Synd

Definition: Ifølge den hebraiske og den græske bibeltekst betyder det bogstaveligt at forfejle målet. Gud fastsætter det mål hans fornuftbegavede skabninger skal nå op til. At forfejle dette mål er synd, hvilket er det samme som uretfærdighed eller lovløshed. (Rom. 3:23; 1 Joh. 5:17; 3:4) Synd er alt hvad der ikke er i overensstemmelse med Guds hellige personlighed, handlemåde, normer og vilje. Det kan for eksempel være uret adfærd, ugudelig tale, urene tanker, selviske ønsker eller motiver, eller det at man undlader at gøre hvad man burde gøre. Bibelen skelner mellem nedarvet synd og forsætlig synd, mellem en syndig handling som man angrer og en vanemæssig syndig adfærd.

Hvordan kunne Adam synde hvis han var fuldkommen?

At Adam var fuldkommen, fremgår af Første Mosebog 1:27, 31 og Femte Mosebog 32:4. Som vi læser, erklærede Jehova at hans jordiske skaberværk, der omfattede manden og kvinden, var „virkelig godt“. Når den hvis værk er fuldkomment sagde at det han havde frembragt var „virkelig godt“, må det have stået mål med hans fuldkomne normer.

Indebar fuldkommenheden at Adam og Eva ikke kunne handle forkert? En der fremstiller en robot forventer at den gør nøjagtig hvad han har programmeret den til at gøre. Men en fuldkommen robot er ikke et fuldkomment menneske. Der forventes ikke det samme af dem. Adam og Eva var mennesker, og menneskene fik af Gud evnen til at vælge mellem ret og uret, mellem lydighed og ulydighed, altså evnen til at træffe moralske afgørelser. Eftersom de nu var skabt sådan, ville en manglende evne til at træffe sådanne afgørelser (og ikke ukloge afgørelser) være tegn på ufuldkommenhed. — Jævnfør Femte Mosebog 30:19, 20; Josua 24:15.

Måtte Adam og Eva, hvis de var fuldkomne, altid træffe rette afgørelser? Det ville være det samme som at sige at de ikke havde noget valg. Men Gud skabte dem ikke sådan at de automatisk adlød ham. Han satte dem i stand til at vælge, så de kunne adlyde ham af kærlighed, eller, hvis de lod selviskhed slå rod i hjertet, være ulydige mod ham. Hvad betyder mest for dig — at en gør noget for dig fordi han er tvunget til at gøre det eller fordi han ønsker at gøre det? — Jævnfør Femte Mosebog 11:1; Første Johannesbrev 5:3.

Hvordan kunne fuldkomne mennesker blive selviske, så de syndede? Selv om de var skabt fuldkomne, ville deres legeme ikke blive ved med at fungere ordentligt hvis det ikke fik den rette føde. På samme måde ville de nedbrydes i moralsk henseende, blive uhellige, hvis de nærede sindet med urette tanker. Jakob 1:14, 15 forklarer: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd; og når synden er fuldbyrdet, frembringer den død.“ Eva begyndte at få urette ønsker da hun interesseret lyttede til Satan, der talte til hende gennem en slange. Adam fulgte sin hustru da hun tilskyndede ham til at spise af den forbudte frugt sammen med hende. I stedet for at afvise de urette tanker, gav de dem næring. Følgen var at de syndede. — 1 Mos. 3:1-6.

Var Adams synd et led i „Guds plan“?

Se side 29, under emnet „Adam og Eva“, og siderne 353, 354, under emnet „Skæbne“.

Kan man overhovedet tale om synd i vore dage?

Illustrationer: Kan en syg mand bevise at han ikke har feber ved at slå termometeret i stykker? Bliver en tyv uskyldig ved at sige at han ikke anerkender det der står i lovbøgerne? På samme måde afskaffes begrebet synd heller ikke selv om mange mennesker finder det unødvendigt at leve efter Bibelens normer. — Se Første Johannesbrev 1:8.

Nogle vælger med overlæg at gøre hvad Guds ord forbyder. Men det beviser ikke at Bibelen har uret. Galaterbrevet 6:7, 8 siger advarende: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste; for den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød.“ Epidemien af kønssygdomme, opløste hjem osv. vidner om at Bibelen taler sandt. Gud, som skabte mennesket, ved hvad der vil bringe os varig lykke, og han har fortalt os herom i Bibelen. Er det da ikke fornuftigt at lytte til ham? (Vidnesbyrd om Guds eksistens er behandlet under emnet „Gud“).

Er meget af det der kaldes synd ikke bare naturlige menneskelige handlinger?

Er kønslivet syndigt? Syndede Adam og Eva ved at have kønslig forbindelse med hinanden? Det siger Bibelen ikke. Ifølge Første Mosebog 1:28 pålagde Gud derimod Adam og Eva at ’blive frugtbare og talrige og fylde jorden’. Det indebar naturligvis at de måtte have kønslig forbindelse med hinanden. Og i Salme 127:3 hedder det at „sønner er en arv fra Jehova, . . . en belønning“. Det bør bemærkes at Eva spiste af den forbudte frugt først, og at hun gjorde det mens hun var alene; det var først senere hun også gav noget til Adam. (1 Mos. 3:6) Træet med den forbudte frugt var tydeligvis et bogstaveligt træ. Det Bibelen forbyder, er ikke det normale kønslige forhold mellem mand og hustru, men handlinger som utugt, ægteskabsbrud, homoseksualitet og sodomi. De dårlige følger af sådanne handlinger understreger at dette forbud er et udtryk for kærlig omsorg fra Skaberens side, han som ved hvordan vi er indrettet.

1 Mos. 1:27: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det.“ (Det normale for Adam var altså at genspejle Guds hellige egenskaber, at værdsætte og følge Guds ledelse. Hvis han ikke gjorde dette, forfejlede han målet, eller syndede. Se Romerbrevet 3:23 og Første Petersbrev 1:14-16.)

Ef. 2:1-3: „Og jer [de kristne] gjorde Gud levende skønt I var døde i jeres overtrædelser og synder, i hvilke I tidligere vandrede i overensstemmelse med tingenes ordning i denne verden, i overensstemmelse med herskeren over luftens myndighed, den ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner. Ja, blandt dem har vi alle tidligere færdedes i harmoni med vort køds ønsker, idet vi gjorde hvad kødet og tankerne ville, og vi var af natur vredens børn ligesom de andre.“ (Som efterkommere af synderen Adam er vi født syndige. Lige fra fødselen er vi tilbøjelige til at gøre det onde. Hvis vi ikke behersker denne tilbøjelighed, kan vi efterhånden vænne os til en forkert levevis, og den kan endda forekomme os „normal“ fordi andre omkring os lever på samme måde. Men Bibelen viser hvad der er rigtigt og hvad der er forkert efter Guds målestok, i betragtning af hvordan han har skabt mennesket og hans hensigt med det. Hvis vi lytter til Skaberen og adlyder ham af kærlighed, vil vort liv få et indhold og en mening vi aldrig før har kendt, og vi vil få udsigt til en evig fremtid. Skaberen opfordrer os indtrængende til at smage og se hvor godt dette er. — Sl. 34:8.)

Hvordan berører syndige handlinger et menneskes forhold til Gud?

1 Joh. 3:4, 8: „Enhver som øver synd øver også lovløshed, og synd er således lovløshed. Den der øver synd er af Djævelen.“ (Det siges meget direkte. De der med overlæg vælger at handle syndigt og gør synden til en vane, ligestilles af Gud med lovovertrædere, kriminelle. De vælger samme kurs som Satan i sin tid valgte.)

Rom. 5:8, 10: „Kristus døde for os mens vi endnu var syndere. . . . da vi var fjender, blev [vi] forligt med Gud gennem hans søns død.“ (Læg mærke til at syndere betegnes som Guds fjender. Vi gør derfor klogt i at benytte os af den foranstaltning Gud har truffet til at vi kan blive forligt med ham.)

1 Tim. 1:13: „Ikke desto mindre blev der vist mig barmhjertighed [siger apostelen Paulus], fordi jeg var uvidende og handlede uden tro.“ (Men da Paulus først havde fået anvist den rette vej af Herren, fulgte han den trofast og forlod den ikke.)

2 Kor. 6:1, 2: „Idet vi samarbejder med Gud retter vi også en indtrængende anmodning til jer om ikke at forfejle hensigten med at I har taget imod hans ufortjente godhed. Han siger jo: ’På en velkommen tid bønhørte jeg dig, og på en frelsens dag hjalp jeg dig.’ Se! Nu er det en særlig velkommen tid. Se! Nu er det en frelsens dag.“ (Det er nu der er mulighed for frelse. Guds ufortjente godhed mod syndige mennesker varer ikke evigt. Vi må derfor passe på at vi ikke forfejler hensigten med den.)

Hvordan kan vi blive udfriet af vor syndige tilstand?

Se emnet „Genløsning“.