ASAEL

(Aʹsael) [Gud har frembragt].

1. Søn af Davids søster eller halvsøster Zeruja og broder til Abisjaj og Joab; altså Davids nevø. (1Kr 2:15, 16) Asael blev regnet med til Davids 30 fremtrædende krigere og var særlig kendt for sin hurtighed. Han var „hurtig til fods som en af gazellerne der er på marken“. (2Sa 2:18; 23:24) Dette skulle blive hans endeligt. Efter styrkeprøven ved Gibeons dam, hvor de israelitiske styrker under Abner blev slået på flugt, forfulgte Asael stædigt den flygtende Abner. Efter at den stærke Abner to gange forgæves havde forsøgt at overtale Asael til at opgive forfølgelsen, stødte han den stumpe ende af sit spyd gennem Asaels underliv så han døde på stedet. På Abners opfordring afblæste Joab til sidst forfølgelsen, men Asaels død efterlod en bitterhed i ham, så han ved en senere lejlighed mødte Abner med list og dræbte ham med sværdet. — 2Sa 2:12-28; 3:22-27.

I 1 Krønikebog 27:7 opføres Asael som anfører for et af hærens månedlige skifter. Eftersom Asael døde før David blev konge over hele Israel, står hans navn her muligvis for hans hus, repræsenteret ved hans søn Zebadja, der i skriftstedet anføres som Asaels efterfølger. Et andet forslag fremsættes i værket The Interpreter’s Dictionary of the Bible (redigeret af G. A. Buttrick, 1962, bd. 1, s. 244): „Det er muligt at vi her har Davids hær i sin oprindelige form, organiseret på et tidligt tidspunkt mens David endnu kun var konge over Juda, og at denne oprindelige liste er blevet ajourført ved at Asaels søn og efterfølger på hærførerposten, Zebadja, er blevet indføjet.“ — Jf. 1Kr 12.

2. En af de levitter som fik til opgave at undervise i Loven i hele Juda fra og med Josafats tredje regeringsår (934 f.v.t.). — 2Kr 17:7, 8; jf. 5Mo 33:8-10.

3. En tilsynsmand der under kong Ezekias (745-717 f.v.t.) tjente ved templet i forbindelse med bidrag og tiende. — 2Kr 31:13.

4. Fader til en mand ved navn Jonatan der levede på Ezras tid. — Ezr 10:15; se JAZEJA.