Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • bm afsnit 12 s. 15
  • Livsvisdom fra Gud

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Livsvisdom fra Gud
  • Bibelen — hvad er dens budskab?
  • Lignende materiale
  • Bibelens 20. bog — Ordsprogenes Bog
    “Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig”
  • Sund vejledning til unge i vor tid
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Ordsprogene 3:5, 6 – “Støt dig ikke til din egen klogskab”
    Forklaring af bibelvers
  • Hvis ordsprog er det?
    Vågn op! – 1970
Se mere
Bibelen — hvad er dens budskab?
bm afsnit 12 s. 15
Folk på Bibelens tid høster korn

12. DEL

Livsvisdom fra Gud

Ordsprogenes Bog er en samling af inspirerede råd som kan gavne os i hverdagen. De fleste af dem er skrevet af Salomon

ER JEHOVA en vís hersker? En sikker måde at besvare det spørgsmål på er at se nærmere på den vejledning han giver. Virker den? Får man et bedre og mere meningsfyldt liv når man følger den? Den vise kong Salomon skrev flere hundrede ordsprog der berører praktisk talt alle områder af livet. Lad os se på nogle eksempler.

Om at have tillid til Gud. Tillid er nøglen til et godt forhold til Jehova. Salomon skrev: „Stol på Jehova af hele dit hjerte og støt dig ikke til din egen forstand. Tag ham i betragtning på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.“ (Ordsprogene 3:5, 6) Det at stole på Gud ved at søge hans vejledning og adlyde ham er noget der giver livet dyb mening. Et menneske der følger en sådan kurs, kan få Jehova til at fryde sig og er et svar i hans hånd mod de anklager der er rejst af hans modstander, Satan. — Ordsprogene 27:11.

Om at omgås andre med visdom. Guds råd til ægtemænd, hustruer og børn er mere aktuelle i dag end nogen sinde før. Til ægtemanden siger Gud: „Fryd dig over din ungdoms hustru“, hvilket indebærer at han må forblive tro mod hende. (Ordsprogene 5:18-20) Gifte kvinder finder i Ordsprogenes Bog en smuk beskrivelse af en dygtig hustru der vinder sin mands og sine børns beundring. (Ordsprogene, kapitel 31) Og børn får vejledning om at adlyde deres forældre. (Ordsprogene 6:20) Denne bog viser også at venskaber er af afgørende betydning for et menneske, da det at isolere sig fører til egoisme. (Ordsprogene 18:1) Da venner kan påvirke os i enten god eller dårlig retning, er vi nødt til at vælge dem med visdom. — Ordsprogene 13:20; 17:17.

Om at passe godt på sig selv. Ordsprogenes Bog indeholder uvurderlige råd om at undgå alkoholmisbrug, at opdyrke sunde følelser og bekæmpe de nedbrydende og at være en flittig arbejder. (Ordsprogene 6:6; 14:30; 20:1) Den advarer om at det fører til ulykke at stole på menneskers dømmekraft hvis Guds vejledning lades ude af betragtning. (Ordsprogene 14:12) Den tilskynder os til at beskytte det indre jeg, hjertet, mod fordærvende indflydelse og minder os om at ’livet udspringer fra hjertet’. — Ordsprogene 4:23.

Millioner af mennesker i hele verden har erfaret at det giver et bedre liv at følge sådanne råd. De har derfor gode grunde til at anerkende Jehova som deres hersker.

— Baseret på Ordsprogenes Bog.

  • Hvad kan vi lære af at studere Ordsprogenes Bog?

  • Hvilken vejledning indeholder Ordsprogene med hensyn til at stole på Gud, omgås andre og passe på sig selv?

PRÆDIKERENS BOG

Hvor kan man finde tilfredshed og en mening med livet? Salomon havde en enestående mulighed for at søge efter svaret. Den enorme rigdom, visdom og magt han havde, gjorde det muligt for ham at efterprøve om noget af dette kunne give ham sand tilfredshed. Han søgte glæderne ved materielle ting, giftede sig med smukke kvinder og dyrkede spændende interesser. Han udførte store byggeprojekter, og han granskede den visdom der fandtes i skrevne værker. Hvad fandt han ud af? At „alt er tomhed“! Men han nåede også til denne dybe erkendelse: „Enden på sagen, når alt hermed er hørt, er: Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:8, 13.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del