LAZARUS

(Laʹzarus) [sandsynligvis den græske form af det hebraiske navn Eleazar, der betyder „Gud har hjulpet“].

1. Broder til Marta og Maria; hans opstandelse fra de døde var et af Jesu Kristi store mirakler. (Joh 11:1, 2) Jesus nærede dyb kærlighed til denne familie der boede i Betania, „omkring tre kilometer“ fra Jerusalem på vejen til Jeriko. (Joh 11:5, 18, fdn.) Han havde besøgt deres hjem, hvor han måske endda var en hyppig gæst. — Lu 10:38-42.

De to søstre sendte bud til Jesus, der på det tidspunkt befandt sig på den anden side af Jordanfloden, om at deres broder, Lazarus, var meget syg. Uden tvivl håbede de at Jesus ville helbrede ham. (Joh 11:3, 21, 32) Men i stedet for straks at tage til Betania eller at helbrede Lazarus på afstand, sådan som han havde gjort i tilfældet med den romerske centurions tjener (Mt 8:5-13), blev Jesus hvor han var i to dage til. Da han kom til udkanten af Betania, mødte først Marta ham og derefter Maria. Lazarus var afgået ved døden og havde været død i fire dage. — Joh 11:6, 17, 20, 30-32.

Da Jesus talte med Marta, mindede han hende om at der ville finde en opstandelse sted. (Joh 11:23-27) Han skulle snart efter give sine ord yderligere mening. Da han ankom til graven eller hulen hvor Lazarus var gravlagt, befalede han at stenen der var rullet hen for indgangen, skulle tages bort. Derefter viste Jesus i en bøn til sin himmelske Fader at et af formålene med det der nu skulle ske, var at folkemængden der stod rundt om, kunne få tro på at Gud havde udsendt Jesus. (Joh 11:38-42) Derpå kaldte Jesus den døde Lazarus ud fra graven, og han kom ud, til stor forbavselse og glæde for alle de omkringstående. — Joh 11:43, 44.

Dette mirakel fik mange til at tro på Jesus, men det fik også de øverste præster og farisæerne til at lægge råd op om at dræbe ham. De øverste præsters vrede blev yderligere vakt ved at en stor mængde jøder kom for at se ikke blot Jesus, men også den opstandne Lazarus. På grund af Lazarus fik mange jøder tro på Jesus, og det fik de øverste præster til at lægge råd op om også at dræbe Lazarus. (Joh 11:45-53; 12:1-11) Der er dog intet vidnesbyrd om at de førte deres onde planer mod Lazarus ud i livet.

Johannes’ beretning om Lazarus’ opstandelse er blevet angrebet af nogle bibelkritikere. De henviser til at de andre evangelieberetninger ikke omtaler begivenheden. En sammenligning af de forskellige evangelieberetninger viser imidlertid at end ikke forfatterne af de synoptiske evangelier er enige om at omtale hver eneste af Jesu gerninger. For eksempel er det kun Lukas der fortæller om at enkens søn fra Nain blev oprejst. (Lu 7:11-15) Johannes gentog som regel ikke hvad de andre havde berettet. Det er Lazarus’ opstandelse et eksempel på.

At Jesus oprejste Lazarus, var en betydningsfuld del af hans tjeneste, et mirakel der både anskueliggjorde Guds søns magt og styrkede andres tro på ham og på opstandelsen. (Joh 11:4, 41, 42) Dette mirakel fandt øjensynlig sted omkring begyndelsen af år 33 e.v.t. Bibelen fortæller ikke hvor, hvornår eller under hvilke omstændigheder Lazarus døde efter at han var blevet oprejst. — Se OPSTANDELSE (Døde blev oprejst før løsesummen var givet).

Der findes intet bibelsk vidnesbyrd eller nogen anden grund som taler for at forbinde den historiske Lazarus med tiggeren i Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus.

2. Navnet på tiggeren i den billedtale af Jesus der er kendt som lignelsen om den rige mand og Lazarus. (Lu 16:19-31) I Vulgata-oversættelsen er tillægsordet „rig“ gengivet med det latinske ord dives, der ofte fejlagtigt er blevet opfattet som navnet på den rige mand. Det jødiske navn Lazarus var et almindeligt navn i oldtiden, hvilket fremgår af inskriptioner på gravurner.

I lignelsen blev tiggeren Lazarus, der var fuld af sår, båret hen og lagt ved den rige mands port da han ønskede at mætte sig med det der faldt fra den rige mands overdådige bord. Så døde Lazarus og blev af englene ført hen til pladsen op mod Abrahams bryst (der kan sammenlignes med den plads som blev indtaget af den der lå foran en anden på samme løjbænk når man lå til bords dengang). Abraham førte en samtale med den rige mand, der også var død og var blevet begravet og befandt sig i Hades, hvor han var i pine. „En stor kløft“ som ikke kunne overskrides, skilte den rige mand fra Abraham og Lazarus. Den rige mands anmodning om at Abraham sendte Lazarus til hans fem brødre så han kunne „aflægge et grundigt vidnesbyrd for dem“ så de blev sparet for det som den rige mand nu erfarede, blev afslået med den begrundelse at de havde „Moses og Profeterne“, og hvis de ikke ville høre på dem, ’ville de heller ikke blive overbevist, selv om nogen opstod fra de døde’. — Se BILLEDE, BILLEDTALE.

Var Jesu lignelse om den rige mand og Lazarus baseret på rabbinernes opfattelse angående de døde?

Nogle lærere og forskere i sammenlignende religion har givet udtryk for den opfattelse at denne lignelse var baseret på en gammel rabbinsk opfattelse og lære angående underverdenen. Josefus fortæller om de forestillinger farisæerne gjorde sig i denne henseende: „De tror at sjælen har kraft til at overleve døden, og at man under jorden vil få løn eller straf alt efter om man har levet et dydigt eller lastefuldt liv: de onde sjæle vil blive indespærret i et evigt fængsel, mens de gode sjæle hurtigt går over til et nyt liv.“ (Jewish Antiquities, XVIII, 14 [i, 3]) Jesus fordømte imidlertid utvetydigt falsk lære; også den der stammede fra farisæerne. (Mt 23) Det ville derfor have været inkonsekvent hvis han havde baseret lignelsen om den rige mand og Lazarus på rabbinernes forkerte forestillinger om en underverden. Jesus må følgelig have tænkt på billedtalens opfyldelse og have udformet dens enkeltheder og handling i overensstemmelse med de faktiske forhold omkring opfyldelsen og ikke på grundlag af en ubibelsk lære.

Sammenhængen og fortællingens ordlyd viser klart at der er tale om en lignelse og ikke om en historisk beretning. Der er ikke tale om en forherligelse af fattigdom og en fordømmelse af rigdom. Det der understreges, er tydeligvis menneskers holdning og adfærd, den endelige løn og en fuldstændig ændring af situationen for dem der skildres ved henholdsvis Lazarus og den rige mand. Den omstændighed at den rige mands brødre afviste Moses og profeterne, viser også at lignelsen havde en dybere betydning og et andet sigte end blot at sætte fattigdom og rigdom i kontrast til hinanden.