Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • jy kap. 92 s. 216-s. 217 § 7
  • Ti helbredes, men kun én viser taknemmelighed

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Ti helbredes, men kun én viser taknemmelighed
  • Jesus – vejen, sandheden og livet
  • Lignende materiale
  • Ti spedalske helbredes på Jesu sidste rejse til Jerusalem
    Det største menneske der har levet
  • Ti spedalske helbredes på Jesu sidste rejse til Jerusalem
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Husker du at sige tak?
    Lyt til den store Lærer
  • Kun én af de spedalske gav Gud ære
    Vi lytter til den store Lærer
Se mere
Jesus – vejen, sandheden og livet
jy kap. 92 s. 216-s. 217 § 7
Én af de ti spedalske Jesus helbredte, vender tilbage og takker ham

KAPITEL 92

Ti helbredes, men kun én viser taknemmelighed

LUKAS 17:11-19

  • JESUS HELBREDER TI SPEDALSKE

Jesus rejser til byen Efraim, som ligger nordøst for Jerusalem, for at Sanhedrinets planer om at dræbe ham ikke skal lykkes. Dér bliver han sammen med sine disciple, langt fra sine fjender. (Johannes 11:54) Men påsken år 33 nærmer sig, så Jesus tager snart afsted igen. Han rejser nordpå gennem Samaria og ind i Galilæa, hans sidste besøg i dette område inden sin død.

Tidligt på rejsen, mens Jesus tager fra by til by, møder han ti mænd der lider af spedalskhed. I nogle tilfælde kan denne sygdom nedbryde kropsvæv så man måske mister fingre, tæer eller ører. (4. Mosebog 12:10-12) Ifølge Guds lov skal en spedalsk råbe “uren, uren!” og bo isoleret. – 3. Mosebog 13:45, 46.

De ti spedalske holder sig derfor på afstand af Jesus, og de råber højt: “Jesus, Lærer, vis os barmhjertighed!” Da Jesus ser dem, siger han: “Gå hen til præsterne og lad dem undersøge jer.” (Lukas 17:13, 14) På den måde viser han respekt for Guds lov, som har givet præsterne myndighed til at erklære spedalske rene når de er kommet sig af deres sygdom. Så kan de igen bo blandt raske mennesker. – 3. Mosebog 13:9-17.

Jesus møder ti spedalske mænd

De ti spedalske har tillid til at Jesus har kraft til at udføre mirakler. Selvom de endnu ikke er blevet helbredt, skynder de sig hen for at blive undersøgt af præsterne. Mens de er på vej, bliver deres tro på Jesus belønnet. De begynder at kunne se og mærke at de er blevet raske!

Ni af de ti der bliver helbredt, går bare videre. Men en af dem, en samaritaner, vender tilbage og leder efter Jesus. Hvorfor? Manden er Jesus dybt taknemmelig for det der er sket. Den tidligere spedalske ‘lovpriser højlydt Gud’ fordi han erkender at det i virkeligheden er ham der har gjort ham rask. (Lukas 17:15) Da han finder Jesus, kaster han sig ned for fødderne af ham og takker ham.

Jesus spørger dem der står omkring ham: “Var det ikke alle ti der blev helbredt? Hvor er de ni andre? Var der ikke andre end denne mand fra et andet folk der vendte tilbage for at give Gud ære?” Så siger Jesus til samaritaneren: “Rejs dig og gå. Din tro har gjort dig rask.” – Lukas 17:17-19.

Ved at helbrede de ti spedalske viser Jesus at Jehova er med ham. En af de spedalske bliver ikke alene helbredt af Jesus’ mirakel, men begynder sikkert at gå på vejen til livet. Gud bruger ikke Jesus til at udføre sådan nogle mirakler i dag. Men ved at tro på Jesus kan vi gå på vejen til livet – det evige liv. Viser vi at vi er taknemmelige ligesom den samaritanske mand gjorde?

  • Hvor rejser Jesus hen for at planerne om at dræbe ham ikke skal lykkes?

  • Hvorfor holder de ti spedalske sig på afstand, og hvorfor siger Jesus at de skal gå hen til præsterne?

  • Hvad kan vi tænke over i forbindelse med det der skete med samaritaneren?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del