JULIUS

(Juʹlius).

En romersk befalingsmand eller centurion fra Den Kejserlige Hærafdeling som havde ansvaret for Paulus under hans rejse til Rom. (Apg 27:1; se CENTURION; HÆRAFDELING, DEN KEJSERLIGE.) Julius indså åbenbart allerede fra begyndelsen af rejsen at Paulus ikke var nogen almindelig fange, og viste ham venlighed, for eksempel ved at lade ham gå i land og besøge nogle venner i Zidon. Da Paulus senere henstillede at det på daværende tidspunkt ville være farligt for dem at fortsætte rejsen, valgte Julius imidlertid at lytte til kaptajnen og skibets ejer som havde den modsatte opfattelse. Senere forhindrede Julius’ soldater sømændene i at flygte og handlede dermed i harmoni med Paulus’ ord: „Hvis ikke disse mænd bliver i båden, kan I ikke blive reddet.“ Da skibbruddet indtraf, reddede Julius Paulus’ liv ved at hindre soldaterne i at dræbe fangerne. — Apg 27:1-44.