NEBUZAR-ADAN

(Neʹbuzar-Aʹdan) [fra babylonisk; betyder „Nebo har givet afkom“].

Øversten for Nebukadnezars livvagt og hovedpersonen i hans styrker ved selve ødelæggelsen af Jerusalem i 607 f.v.t. Det ser ikke ud til at Nebuzar-Adan var til stede under den indledende belejring eller da muren blev gennembrudt, for det var først omkring en måned senere at han ’kom til Jerusalem’, efter at kong Zedekias var blevet ført til Nebukadnezar i Ribla og blindet. — 2Kg 25:2-8; Jer 39:2, 3; 52:6-11.

Fra sit hovedkvarter uden for byen ledede Nebuzar-Adan den babyloniske ødelæggelsesaktion, som begyndte „på den syvende dag i måneden“ (den femte måned, ab), og som blandt andet bestod i at tempelskattene blev fjernet, murene blev nedbrudt og fangerne blev ført bort, mens nogle af de ringestillede fik lov at blive tilbage. (2Kg 25:8-20; Jer 39:8-10; 43:5, 6; 52:12-26) Tre dage senere, på den tiende dag i måneden, ser det så ud til at han gik „ind i Jerusalem“, og efter at have foretaget en inspektion satte han ild til Jehovas hus og lagde byen i aske. (Jer 52:12, 13) Ifølge Josefus var det på årsdagen for nedbrændingen af Salomons tempel, nemlig den tiende dag i den femte måned, at Herodes’ genopbyggede tempel blev brændt ned i år 70 e.v.t. — Den jødiske krig, 6. bog, 4. kap., 5. og 8. afsnit; se AB.

Det var Nebuzar-Adan der på Nebukadnezars befaling løslod Jeremias og talte venligt til ham, idet han lod Jeremias selv afgøre hvad han ville, tilbød at tage sig af ham og gav ham noget mad. Det var også ham der i egenskab af talsmand for Babylons konge indsatte Gedalja som statholder over de tilbageværende i landet. (2Kg 25:22; Jer 39:11-14; 40:1-7; 41:10) Omkring fem år senere, i 602 f.v.t., førte Nebuzar-Adan endnu et antal jøder i fangenskab, åbenbart jøder som var flygtet til de omliggende distrikter. — Jer 52:30.