Hvordan man går i dybden
KONG SALOMON „overvejede og udforskede og ordnede mange ordsprog“. Hvorfor? For at kunne skrive „ord der er sande“. (Præd. 12:9, 10) Lukas ’gennemgik omhyggeligt alle ting forfra’ for at kunne skrive om begivenhederne i Jesu liv i logisk rækkefølge. (Luk. 1:3) Disse tjenere for Gud nøjedes ikke med et overfladisk studium — de gik i dybden.
Deres studium minder om det man i dag kalder „research“: en dybtgående søgen efter oplysninger inden for et afgrænset emne. I den forbindelse er der brug for at læse og for at anvende alle de principper der gælder for studium. Der kan også blive brug for at spørge efter oplysninger hos andre.
Vi taler altså om et studium der er mere dybtgående og specifikt end det vi allerede har omtalt. Hvornår er der behov for det? Jo, måske opstår der under dit personlige studium eller din bibellæsning nogle spørgsmål du synes er vigtige. Én du forkynder for, stiller måske et spørgsmål som du gerne vil kunne besvare med specifikke oplysninger. Eller det kan være at du skal bruge oplysningerne i et foredrag.
Lad os sige at du skal holde et foredrag, og at det stof du har fået opgivet, forekommer dig temmelig generelt. Hvordan kan du så gøre det mere aktuelt? Ved at gå i dybden og finde ekstra oplysninger frem. Et punkt der forekommer meget velkendt, kan blive lærerigt og tilskyndende på en helt ny måde hvis du supplerer det med nogle statistiske oplysninger eller et eksempel der illustrerer punktet og er relevant for tilhørerne. Det trykte materiale du skal dække, er sikkert skrevet med henblik på læsere i hele verden; din opgave er så at fremhæve, illustrere og fortolke det med henblik på den lokale menighed eller en bestemt person. Hvordan går du til værks?
Inden du giver dig i kast med en masse undersøgelser, skal du tænke på hvem dit publikum er. Hvad ved tilhørerne i forvejen? Hvad har de brug for at få at vide? Definér derefter dit mål. Er det at forklare? at overbevise? at modbevise? eller at tilskynde? At forklare indebærer at komme med oplysninger der får en sag til at stå mere klart. Tilhørerne ved måske at der er noget der skal gøres, men har brug for at vide hvornår eller hvordan det skal gøres. At overbevise indbefatter at begrunde hvorfor en ting forholder sig som den gør, og fremlægge argumenter for det. At modbevise en opfattelse kræver indgående kendskab til begge sider af sagen og grundig analyse af argumenterne for og imod. Vi søger selvfølgelig ikke bare slagkraftige argumenter, men også en venlig måde at præsentere fakta på. At tilskynde kræver at man når ind til hjertet. Det betyder at man motiverer sine tilhørere, giver dem lyst til at handle efter det de hører. Hvis du fortæller om nogle der har praktiseret netop det du taler om, endog på trods af vanskeligheder, er det meget tænkeligt at det vil tale til dine tilhøreres hjerte.
Er du nu parat til at indlede dine undersøgelser? Nej, ikke helt. Tænk først lige på hvor meget stof du har brug for. Det har at gøre med tidsfaktoren. Hvis du skal fremlægge dit stof for andre, hvor lang tid har du da til rådighed? Fem minutter? Femogfyrre minutter? Er tidsrammen fast, som ved et menighedsmøde, eller er den fleksibel, som ved et bibelstudium eller et hyrdebesøg?
Endelig er der spørgsmålet om kildemateriale. Hvilke redskaber har du adgang til? Ud over dem du selv har, er der måske nogle i rigssalens bibliotek. Brødre der har tjent Jehova i mange år, kan ligeledes have nogle bøger de gerne vil lade dig benytte. Og måske er der et offentligt bibliotek hvor du om nødvendigt kan finde flere opslagsbøger.
Bibelen — vores vigtigste studieredskab
Hvis dine undersøgelser drejer sig om et skriftsted fra Bibelen, så begynd med selve Bibelen.
Se på sammenhængen. Spørg dig selv: ’Hvem var disse ord henvendt til? Hvad fortæller de omgivende vers om de omstændigheder hvorunder ordene blev sagt, eller om holdningen hos de berørte?’ Den slags oplysninger kan både gøre det lettere at forstå et skriftsted og gøre din fremstilling mere levende når du anvender skriftstedet.
For eksempel citerer vi ofte Hebræerbrevet 4:12 for at vise hvilken magt Guds ord har til at trænge ind i vort hjerte og ændre vort liv. Her vil sammenhængen kunne give os en dybere forståelse af hvorfor det er sådan. Lige forud omtales nogle af de ting israelitterne kom ud for under de 40 år de vandrede i ørkenen inden de kom ind i det land Jehova havde lovet Abraham. (Hebr. 3:7–4:13) Guds „ord“ — hans løfte om at han i overensstemmelse med Abrahamspagten ville føre dem til et sted med hvile — var ikke dødt; det var levende og nærmede sig sin opfyldelse. Israelitterne havde al god grund til at stole på det. Men alligevel viste de gang på gang mangel på tro mens Jehova førte dem fra Ægypten til Sinaj Bjerg og videre mod det forjættede land. Sådan kom deres reaktioner på Guds måde at opfylde sit ord på til at afsløre hvad der var i deres hjerter. Også i dag afslører Guds „ord“, hans løfter, hvad der bor i menneskers hjerter.
Slå krydshenvisningerne efter. Nogle bibler er forsynet med krydshenvisninger, som du med fordel kan benytte dig af. Et eksempel fra Ny Verden-Oversættelsen: Første Petersbrev 3:6 fremhæver Sara som et eksempel for kristne hustruer. Der står en krydshenvisning til Første Mosebog 18:12, hvor vi får den ekstra oplysning at det var „indvendig“ Sara kaldte Abraham for „min herre“. Hendes respektfulde indstilling var altså noget der lå dybt i hende. Ud over at give den slags baggrundsoplysninger kan krydshenvisningerne pege hen til steder der viser opfyldelsen af en bibelprofeti eller modstykket til et aspekt af Lovpagten. Vær dog opmærksom på at ikke alle krydshenvisninger har sådanne begrundelser. Måske refererer de blot til en tilsvarende tanke eller til en biografisk eller geografisk omstændighed.
Brug en bibelkonkordans. En bibelkonkordans (eller bibelordbog) er et opslagsværk hvor ordene i Bibelen står opført alfabetisk med en liste over de steder hvor de forekommer. Den kan hjælpe én til at finde skriftsteder om det emne man undersøger. En sådan søgning kan give mange nyttige oplysninger; den kan ligefrem give et indtryk af det „mønster af sunde ord“ Bibelen indeholder. (2 Tim. 1:13) Bagerst i Ny Verden-Oversættelsen er der en mindre bibelordbog. Værket Den Store Bibelordbog, som Jehovas Vidner har udgivet, er langt mere udtømmende; her kan man finde alle forekomster af så godt som hvert ord i Bibelen.
Kend også andre redskaber
I rammen på side 33 er der opført en række andre studieredskaber som „den trofaste og kloge træl“ har givet os. (Matt. 24:45-47) De fleste af bøgerne har en indholdsfortegnelse, og mange af dem har bagerst et register som hjælper én til at slå ned på netop det man skal bruge. Ved slutningen af hvert år bringer både Vagttårnet og Vågn op! et emneregister over årets artikler i disse blade.
Hvis man er klar over hvilken type stof Jehovas Vidners forskellige publikationer indeholder, vil man langt hurtigere kunne finde det man søger. Hvis det for eksempel drejer sig om profetier, lærepunkter, kristen adfærd eller anvendelsen af bibelske principper, er det sikkert bladet Vagttårnet man skal bruge. I Vågn op! finder man stof om naturvidenskab, aktuelle begivenheder, tidens problemer, forskellige religioner og diverse lande og folkeslag. En kronologisk ordnet gennemgang af evangelieberetningerne har vi i Det største menneske der har levet. En vers-for-vers-behandling af hele bibelbøger findes for eksempel i Åbenbaringen — Det store klimaks er nær, i Giv agt på Daniels profeti! og i de to bind af Esajas’ profeti — et lys for alle mennesker. I bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne gives der gode svar på hundreder af bibelske spørgsmål som vi ofte møder i forkyndelsen. Vil man have noget at vide om andre religioner, deres lære og deres historiske baggrund, kan man bruge bogen Menneskets søgen efter Gud. En detaljeret gennemgang af Jehovas Vidners historie i nyere tid findes i Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige. Hvis man vil læse om den seneste udvikling i forkyndelsesarbejdet i hele verden, kan man slå op i den nyeste udgave af Jehovas Vidners Årbog. Værket Indsigt i Den Hellige Skrift er et bibelleksikon og -atlas, en enestående kilde til oplysninger om bibelske personer, steder, genstande, sprog og begivenheder.
„Register til Vagttårnets publikationer.“ Dette register indeholder henvisninger til et stort antal af vore publikationer. Det er inddelt i emneregister og skriftstedsregister. I emneregisteret slår man op under et ord som har forbindelse med det emne man vil studere nærmere. I skriftstedsregisteret slår man op under det vers i Bibelen man ønsker at forstå bedre. Hvis der i vore publikationer på dansk har været bragt noget om det pågældende emne eller skriftsted, vil Registeret give henvisninger til disse steder. Forrest i Registeret er der en alfabetisk liste over de symboler der står for de enkelte publikationer. (Ved hjælp af den kan man for eksempel forstå at w99 1/3 15 betyder Vagttårnet for 1. marts 1999, side 15.) Under overskrifterne „Erfaringer fra forkyndelsen“ og „Livsberetninger fortalt af Jehovas Vidner“ er der mange henvisninger som er nyttige når man søger opmuntrende stof til brug i menigheden.
Når man således går i dybden med sit studium, kan man meget let blive opslugt af det. Pas på ikke at komme ud på et sidespor. Koncentrér dig om at finde stof til netop den opgave du arbejder med. Hvis du vil bruge en henvisning fra Registeret, så slå op på den side det drejer sig om. Når du kigger hen over underoverskrifterne og de indledende sætninger i hver paragraf, finder du hurtigt de oplysninger du søger. Hvis det er et vers i Bibelen du skal vide mere om, kig da efter denne bibelhenvisning når du slår op på den side du er blevet henvist til. Læs derefter de kommentarer der står i denne sammenhæng.
„Watchtower Library“ på cd-rom. Hvis du har adgang til en computer, kan du have glæde af at bruge Watchtower Library på cd-rom, som indeholder en stor samling af vore publikationer. Det meget brugervenlige søgeprogram gør det muligt at søge på et ord, en gruppe af ord eller et skriftsted i en hvilken som helst af de publikationer denne cd-rom indeholder.
Andre teokratiske biblioteker
I sit andet inspirerede brev til Timoteus bad Paulus ham om at tage „skriftrullerne, især dem af pergament“, med til ham i Rom. (2 Tim. 4:13) Der var åbenbart visse skrifter som Paulus var særlig glad for og gerne ville have hos sig. Du kan også samle vigtigt læsestof. Beholder du dine eksemplarer af Vagttårnet og Vågn op! og Rigets Tjeneste, også selv om vi er færdige med at behandle dem på møderne? Hvis du gør det, kan du bruge dem og andre kristne publikationer som du har skaffet, til kildemateriale ved fremtidigt studium. De fleste menigheder sørger for at der er en samling af teokratiske bøger og blade i rigssalens bibliotek, som er til rådighed for alle menighedens medlemmer mens de er i rigssalen.
Dit eget arkiv
Vær altid vågen for interessante oplysninger som du kan bruge i tjenesten eller ved møderne. Hvis du i en avis eller et tidsskrift finder noget nyhedsstof, en statistik eller et eksempel du kan bruge, så klip det ud eller lav en kopi. Påfør datoen, titlen på bladet og eventuelt navnet på den der har fremsat oplysningen. Læg arket i et personligt arkiv til formålet. Ved menighedens møder kan du notere argumenter eller illustrationer der kan hjælpe dig til at gøre sandheden forståelig for andre. Og har du nogen sinde fundet på en god illustration, men ikke haft anledning til at bruge den med det samme? I sådan et tilfælde kunne du skrive den ned og lægge notatet i dit eget arkiv. Når du har været tilmeldt Den Teokratiske Skole i et stykke tid, har du udarbejdet en hel del foredrag. I stedet for at kassere manuskripterne, så behold dem i dit arkiv. Det arbejde du har lagt i foredragene, kan blive dig til nytte senere.
Tal med andre
Husk at mennesker er en righoldig kilde til oplysning. Da Lukas samlede stof til sin beretning, skaffede han tilsyneladende en stor del af oplysningerne ved at tale med øjenvidner. (Luk. 1:1-4) Måske kan en af dine medkristne kaste lys over et spørgsmål som du selv har prøvet at trænge til bunds i. Efeserbrevet 4:8, 11-16 fortæller at Kristus lader „gaver i form af mennesker“ hjælpe os med at vokse i „den nøjagtige kundskab om Guds søn“. Du kan indhente mange værdifulde betragtninger ved at tale med nogle som har stor erfaring i at tjene Gud. Ved samtaler med andre vil du også opdage hvad andre tænker og mener; det kan i sig selv hjælpe dig til at gøre dit stof aktuelt og vedkommende.
Bedøm det du har fundet frem
Når man har høstet korn, skal man bagefter skille kernerne fra avnerne. Sådan er det også med alle de oplysninger man har indhøstet ved et dybtgående studium. Man må skille det der skal bruges, fra det der er overflødigt.
Hvis du tænker på at bruge en oplysning i et foredrag, da spørg dig selv: ’Bidrager det med noget væsentligt i min fremstilling af emnet? Eller vil det snarere — selv om det er interessant nok — bortlede opmærksomheden fra det emne jeg bør holde mig til?’ Hvis du tænker på at henvise til noget aktuelt eller til lægevidenskab eller andre videnskaber, hvor opfattelserne jo ofte skifter, så pas på at det du siger, ikke er forældet. Vær også opmærksom på at der kan være sket en ajourføring med hensyn til nogle af de punkter du finder i vore publikationer, og brug derfor det der senest er udgivet om emnet.
Det er især nødvendigt at være forsigtig hvis man vælger at hente stof fra kilder uden for den kristne menighed. Glem aldrig at det er Guds ord der er sandheden. (Joh. 17:17) Det er Jesus der indtager nøglepositionen i gennemførelsen af Guds hensigt. Derfor står der i Kolossenserbrevet 2:3: „Omhyggeligt skjult i ham er alle visdommens og kundskabens værdier.“ Det er under den synsvinkel du skal bedømme resultaterne af din forskning. Hvis stoffet er fra fremmede kilder, bør du spørge: ’Er det overdrevet, bygger det på formodninger, er det kortsynet? Er det skrevet af kommercielle eller andre selviske grunde? Er der andre autoriteter der støtter det? Og frem for alt: Stemmer det med de bibelske sandheder?’
I Ordsprogene 2:1-5 opfordres vi til at søge efter kundskab, forstand og dømmekraft ’som efter sølv og skjulte skatte’. Det fortæller os at der er tale om både en ihærdig anstrengelse og en stor løn. At gå i dybden med sit studium kræver en indsats, men det vil hjælpe én til at finde frem til Guds tanker om et spørgsmål, til at rette forkerte opfattelser, ja, til at få et fast greb om sandheden. Og det vil give ens foredrag ekstra liv og indhold så det bliver en glæde for én selv at holde dem og en fornøjelse for andre at høre dem.