„Jeg kan ikke forblive tavs“

1. Hvorfor forholdt Jeremias og andre af Jehovas profeter sig ikke tavse?

„HØR Jehovas ord.“ Fra år 647 f.v.t. genlød disse ord i Jerusalems gader og stræder. Og Guds profet gav ikke op. Selv efter at byen 40 år senere var blevet ødelagt, gentog han denne appel. (Jer. 2:4; 42:15) Den almægtige Gud sendte profeter for at sikre sig at jøderne fik lejlighed til at høre hans ord og ændre sind. Blandt disse profeter blev Jeremias, som vist tidligere i denne bog, på en ganske særlig måde brugt som Guds talsmand. Da Gud bemyndigede Jeremias, sagde han til ham: „Du skal . . . rejse dig og sige dem alt hvad jeg påbyder dig. Du må ikke blive skrækslagen.“ (Jer. 1:17) Det var en krævende opgave. Jeremias kom til at lide smerte både fysisk og følelsesmæssigt, men på trods af sådanne trængsler følte han sig stærkt tilskyndet til at fuldføre sin tjeneste. Han sagde: „Mit hjerte bruser i mig. Jeg kan ikke forblive tavs.“ — Jer. 4:19.

2, 3. (a) Hvordan efterlignede Jesu disciple Jeremias? (b) Hvorfor vil det være godt at følge Jeremias’ eksempel?

² Jeremias’ måde at udføre sin opgave som profet på kom senere til at tjene som et eksempel for andre af Jehovas tjenere. (Jak. 5:10) Kort efter pinsen i år 33 e.v.t. arresterede de jødiske myndigheder apostlene Peter og Johannes og beordrede dem til at holde op med at forkynde. Du husker sikkert deres svar: „[Vi] kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ (Apg. 4:19, 20) Myndighederne truede Peter og Johannes med at behandle dem værre næste gang og lod dem derefter gå. Du ved hvad der så skete. Disse trofaste mænd hverken ville eller kunne holde op med at forkynde.

³ Kan du høre hvordan Peters og Johannes’ ord i Apostelgerninger 4:20 giver udtryk for den samme nidkærhed som Jeremias havde? Er du, som en tjener for Jehova Gud i disse afgørende sidste dage, lige så besluttet på ’ikke at forblive tavs’? Lad os se hvordan vi ligesom Jeremias kan forblive stærke så vi kan forkynde den gode nyhed på trods af at forholdene i dag bliver værre og værre.

FORTSÆT TRODS LIGEGYLDIGHED

4. Hvilken indstilling havde mange i fortidens Jerusalem?

⁴ Er Guds løfte om en vidunderlig fremtid under hans søns styre ikke det mest opmuntrende man kunne fortælle andre om? Alligevel siger mange i dag noget der minder om det nogle jøder sagde til Jeremias: „Hvad det ord angår som du har talt til os i Jehovas navn, så hører vi ikke på dig.“ (Jer. 29:19; 44:16) Jeremias mødte ofte en sådan reaktion. Det gør Jehovas tjenere også i dag, hvor mange siger ’Jeg er ikke interesseret’. Den udbredte ligegyldighed kan svække vores nidkærhed i forkyndelsen af Riget. Hvis det er sket for nogle i din menighed, eller måske for dig selv, hvad kan du da gøre?

5. (a) Hvad var Jeremias’ reaktion på folks ligegyldighed? (b) Hvorfor er det farligt at være uinteresseret i den gode nyhed?

⁵ Tænk på den indstilling Jeremias bevarede selvom de fleste i Juda ikke var interesseret i hans budskab. På et tidligt tidspunkt under Jeremias’ profetgerning gav Jehova ham en forudskildring af den kommende dom. (Læs Jeremias 4:23-26). Jeremias kunne derved se at tusinder af menneskers liv afhang af at de hørte og handlede efter de ord som han skulle tale. I dag befinder folk sig i en lignende situation, også de der bor i dit distrikt. Om „den dag“ hvor Gud bringer dom over den nuværende onde verden, sagde Jesus: „Den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade. Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ (Luk. 21:34-36) Ud fra det Jesus sagde, kan vi se at de der afviser den gode nyhed, befinder sig i en meget farlig situation.

6. Hvorfor må du fortsætte med at forkynde, også for dem som ikke viser interesse for budskabet?

⁶ Men de der ryster ligegyldigheden af sig, så de lytter og handler efter Jehovas ord som vi forkynder for dem, vil til gengæld høste uvurderlige fordele. Gud åbner vejen for at vi kan undslippe ødelæggelsen og komme ind i hans nye verden. I en vis forstand forholdt det sig også sådan med Jeremias’ tjeneste. Judas indbyggere kunne undslippe ulykken. (Læs Jeremias 26:2, 3). For at hjælpe dem tilskyndede Jeremias dem i årtier til at „høre efter og vende om“, til at rette sig efter den sande Guds ord. Vi ved ikke hvor mange der ændrede sind og vendte om som følge af Jeremias’ forkyndelse. Men nogle gjorde, og det samme gælder mange i vor tid. Vi hører ofte beretninger om at nogle der ikke før reagerede positivt på vores forkyndelse, ændrer indstilling. (Se rammen „Interessen blev vakt“ på side 184). Giver det os ikke endnu større grund til at forblive aktive i det livreddende arbejde med at forkynde den gode nyhed?

MODSTANDERE KAN IKKE GØRE VARIG SKADE

7. Hvordan forsøgte Jeremias’ fjender at få ham til at holde op med at profetere?

⁷ Noget der var bemærkelsesværdigt ved Jeremias’ tjeneste, var den hyppighed hvormed modstandere forsøgte at sætte en stopper for ham og hans arbejde. Falske profeter modsagde ham offentligt. (Jer. 14:13-16) Når Jeremias gik rundt i Jerusalems gader, råbte folk skældsord efter ham og hånede ham. (Jer. 15:10) Nogle af hans fjender udtænkte andre metoder til at bringe ham i miskredit. (Jer. 18:18) Andre igangsatte en omfattende ’hviskekampagne’ for at få oprigtige mennesker til at vende ryggen til de sandheder fra Gud som Jeremias forkyndte. (Klages. 3:61, 62) Fik det Jeremias til at give op? Nej, tværtimod. Han fortsatte med at forkynde. Hvordan?

8. Hvordan reagerede Jeremias når modstanderne intensiverede deres angreb mod ham?

⁸ Det vigtigste våben Jeremias havde i kampen mod sine modstandere, var tillid til Jehova. I begyndelsen af Jeremias’ profetgerning havde Gud sagt til ham at han ville holde ham oppe og beskytte ham. (Læs Jeremias 1:18, 19). Jeremias stolede på dette løfte, og Jehova svigtede ham aldrig. Jo mere pres modstanderne lagde på Jeremias, og jo hårdere midler de brugte, desto mere voksede hans frimodighed, mod og udholdenhed. Læg mærke til hvordan disse egenskaber hjalp ham.

9, 10. Hvilke begivenheder som Jeremias kom ud for, kan anspore dig til at være modig?

⁹ Ved en lejlighed slæbte oprørske præster og profeter Jeremias hen til Judas fyrster for at få ham dræbt. Gjorde deres trusler ham så bange at han forholdt sig tavs? Nej. Han modbeviste disse frafaldnes anklager så effektivt at man lod ham leve. — Læs Jeremias 26:11-16; Luk. 21:12-15.

¹⁰ Husk hvordan en præst ved navn Pasjhur, efter at have hørt Jeremias’ magtfulde budskab, satte ham i blokken. Pasjhur må have troet at dette ville give Jeremias en lærestreg så han nu ville forblive tavs. Derfor satte han ham fri næste dag. Men selvom Jeremias uden tvivl har følt smerte på grund af den tortur han var blevet udsat for, talte han direkte til Pasjhur og forkyndte Jehovas dom over ham. Ja, end ikke tortur kunne få Jeremias til at tie! (Jer. 20:1-6) Hvorfor ikke? Jeremias siger selv: „Jehova er med mig som en vældig kriger der får enhver til at skælve. Af den grund vil netop de der forfølger mig snuble og ikke klare sig.“ (Jer. 20:11) Selv de argeste modstandere kunne ikke få Jeremias til at vige tilbage. Han havde med god grund en stærk tillid til Jehova, og det kan du også have.

11, 12. (a) Hvordan brugte Jeremias sund fornuft da Hananja modstod ham? (b) Hvilke fordele er der ved at man „finder sig i ondt“?

¹¹ Det er værd at huske at Jeremias ikke var fanatisk. Han brugte sin sunde fornuft når han stod over for modstandere. Han vidste hvornår det var klogest at trække sig tilbage. Tænk for eksempel på episoden med Hananja. Efter at denne falske profet i al offentlighed havde modsagt Jehovas profetiske ord, irettesatte Jeremias ham og forklarede hvordan man kunne kende en sand profet. For at illustrere hvordan folket ville blive underlagt Babylons åg, havde Jeremias båret et åg af træ, men Hananja blev voldelig og brækkede åget i stykker. Ingen kunne vide hvad Hananja ellers kunne finde på. Hvad valgte Jeremias derfor at gøre? Vi læser: „Da gik profeten Jeremias sin vej.“ Ja, Jeremias forlod stedet. Senere vendte han, under Jehovas ledelse, tilbage og fortalte Hananja hvad Gud ville lade ske — jøderne ville komme i trældom under Babylons konge, og Hananja ville dø. — Jer. 28:1-17.

¹² Denne inspirerede beretning viser klart at vi må være både modige og fornuftige når vi forkynder. Hvis vi i forkyndelsen møder en der vredt afviser de bibelske ræsonnementer og endda truer med vold, kan vi venligt trække os tilbage og gå videre til næste besøg. Der er ingen grund til at have en ophidset diskussion med nogen når vi forkynder den gode nyhed om Riget. Hvis man „finder sig i ondt“, åbner man vejen for at den besøgte kan blive hjulpet på et senere og måske mere gunstigt tidspunkt. — Læs Andet Timoteusbrev 2:23-25; Ordsp. 17:14.

„VÆR IKKE BANGE“

13. Hvorfor sagde Jehova til Jeremias: „Vær ikke bange“, og hvorfor er det godt at tænke på?

¹³ De frygtelige forhold der herskede inden Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., påvirkede også Guds sande tjenere. Derfor sagde Gud forståeligt nok til Jeremias: „Vær ikke bange.“ (Jer. 1:8; Klages. 3:57) Og Jehova lod Jeremias sige de samme opmuntrende ord til andre blandt folket. (Læs Jeremias 46:27). Hvad fortæller det os? I denne farefulde endens tid kan vi også indimellem blive bange. Hvis det sker, vil vi da lytte til Jehova, som i realiteten siger til os: „Vær ikke bange“? Tidligere i denne bog talte vi om hvordan Gud hjalp Jeremias gennem en frygtelig tid. Lad os kort se på hvad der skete, og på hvad vi kan lære af det.

14, 15. (a) Hvilken farlig situation kom Jeremias i? (b) Hvordan holdt Jehova sit løfte om at beskytte Jeremias?

¹⁴ Efterhånden som babylonierne strammede deres tag om Jerusalem, greb hungersnøden om sig. I løbet af kort tid var der stor mangel på mad. (Jer. 37:21) Og som om hungersnøden ikke var nok, så var Jeremias fanget på et sted der kunne være blevet hans grav. Judas fyrster havde presset den viljeløse kong Zedekias til at indvillige i at lade Jeremias dø, hvorefter de smed ham ned i en dyb cisterne. Der var ingen vand i cisternen, kun en masse dynd. Da Jeremias sank ned i dyndet, må han have følt at hans situation var håbløs. Hvis du havde været i Jeremias’ sted, tror du så ikke at du ville have været bange? — Jer. 38:4-6.

¹⁵ Selvom Jeremias kun var et menneske ligesom os, stolede han på Jehovas løfte om at han aldrig ville svigte ham. (Læs Jeremias 15:20, 21). Belønnede Jehova Jeremias’ tillid? Ja, det ved vi at han gjorde. Gud bevægede Ebed-Melek til at trodse fyrsterne og redde Jeremias. Med kongens tilladelse trak han Jeremias op af cisternen og reddede ham fra at dø i det dybe dynd. — Jer. 38:7-13.

16. Hvilke farer udfriede Jehova sine trofaste tjenere fra?

¹⁶ Jeremias havde nu fast grund under fødderne, men han var stadig i fare. På Jeremias’ vegne havde Ebed-Melek sagt til kongen: „Han vil dø af sult dér hvor han er, for der er ikke mere brød i byen.“ (Jer. 38:9) Der var så sparsomt med fødevarer i Jerusalem at folk var begyndt at ty til kannibalisme. Men Jehova trådte igen til og reddede sin profet. Og gennem Jeremias fik Ebed-Melek en garanti fra Jehova om at han ville blive beskyttet. (Jer. 39:16-18) Jeremias havde ikke glemt Guds løfte: „Jeg er med dig for at udfri dig.“ (Jer. 1:8) Disse to trofaste mænd nød gavn af den almægtige Guds beskyttelse, og hverken modstandere eller hungersnød kunne gøre det af med dem. De undgik døden i en dødsdømt by. Hvad er pointen? At Jehova havde lovet at han ville beskytte dem, og at han holdt sit løfte. — Jer. 40:1-4.

17. Hvorfor må du have tro på Jehovas løfte om at han vil beskytte sine tjenere?

¹⁷ Opfyldelsen af Jesu profeti angående afslutningen på denne tingenes ordning nærmer sig uafvendeligt sit klimaks. I nær fremtid vil der „være tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind . . . , mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Luk. 21:25, 26) Vi må vente og se hvordan disse tegn vil vise sig, og hvordan mange menneskers frygt vil komme til udtryk. Men uanset hvad der sker, har du absolut ingen grund til at tvivle på om Jehova kan eller vil redde sit folk. For dem der ikke nyder hans gunst, er udfaldet til gengæld helt anderledes. (Læs Jeremias 8:20; 14:9). Selv når det kan se ud som om Guds tjenere befinder sig i en håbløs situation, som var de på bunden af en mørk og våd cisterne, kan Jehova redde dem! Guds ord til Ebed-Melek vil da gælde hans folk: „’Jeg vil visselig bringe dig i sikkerhed, og du skal ikke falde for sværdet; ja, du skal få din sjæl som bytte, fordi du har stolet på mig,’ lyder Jehovas udsagn.“ — Jer. 39:18.

ORD DER ER SKREVET TIL DIG

18. (a) Hvilke ord ændrede Jeremias’ liv? (b) Hvad betyder Guds befaling i Jeremias 1:7 for dig?

¹⁸ „Du skal gå til alle dem som jeg sender dig til; og du skal sige alt hvad jeg giver dig påbud om.“ (Jer. 1:7) Da Jeremias fik denne befaling af Gud, ændrede det for altid hans liv. Fra da af ville han først og fremmest være optaget af at forkynde „Jehovas ord“, et udtryk der gentages mange steder i Jeremias’ Bog. I det sidste kapitel beretter Jeremias om indtagelsen af Jerusalem og om at byens sidste konge, Zedekias, blev ført i landflygtighed. Ja, Jeremias fortsatte med at undervise Judas indbyggere og tilskynde dem til at adlyde Jehova lige indtil det stod klart at hans opgave var fuldført.

19, 20. (a) Hvorfor kan vi lære noget af Jeremias’ tjeneste? (b) Hvilken forbindelse er der mellem at forkynde og at finde glæde og tilfredshed? (c) Hvordan har det påvirket dig at studere Jeremias’ Bog og Klagesangene?

¹⁹ Der er mange paralleller mellem Jeremias’ tjeneste og den offentlige forkyndelse som Jehovas Vidner udfører i dag. Ligesom Jeremias tjener du den sande Gud i en domstid. Der er naturligvis andre forpligtelser som du er nødt til at bruge tid og energi på, men forkyndelsen af den gode nyhed er langt det vigtigste arbejde du kan være optaget af i denne tingenes ordning. Gennem forkyndelsen kan du ophøje Guds store navn og tilkendegive at du accepterer Jehovas absolutte myndighed som universets Suveræn. (Læs Klagesangene 5:19). Du viser også enestående næstekærlighed når du hjælper andre til at lære den sande Gud at kende og forstå hvad han ønsker at vi skal gøre for at få evigt liv. — Jer. 25:3-6.

²⁰ Jeremias sagde om den opgave Jehova havde givet ham: „Dit ord blev til glæde for mig og til fryd for mit hjerte; for dit navn er nævnt over mig, Jehova, Hærstyrkers Gud.“ (Jer. 15:16) Alle der af hjertet ønsker at tale på den sande Guds vegne, kan opnå en lignende glæde og tilfredshed. Vi har derfor al mulig grund til at blive ved med at forkynde Jehovas budskab, ligesom Jeremias.