Hovedpunkter fremhævet

HVAD er hovedpunkterne i et foredrag? Det er ikke bare nogle interessante tanker der nævnes i forbifarten. Nej, det er vigtige tanker der behandles grundigt. Det er punkter som har afgørende betydning for at du når målet med dit foredrag.

En betingelse for at kunne fremhæve hovedpunkterne i et foredrag er at man tænker sig godt om allerede når man udvælger sit stof og sætter det sammen. Under dine forundersøgelser vil du ofte finde meget mere stof end du kan bruge. Hvordan kan du afgøre hvad du skal tage med?

For det første må du tage dit publikum i betragtning. Ved tilhørerne kun forholdsvis lidt om det emne du skal behandle, eller ved de meget om det? Er de fleste af dem enige i det Bibelen siger, eller er nogle af dem skeptiske? Hvilke vanskeligheder møder de i hverdagen når de prøver at leve efter det Bibelen siger om dette emne? For det andet må du holde dig klart for øje hvorfor du gerne vil give tilhørerne del i disse oplysninger. Vurdér stoffet på baggrund af disse to faktorer, og behold kun det der virkelig er relevant.

Hvis du har fået udleveret en disposition med tema og hovedpunkter, bør du holde dig til den. Men det stof du fremholder, får meget større værdi hvis du har de ovenstående faktorer i tanke mens du udarbejder de enkelte dele. Har du ikke fået udleveret en disposition, skal du selv vælge hovedpunkterne.

Når du har hovedpunkterne klart for øje, og du har grupperet underpunkterne under de hovedpunkter hvor de hører hjemme, vil det være lettere for dig at holde foredraget. Tilhørerne vil sandsynligvis også få mere ud af det.

Forskellige måder at ordne stoffet på. Der er forskellige måder at organisere stoffet på i et foredrag. Efterhånden som du bliver kendt med dem, vil du opdage hvor de hver især fungerer bedst. Det afhænger af hvad du ønsker at opnå.

En meget fleksibel metode er at ordne stoffet efter emner. (Her er hvert hovedpunkt et nødvendigt led i forklaringen af emnet eller nødvendigt for at målet med foredraget kan nås.) En anden mulighed er at ordne stoffet kronologisk. (Et eksempel kan være at du først omtaler noget der fandt sted før Vandfloden, derefter begivenheder fra tiden op til Jerusalems ødelæggelse i år 70 og til sidst noget der sker i vor tid.) En tredje metode drejer sig om årsag og virkning. (Du kan gå begge veje. For eksempel kan du begynde med en aktuel situation, virkningen, og derefter pege på årsagen.) En fjerde metode er at opstille modsætninger. (Man kan sammenholde noget godt med noget ondt, eller noget positivt med noget negativt.) Det kan ske at mere end én af metoderne bruges i samme foredrag.

Da der blev rejst falske anklager mod Stefanus i det jødiske Sanhedrin, holdt han en magtfuld tale der var kronologisk opbygget. Når du læser den i Apostelgerninger 7:2-53, læg da mærke til at punkterne i talen er omhyggeligt valgt; hvert af dem støtter hensigten med talen. Først henviste Stefanus til historiske kendsgerninger som ingen kunne bestride. Så pegede han på at Josef blev brugt af Gud til at hjælpe sine slægtninge selv om han var foragtet af sine brødre. Derefter mindede han om at Moses også blev brugt af Gud selv om jøderne satte sig op imod ham. Til sidst slog han fast at de der var ansvarlige for Jesu Kristi død, havde haft den samme indstilling som jøder i tidligere generationer.

Ikke for mange hovedpunkter. Ethvert emne kan belyses ved hjælp af nogle få centrale punkter. I de fleste tilfælde vil de kunne tælles på én hånd. Det gælder hvad enten du skal tale i 5 minutter, 10 minutter, 30 minutter eller længere. Prøv ikke at fremhæve for mange punkter. Man kan ikke forvente at tilhørerne husker mere end nogle få hovedtanker fra ét foredrag. Og jo længere foredraget er, jo mere klart skal hovedpunkterne trækkes op.

Uanset hvor mange hovedpunkter du har, bør du sørge for at uddybe hvert af dem tilstrækkeligt. Giv tilhørerne tid nok til at tænke over hvert hovedpunkt sådan at det indprenter sig hos dem.

Foredraget bør lyde enkelt, både når der er lidt og meget stof som skal behandles. Hvis tankerne er ordnet under nogle få hovedpunkter, og du behandler disse hver for sig, vil foredraget være let at følge og svært at glemme.

Hvordan du fremhæver hovedpunkterne. Når stoffet er ordnet på logisk vis, vil det ikke være svært at fremhæve hovedpunkternes betydning i løbet af fremholdelsen.

Det bedste du kan gøre for at fremhæve et hovedpunkt, er at støtte det med fakta, skriftsteder og andre oplysninger på en sådan måde at de henleder opmærksomheden på hovedtanken og får den til at fremtræde mere klart. Alle underpunkter bør støtte, forklare eller bevise hovedpunktet. Tag ikke uvedkommende tanker med bare fordi de er spændende. Når du behandler nogle underpunkter, bør du klart vise hvilken tilknytning de har til det hovedpunkt de hører ind under. Det skal ikke være overladt til tilhørerne at finde ud af det selv. Du kan pege på forbindelsen ved at gentage nogle nøgleord som udtrykker hovedtanken, eller ved ind imellem at gentage kernen i selve hovedpunktet.

Nogle talere fremhæver hovedpunkterne ved at nummerere dem. Det kan være en god måde at fremhæve dem på, men det bør naturligvis ikke være en erstatning for en omhyggelig udvælgelse og logisk behandling af selve stoffet.

Når du kommer til et hovedpunkt, kan du vælge at nævne punktet først, som en overskrift, inden du kommer med den underbyggende argumentation. På den måde hjælper du tilhørerne til at kunne placere det der følger efter, og du får understreget dette hovedpunkt. Du kan give punktet større vægt ved at opsummere det efter at det er blevet tilstrækkeligt behandlet.

I forkyndelsen. De ovenstående principper gælder ikke bare i forbindelse med foredrag, men også for de samtaler vi har i forkyndelsesarbejdet. Under din forberedelse kan du tage udgangspunkt i en aktuel situation som folk i distriktet er optaget af. Find et tema som giver dig lejlighed til at vise hvilken løsning Bibelen peger på. Vælg så et eller to hovedpunkter der uddyber dette tema. Beslut hvilke skriftsteder du vil bruge for at underbygge punkterne. Og tænk så over hvordan du vil indlede samtalen. En sådan forberedelse gør det muligt for dig at være smidig, sådan som man bør være det i en samtale. Den hjælper dig også til at kunne sige noget den besøgte vil huske.