ELDAD

(Elʹdad) [muligvis: Gud har elsket].

En af de 70 ældste som Moses udvalgte til at hjælpe sig med at bære folkets byrde. Da israelitterne og den sammenløbne hob klagede over at de ikke havde kød at spise, men kun fik manna, gav Moses udtryk for at byrden var for tung for ham at bære alene. Derfor befalede Jehova Moses at samle 70 ældste og tage dem med ud til mødeteltet. To af disse ældste, Eldad og Medad, gik imidlertid ikke ud til mødeteltet, men blev i lejren, uden tvivl af en gyldig grund. Derpå tog Jehova noget af den ånd der var over Moses, og lagde den på de ældste, som derefter begyndte at profetere. Ånden kom også over Eldad og Medad, og de kom i profetisk henrykkelse i lejren. Dette blev meddelt Moses, og da Josua, der var skinsyg på Moses’ vegne, anmodede ham om at standse dem, svarede Moses: „Gid hele Jehovas folk var profeter, for så ville Jehova lægge sin ånd på dem!“ — 4Mo 11:13-29.