud har givet tilstrækkelig tid til at afgøre spørgsmålene?
18 Ved at give menneskene tilstrækkelig tid til at vise om de selv kan styre, har Gud desuden skabt et varigt præcedens. Det kan sammenlignes med en vigtig højesteretsafgørelse. Sagen er blevet afgjort én gang for alle: Menneskers styre uafhængigt af Gud kan ikke bringe ønskværdige forhold på jorden. Hvis en skabning i fremtiden skulle sætte spørgsmålstegn ved Guds måde at gøre tingene på, vil det derfor ikke være nødvendigt på ny at lade tusinder af år gå for at påstanden kan bevises. Alt hvad der skal bevises, er allerede blevet bevist i løbet af den periode på omkring 6000 år som Gud har afsat til det. På intet tidspunkt i de evigheder der ligger foran os, vil nogen oprører derfor igen få lov til at forstyrre freden og glæden ved livet på jorden eller at hindre udøvelsen af Guds overherredømme noget andet sted i universet. Som Bibelen udtrykkeligt siger: „Der opstår ikke trængsel to gange.“ — Nahum 1:9.
Guds løsning
19. Hvordan vil Gud løse problemet med ondskaben?
19 Bibelen giver således en fornuftig forklaring på at der findes lidelser i en verden som er skabt af Gud. Bibelen viser også klart at Gud inden længe vil bruge sin almagt og fjerne dem der forårsager lidelserne. Ordsprogene 2:21, 22 siger: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ Ja, Gud vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Det vil til sidst også indbefatte Satan Djævelen. (Romerne 16:20) Gud vil ikke tillade at de onde skæmmer jorden, hans smukke skaberværk, ret meget længere. Enhver som ikke følger hans love vil blive fjernet. Kun de der gør Guds vilje vil få lov at leve. (1 Johannes 2:15-17) Man anlægger ikke et blomsterbed midt i en ukrudtsmark, eller sætter kyllinger og ræve i samme bur. Når Gud genopretter Paradiset for retfærdige mennesker, vil han heller ikke lade vandaler bo der.
20. Hvorfor vil de lidelser mennesker har været udsat for, blive glemt?
20 Selv om lidelserne op igennem tiden har været smertefulde for dem de er gået ud over, har de tjent en god hensigt. Det kan sammenlignes med at man lader sit barn gennemgå en smertefuld operation for at det skal blive helbredt for en alvorlig sygdom eller defekt. De varige goder det vil medføre, opvejer alle de midlertidige smerter. Desuden vil det som Gud har i beredskab til jorden og menneskene på den, fjerne mindet om fortiden: „Det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet.“ (Esajas 65:17) Så uanset hvilke lidelser menneskene har været udsat for, vil de til sidst blive glemt når Gud hersker over hele jorden. De glæder menneskene da vil opleve, vil fortrænge alle sørgelige minder, for Gud „’vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet.’ Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’“ — Åbenbaringen 21:4, 5.
21. Hvad vil også de døde få mulighed for?
21 Jesus Kristus omtalte denne kommende nye ordning som „genskabelsen“. (Mattæus 19:28) De der har måttet lide og dø, vil da erfare at Gud har omsorg for dem, for der vil også finde en bogstavelig genskabelse sted af dem der har ligget døde i graven. Jesus sagde at „alle de der er i mindegravene“ skal opstå til liv på jorden. (Johannes 5:28, 29) På denne måde vil de døde også få lejlighed til at underlægge sig Guds retfærdige styre og opnå det privilegium at leve for evigt „i Paradiset“, som Jesus kaldte det. — Lukas 23:43.
22. Hvilket forhold vil blive genoprettet blandt dyrene?
22 Endog mellem dyrene vil der være fred. Bibelen siger at „ulven og lammet græsser sammen, og løven æder halm som kvæget“, og „det er en lille dreng der fører dem“. Dyrene „vil ikke volde skade eller forårsage ødelæggelse“ i Guds nye orden. De vil hverken skade hinanden eller menneskene. — Esajas 11:6-9; 65:25.
23. Hvilken tilstand vil hele Guds skaberværk komme i?
23 På enhver måde vil „skabningen selv“ således „blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“, som det hedder i Romerbrevet 8:21. Jorden vil efterhånden blive et paradis som er beboet af fuldkomne mennesker, mennesker som aldrig rammes af sygdom, sorg eller død. Lidelser vil for altid høre fortiden til. Alle dele af Guds jordiske skaberværk vil blive bragt i fuldkommen harmoni med hans hensigt, sådan at den skamplet der har skæmmet universet i årtusinder, vil blive fjernet.
24. Hvilket spørgsmål vil nogle måske stille?
24 Sådan forklarer Bibelen hvorfor Gud har tilladt lidelser og hvad han vil gøre for at løse problemet. Men nogle spørger måske: ’Hvordan kan jeg vide om jeg virkelig kan stole på det Bibelen siger?’
[Tekstcitat på side 188]
Mange spørger: ’Hvis der er en Gud, hvorfor tillader han da alt dette?’
[Tekstcitat på side 190]
Menneskene blev ikke skabt til selv at kunne udøve et vellykket styre uafhængigt af Skaberen
[Tekstcitat på side 190]
Deres frihed var relativ, ikke absolut
[Tekstcitat på side 192]
Når man dvæler ved urette tanker, kan det ende med at man gør det urette
[Tekstcitat på side 193]
Det ville kræve tid at afgøre de stridsspørgsmål der var rejst
[Tekstcitat på side 194]
„Hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu“
[Tekstcitat på side 196]
Skaberen vil ikke tillade at de onde skæmmer hans smukke jord ret meget længere
[Tekstcitat på side 198]
På enhver måde vil „skabningen selv . . . blive frigjort fra trældom under fordærv“
[Illustration på side 189]
De første mennesker havde udsigt til at leve evigt i et jordisk paradis
[Illustrationer på side 191]
Ligesom en vifte sagtner farten og til sidst standser når forbindelsen med kraftkilden bliver afbrudt, sådan begyndte Adam og Eva at ældes da de havde vendt sig bort fra livets kilde, og til sidst døde de
[Illustrationer på side 194]
Efter alle de århundreder der er gået, er forholdene i verden mere truende end nogen sinde
[Illustration på side 195]
Ved at afsætte tilstrækkelig tid til at spørgsmålene kunne afgøres, har Gud skabt et præcedens der kan sammenlignes med en vigtig højesteretsafgørelse
[Illustration på side 197]
Uanset hvilke lidelser menneskene har været udsat for, vil mindet om dem blive glemt på grund af de glæder de vil opleve i Guds nye ordning