Hvordan menigheden er organiseret og ledet

APOSTLEN Paulus udtrykte en vigtig sandhed om Gud da han i sit første brev til korintherne skrev: “Gud er... ikke uordenens men fredens Gud.” Han sagde videre angående menighedens møder: “Sørg for at alt foregår på en værdig og velordnet måde.” – 1. Kor. 14:33, 40.

² I begyndelsen af det samme brev gav Paulus vejledning vedrørende nogle splittelser der var i menigheden i Korinth. Han tilskyndede brødrene dér til at “være enige” og “være helt forenede i ... holdning og tankegang”. (1. Kor. 1:10, 11) Derefter vejledte han dem om forskellige forhold der truede menighedens enhed. Ved hjælp af en illustration med menneskekroppen understregede han hvor stor betydning enhed og samarbejde har. Han opfordrede alle i den kristne menighed til at vise kærlig omsorg for hinanden, uanset hvilken opgave de havde. (1. Kor. 12:12-26) Et sådant harmonisk samarbejde i menigheden krævede organisering.

³ Men hvordan skulle den kristne menighed organiseres? Hvem skulle organisere den? Hvordan skulle strukturen være? Hvem skulle tage sig af ansvarsopgaverne? I Bibelen kan vi få klare svar på disse spørgsmål. – 1. Kor. 4:6.

TEOKRATISK ORGANISERET

⁴ Den kristne menighed blev oprettet på pinsedagen i år 33. Hvad ved vi om menigheden i det første århundrede? Den var organiseret og ledet teokratisk, det vil sige styret af Gud. (Ordet “teokrati” er afledt af de græske ord theos, “gud”, og kratos, “styre”. Disse to græske ord findes i 1. Peter 5:10, 11). Den inspirerede beretning om det der fandt sted i Jerusalem for næsten 2.000 år siden, efterlader ingen tvivl om at menigheden af salvede kristne blev oprettet af Gud. (Ap.G. 2:1-47) Menigheden var hans bygning, hans husstand. (1. Kor. 3:9; Ef. 2:19) Det mønster der blev fastlagt for menighedens organisering og aktiviteter i det første århundrede, er også det den sande kristne menighed følger i dag.

⁵ Menigheden bestod til at begynde med af omkring 120 disciple. De var de første den hellige ånd blev udgydt over, som en opfyldelse af Joel 2:28, 29. (Ap.G. 2:16-18) Men allerede samme dag blev 3.000 andre døbt i vand og blev en del af menigheden af salvede kristne. De havde taget imod budskabet om Kristus, og de “var fortsat optaget af apostlenes lære”. Derefter “fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”. – Ap.G. 2:41, 42, 47.

⁶ Menigheden i Jerusalem voksede så stærkt at den jødiske ypperstepræst sagde at disciplene havde fyldt Jerusalem med deres lære. Efterhånden tog også mange jødiske præster imod troen og blev en del af menigheden. – Ap.G. 5:27, 28; 6:7.

⁷ Jesus sagde: “I skal være vidner om mig i Jerusalem, i hele Judæa og Samaria og til de fjerneste dele af jorden.” (Ap.G. 1:8) Og sådan gik det. Da der efter Stefanus’ død udbrød stor forfølgelse i Jerusalem, blev disciplene der boede dér, spredt i hele Judæa og Samaria. Men uanset hvor de kom hen, fortsatte de med at forkynde den gode nyhed og gøre disciple, og nogle af disse nye disciple var samaritanere. (Ap.G. 8:1-13) Senere blev den gode nyhed forkyndt med godt resultat blandt uomskårne ikkejøder, altså folk fra nationerne. (Ap.G. 10:1-48) Al denne forkyndelse havde den virkning at mange disciple blev føjet til, og at der blev oprettet nye menigheder uden for Jerusalem. – Ap.G. 11:19-21; 14:21-23.

⁸ Hvordan sikrede man at hver ny menighed blev organiseret og ledet på Guds måde, det vil sige teokratisk? Under Guds ånds ledelse blev der udnævnt hyrder til at tage sig af hjorden. Paulus og Barnabas udnævnte ældste i de menigheder de besøgte på deres første missionsrejse. (Ap.G. 14:23) Bibelskribenten Lukas fortæller om et møde Paulus holdt med de ældste fra menigheden i Efesos. Paulus sagde til dem: “Vær opmærksomme på jer selv og på hele hjorden, som den hellige ånd har sat jer som tilsynsmænd i, for at I kan være hyrder for Guds menighed, som han har købt med blodet af sin egen Søn.” (Ap.G. 20:17, 28) Grunden til at de var kvalificeret til at være ældste, var at de levede op til kravene i Guds ord. (1. Tim. 3:1-7) Paulus’ medarbejder Titus fik myndighed til at udnævne ældste i menighederne på Kreta. – Tit. 1:5.

⁹ Der blev oprettet flere og flere menigheder, og apostlene og de ældste i Jerusalem fortsatte med at være ledende tilsynsmænd for den internationale kristne menighed i det første århundrede. De fungerede som et styrende råd for den kristne menighed.

¹⁰ I sit brev til menigheden i Efesos forklarede Paulus at den kristne menighed kunne bevare sin enhed ved at følge Guds ånds ledelse og blive ved med at respektere Jesus Kristus som sit hoved. Paulus tilskyndede de kristne i Efesos til at være ydmyge, bevare “åndens enhed” og holde fred med hinanden. (Ef. 4:1-6) Derefter citerede han Salme 68:18 og anvendte ordene på Jehovas ordning med åndeligt kvalificerede mænd der skulle tjene som apostle, profeter, evangelieforkyndere, hyrder og lærere i menigheden. Disse mænd var gaver fra Jehova som skulle opbygge hele menigheden og styrke brødrene og søstrene så de opnåede en åndelig modenhed der glædede Gud. – Ef. 4:7-16.

MENIGHEDERNE I DAG FØLGER MØNSTRET FRA DET FØRSTE ÅRHUNDREDE

¹¹ I dag følger Jehovas Vidner et tilsvarende mønster i alle deres menigheder. De udgør tilsammen en forenet, global menighed som er bygget op omkring de salvede kristne. (Zak. 8:23) Det er Jesus der gør dette muligt. Som han lovede, har han loyalt været med sine salvede disciple “alle dage indtil afslutningen på denne verdensordning”. De der slutter sig til den voksende menighed, tager imod Guds gode nyhed, indvier sig uforbeholdent til Jehova og bliver døbt som Jesus’ disciple. (Matt. 28:19, 20; Mark. 1:14; Ap.G. 2:41) De anerkender “den rigtige hyrde”, Jesus Kristus, som hoved for hele menigheden, der omfatter både salvede kristne og ‘de andre får’. (Joh. 10:14, 16; Ef. 1:22, 23) Denne hjord bevarer sin enhed ved loyalt at anerkende Kristus’ ledelse og underordne sig “den trofaste og kloge træl”, den kanal Jesus leder organisationen igennem. Lad os fortsat have fuld tillid til denne kanal. – Matt. 24:45.

JURIDISKE SELSKABER MED ET RELIGIØST FORMÅL

¹² For at sørge for åndelig mad til tiden og for at den gode nyhed om Riget kan blive forkyndt før afslutningen kommer, er der blevet oprettet nogle juridiske selskaber. Disse selskaber arbejder sammen og er juridisk anerkendt i forskellige lande. De er med til at fremme forkyndelsen af den gode nyhed i hele verden.

STRUKTUREN UNDER ET AFDELINGSKONTOR

¹³ Når der oprettes et afdelingskontor, udnævnes der et udvalg bestående af tre eller flere ældste som skal føre tilsyn med arbejdet i det eller de lande der hører under det pågældende afdelingskontor. Et af medlemmerne er koordinator for Afdelingskontorets Udvalg.

¹⁴ De lokale menigheder under hvert afdelingskontor er samlet i kredse. Disse kredse varierer i størrelse, afhængigt af geografiske og sproglige faktorer såvel som af antallet af menigheder under det pågældende afdelingskontor. Menighederne i hver kreds betjenes af en kredstilsynsmand. Afdelingskontoret giver kredstilsynsmanden informationer om hvordan han skal tage sig af sine opgaver.

¹⁵ Menighederne støtter op om den måde organisationen er bygget op på, som er til gavn for alle. De anerkender udnævnelsen af ældste, som fører tilsyn med arbejdet på afdelingskontorerne, i kredsene og i menighederne. De tager imod den åndelige mad fra den trofaste og kloge træl. Den trofaste træl følger omhyggeligt Kristus’ ledelse, holder sig til Bibelens principper og lader sig lede af den hellige ånd. Når vi alle samarbejder i enhed, oplever vi de samme resultater som de kristne i det første århundrede: “Menighederne [blev] fortsat styrket i troen, og for hver dag der gik, voksede de i antal.” – Ap.G. 16:5.