TAPPUA

(Tapʹpua) [æble(træ)].

1. En af Hebrons fire sønner og en efterkommer af Kaleb. (1Kr 2:42, 43) Nogle mener at hans navn skal kædes sammen med Bet-Tappua, en by i nærheden af Hebron. — Se BET-TAPPUA.

2. En by i Sjefela som blev tildelt Judas stamme. (Jos 15:20, 33, 34) Den må således ikke forveksles med Bet-Tappua, der lå i nærheden af Hebron. Byen er forsøgsvis blevet identificeret med Horvat Bet Natif i den forladte landsby Beit Nattif, ca. 20 km vest for Betlehem.

3. En by på grænsen mellem Efraims og Manasses områder. (Jos 16:8) Omegnen, „landet ved Tappua“, blev tildelt Manasse, men byen blev givet til Efraim. (Jos 17:8) Navnet En-Tappua (Jos 17:7) sigter øjensynlig til en nærliggende kilde (hebr.: ‛Aʹjin el. En- betyder „kilde“ når det bruges som en forstavelse) og var måske byens mere fuldstændige navn.

„Tappuas konge“ nævnes blandt de herskere som Josua besejrede ved erobringen af Kana’an (Jos 12:17), og her betegner „Tappua“ sandsynligvis den efraimitiske by. Tappua i Efraims område er blevet identificeret med Tell Sheikh Abu Zarad (Tel ’Abu Zarad), ca. 13 km sydsydvest for Sikem og lige syd for byen Yasuf.