JAKIM

(Jaʹkim) [kortform af Jekamja; betyder „Jah har oprejst“].

1. En efterkommer af Benjamin gennem Sjim’i; han nævnes i en fortegnelse over overhoveder for fædrenehuse der boede i Jerusalem. — 1Kr 8:1, 19-21, 28.

2. Den præst hvis fædrenehus ved lodkastning blev udpeget som det 12. af de 24 skifter præsterne blev inddelt i under Davids regering med henblik på deres tjeneste ved templet. — 1Kr 24:3, 5, 12.