Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • it-2 “Oliebjerget”
  • Oliebjerget

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Oliebjerget
  • Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Lignende materiale
  • Oliebjerget
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Ødelæggelsens Bjerg
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
  • Betfage, Oliebjerget og Jerusalem
    Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)
  • Getsemane
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1 (Ab-Ko)
Se mere
Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
it-2 “Oliebjerget”

OLIEBJERGET

En række afrundede kalkstensbjerge der ligger „en sabbatsrejse“ øst for byen Jerusalem og er adskilt fra denne ved Kedrondalen. (Ez 11:23; Zak 14:4; Apg 1:12) Kæden har tre større højdepunkter. Længst mod nord ligger Scopusbjerget, der med sine 820 m over havet er det højeste af de tre og 80 m højere end Tempelbjerget i Jerusalem. Længst mod syd finder man det 740 m høje bjerg der kaldtes Forargelsens Bjerg eller Ødelæggelsens Bjerg. Den midterste top — der ligger lige over for Tempelbjerget — er 812 m høj og er i øvrigt den der i Bibelen almindeligvis sigtes til med navnet Oliebjerget. Oprindelig voksede der palmer, myrter, olietræer og, ikke mindst, oliventræer på disse høje. (Ne 8:15) Kædens navn skyldes netop oliventræerne. Men under den romerske belejring af Jerusalem i år 70 blev træerne fældet. — Den jødiske krig, 5. bog, 12. kap., 4. afsnit.

Flere vigtige begivenheder i bibelhistorien har tilknytning til Oliebjerget. Kong David gik grædende og barfodet op ad Oliebjerget da han flygtede for sin oprørske søn Absalom. (2Sa 15:14, 30, 32) Kong Salomon byggede offerhøje for falske guder „til højre [syd] for Ødelæggelsens Bjerg“, men kong Josias gjorde dem senere urene. (1Kg 11:7; 2Kg 23:13, fdn.) I det 1. århundrede mødtes Jesus ofte med sine disciple i Getsemane Have, der lå på eller i nærheden af Oliebjerget. (Mt 26:30, 36; Joh 18:1, 2) Når Jesus og hans disciple var i Jerusalem, plejede de at overnatte i Betania på Oliebjergets østskråning, uden tvivl hos Marta, Maria og Lazarus. (Mt 21:17; Mr 11:11; Lu 21:37; Joh 11:1) Det var øjensynlig med udgangspunkt i Betfage nær Betania at Jesus, ridende på et æselføl, foretog sit triumftog over Oliebjerget til Jerusalem. (Mt 21:1, 2; Mr 11:1; Lu 19:29) Det var også på dette bjerg han forklarede disciplene hvad der ville være ’tegnet på hans nærværelse’ (Mt 24:3; Mr 13:3), og det var her han efter sin død og opstandelse ’blev taget fra dem op til himmelen’. — Apg 1:9-12.

[Kort på side 451]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

OLIEBJERGET

Tallene angiver højden i meter

Scopusbjerget 820

Oliebjerget 812

Kedrons Regnflodsdal

Tempelområdet 740

Forargelsens Bjerg 740

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del