HEN

[yndest; gunst; nåde].

En søn af en mand ved navn Zefanja; en der vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Han nævnes i forbindelse med den prægtige krone der skulle sættes på ypperstepræsten Josuas hoved, og som derefter skulle tilhøre Hen og tre andre som et minde i Jehovas tempel. — Zak 6:11, 14.

Hen skal sandsynligvis identificeres med den Josias der omtales i Zakarias 6:10. Navnet Hen er blevet betragtet som (1) et egennavn, (2) en forkortelse eller fordrejning af navnet Josias og (3) et almindeligt navneord. I den syriske Pesjitta forekommer navnet Josias både i Zakarias 6:10 og 6:14, hvilket også er tilfældet i mange nyere oversættelser. (Mo, La, AT) (Fr. Buhls danske oversættelse har „Joshijja“ i begge vers.) I American Standard Version står der i Zakarias 6:14 „til Hen, Zefanjas søn,“ men i en fodnote foreslås en alternativ læsemåde: „Eller: for [Zefanjas] søns venlighed.“ Gengivelsen „Hen“, som forekommer i Ny Verden-Oversættelsen og andre oversættelser, er baseret på den masoretiske tekst.