SEKRETÆR, STATSSKRIVER

Sædvanligvis en embedsmand der var kendt med at skrive og føre optegnelser. Den almindelige betydning af det hebraiske ord sōferʹ er „skriver“ eller „skriftlærd“.

I Israel var der, i hvert fald i perioder, en betroet embedsmand ved hoffet som blev betegnet „kongens sekretær“ eller „statsskriveren“. (2Kr 24:11; 2Kg 19:2) Han var ikke blot en skriver eller skriftlærd der udfærdigede dokumenter eller afskrev Loven, men havde forskellige vigtige opgaver i forbindelse med at føre optegnelser. (Dom 5:14; Ne 13:13; jf. 2Sa 8:15-18; 20:23-26; se SKRIFTLÆRD.) Undertiden tog kongens sekretær, eller statsskriveren, sig af økonomiske anliggender (2Kg 12:10, 11) eller talte på kongens vegne i noget nær samme egenskab som en udenrigsminister. (Es 36:2-4, 22; 37:2, 3) Under Salomons regering omtales to af „de øverste embedsmænd“ som statsskrivere. — 1Kg 4:2, 3; jf. 2Kr 26:11; 34:13.

Foruden „kongens sekretær“ nævner Bibelen „sekretæren for hærføreren“ (2Kg 25:19; Jer 52:25) og „levitternes sekretær“. (1Kr 24:6) Baruk arbejdede som skriver, eller sekretær, for Jeremias. — Jer 36:32.