EGLON

(Egʹlon) [lille kalv].

1. En konge i Moab i dommertiden som undertrykte israelitterne i 18 år fordi „de gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne“. (Dom 3:12-25) Han stod i spidsen for et samlet angreb af moabitter, ammonitter og amalekitter, men blev styrtet da den kejthåndede Ehud overbragte ham Israels tribut og derefter sagde: „Jeg har et hemmeligt ord til dig, konge.“ Efter at have sendt sine tjenere bort var Eglon alene tilbage i det kølige tagkammer på paladsets flade tag og rejste sig fra sin trone for at modtage hvad Ehud kaldte „et ord fra Gud“. Derpå stødte Ehud et tveægget sværd i maven på den meget fede Eglon, så „skæftet gik med ind efter bladet . . . og tarmindholdet kom ud“. Angående Dommerne 3:22 siger Clarkes Commentary: „Enten trådte tarmindholdet ud gennem såret, eller også tømte Eglon det ud den naturlige vej af forskrækkelse og smerte.“

2. En kana’anæisk kongeby hvis konge sluttede sig til et forbund imod Gibeon fordi denne by havde sluttet fred med Josua og Israel. Josua dræbte de fem involverede konger og hængte dem op på pæle. Senere indtog han Eglon og viede dens indbyggere til udslettelse. (Jos 10:1-5, 22-27, 34, 35; 12:12) Derefter blev Eglon en del af Judas stammeområde. (Jos 15:39) Man formoder at Eglon kan identificeres med Tell el-Hesi, ca. 25 km østnordøst for Gaza og omkring 11 km vest for det sted hvor Lakisj lå. Byen lå således nær randen af Filistersletten. Det gamle navn er imidlertid bevaret i ruinerne af Khirbet ‛Ajlan, der ligger nogle få kilometer derfra.