En sund investering

1. Hvorfor kan de fattige i verden lettere blive „rige på gode gerninger“?

DET er ikke opsparing af denne verdens rigdom, der bringer tryghed. Det er opsparing af gode gerninger. Det er, hvad der gør os rige hos Gud, og de „fattige i denne verden“ kan opspare denne skat hurtigere end de rige, hvis de er „rige i tro“. De, som er fattige på denne verdens gods, behøver desuden heller ikke at bruge så megen tid for at tage vare på, hvad de besidder. Den, der sætter sit håb til penge, har kun ringe tryghed, især i disse tider. Det ser ud til, at efter enhver krig mister pengene deres værdi. Kort tid efter den anden verdenskrig blev de fleste penge i de europæiske lande indespærret i bankerne ifølge regeringens bestemmelse, og folk kunne ikke trække deres penge ud i mange år. Selv de rige fik kun et lille beløb at bruge af, og lige for nylig har mange, som var rige på sterling, erfaret, at de på en nat tabte tusinder og atter tusinder af dollars, fordi pundets værdi på det udenlandske marked faldt fra 4 dollars og 3 cents til 2 dollars og 80 cents. Mange andre landes penge mistede meget af deres købekraft på verdensmarkedet samtidig. Opsamling af penge, formue eller denne verdens usikre rigdomme er derfor af ringe værdi. Pengene kan miste deres værdi på een nat, hvis regeringerne bestemmer det. Hvor meget bedre ville det så ikke være at lade sin rigdom arbejde til gavn for andre, medens den har nogen værdi, i stedet for at gemme på den, til den samler møl og rust og bliver værdiløs.

2. Hvordan foretager de kristne virkelig en sund investering nu?

² Det er i virkeligheden en sund pengeanbringelse at lade sine penge arbejde for de fattige og ved at gøre det samle sig skatte i himmelen. Kristus Jesus forkyndte ordet, og du kan lade dine rigdomme hjælpe dig til at forkynde ordet. Hans formaning til alle sine efterfølgere var, at de skulle gå ud og prædike Rigets evangelium for hele verden til et vidnesbyrd. Det kræver tid, energi og penge, og Jehovas vidner verden over giver tid, energi og penge, de bygger mødelokaler, lejer bygninger og pudser dem op, så de kan blive tiltalende mødesteder. Jehovas vidner sætter deres penge i bibler, bøger og blade og bringer disse ud til folk, så at de også kan studere Guds ord. De bruger deres penge til at rejse fra sted til sted og bruger deres kræfter for at nå ud til jordens yderste egne om nødvendigt med det gode budskab. Jehovas vidner er glade rejsende, og de bruger gerne deres midler for at komme til sektionsstævner og zonestævner eller landskonventer; thi de ved, at de derved bliver mere dygtiggjort til at blive „rige på gode gerninger“. Hvilket storslået og herligt arbejde har ikke den kristne nu i tiden med at gå ud til verdens nationer med det gode budskab, som giver trøst til de fattige, og han har den forret at bruge, hvad han ejer, til gavn for dem, der er fanger i denne gamle verden. Når du bruger din tid, din energi og dine penge i den gerning, samler du dig virkelig skatte i himmelen. Det er noget, som ingen nation, ingen organisation, ingen nabo eller tyv kan bryde ind og stjæle fra dig. Du har allerede givet det gode budskab til de fattige, og de har dets velsignelser. Du bruger dine penge for at hjælpe dem, men velsignelsen for giveren er endnu større end for modtageren.

3, 4. Hvad er i sandhed „en stor vinding“? Hvordan mislykkes det for nogle at opnå den?

³ At udføre denne gerning betyder, at man vil være tilfreds og lykkelig og altid have noget, som i sandhed er af værdi. Gudsfrygt består ikke bare i at gå i kirke om søndagen eller at gå til Jehovas vidners mødelokale, selv om det er den eneste måde, hvorpå nogle mennesker prøver at vise deres gudsfrygt. Sand gudsfrygt kan ikke være af nogen værdi, undtagen hvis den forenes med tilfredshed. Dit hjerte og sind såvel som dit legeme må bruges i arbejdet med at forkynde ordet. De, der går i den gamle verdens synagoger eller kirker eller i Jehovas vidners mødesale, kan ikke have den tilfredshed, som giver stor vinding, hvis de er bekymrede på grund af deres meget gods, ligesom den rige mand, Jesus talte med. Måske går de i kirke for et syns skyld eller af forretningsmæssige grunde, eller fordi det giver dem en bedre position i samfundet. Men i stedet for tilfredshed har de kun bekymringer og problemer.

⁴ Paulus gav for mange år siden Timoteus en god formaning, og den kan forandre ens hele liv, hvis man følger den. „Ja, gudsfrygt er virkelig en stor vinding — sammen med nøjsomhed [eng. overs.: tilfredshed]. Thi vi har ikke bragt noget med ind i verden og kan heller ikke bringe noget ud fra den. Når vi har føde og klæder, skal vi lade os nøje med det. Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte.“ (1 Timoteus 6:6-10) Mennesker kan samle sig stor materiel rigdom, højhed, popularitet, position, penge og indflydelse. De erhverver måske alt det ved deres eget arbejde eller ved arv; men hvad det er vigtigt for dem at huske er, at gudsfrygt med tilfredshed er en stor vinding. Da de kom til verden, havde de intet med sig, og når de forlader den, kan de ikke tage noget med. Så hvorfor være bedrøvet resten af sit liv, fordi du har meget gods? Følg Mesterens råd: Giv det til de fattige, saml dig skatte i himmelen, og kom så og følg mig. (Mattæus 19:16-22) Er det ikke bedre at være tilfreds i Herrens hus end at være utilfreds i Djævelens organisation?

Gud forsørger sine arbejdere

5. Hvordan viste Jesus med et billede, at vi ikke skal bekymre os for fremtiden?

⁵ Den rige mand, Jesus talte om, sagde, at han ville spise, drikke og være glad, nu da han havde stor rigdom og havde samlet forråd til sig selv; men dog manglede han tilfredshed. Han søgte at finde den, men hans rigdom førte ham i „fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer“. Han ønskede blot at leve for sig selv. Jesus sagde til sine disciple: „Derfor siger jeg jer: I må ikke være bekymrede for jeres liv, hvad I skal spise; heller ikke for jeres legeme, hvad I skal klæde jer med. Livet er jo mere end maden, og legemet mere end klæderne. Tænk på ravnene; de hverken sår eller høster, og de har ikke forrådskammer eller lade, og dog giver Gud dem føden; hvor langt mere værd end fuglene er ikke I?“ (Lukas 12:22-24) Det er et spørgsmål om at have tro på Jehova Gud og at tro, at da han satte mennesket på jorden, var der rigeligt af alting til alle, hvis der bare blev gjort forsøg på at bruge det. Men først kommer vor dyrkelse af Jehova, alle gode gavers giver.

6. Hvordan har både salmedigteren og Job yderligere illustreret dette?

⁶ Både Job og salmedigteren anerkendte, hvorledes Gud sørger for markens dyr og luftens fugle og giver dem deres føde. Menneskelige skabninger er naturligvis meget mere værd end de, og særlig de, der har sluttet pagt med Jehova Gud om at gøre hans vilje. I Job 39:3 spørges der: „Hvem skaffer ravnen æde, når ungerne skriger til Gud og flakker om uden føde?“ Og i Salme 147:7-9 læser vi: „Syng for Jehova med tak, leg for vor Gud på citer! Han dækker himmelen med skyer, sørger for regn til jorden, lader græs spire frem på bjergene og urter til menneskers brug; føde giver han kvæget og ravneunger, som skriger.“ Er menneskets fornødenheder ikke sikret det? Hvorfor så bekymre sig om livet og alle dets problemer? Søg først Riget!

7. Hvorfor må vi gøre brug af det, Gud har givet os?

⁷ Samler egernet ikke nødder og gemmer dem bort i huller i jorden eller skjuler dem i træstammerne? Træffer bæverne ikke foranstaltninger for sig selv? Og lægger bierne ikke honning op i deres kuber til vinteren? Kærnepunktet er dette: Der er sørget for alle dyrene, så de kan samle, hvad der er nødvendigt for deres livs opretholdelse. De arbejder for at samle det, Gud har forsynet dem med. Mennesket kan gøre det samme. Alt, hvad mennesket behøver at gøre, er at bruge de ting, Gud giver. Mennesket skulle ikke være mere dovent end luftens fugle, havets fisk eller jordens dyr. Som et godt råd til den dovne sagde vismanden engang: Se på myren, du lade. Ja, vi må arbejde, men vi behøver ikke at blive slaver under finansmagten eller under denne gamle verden for at leve.

8. Hvorfor er det dåragtigt at samle sig store rigdomme for fremtiden?

⁸ Det er naturligt for mennesket at ønske at leve, og det ville gerne fortsætte sin tilværelse så længe som muligt, selv i den nuværende tid med trængsler og nød. Men ophobning af jordiske rigdomme er ikke det, der sikrer livet, ligesom det heller ikke gjorde det for den rige mand, der samlede al sin rigdom i lader blot for at dø samme nat. Thi, som beretningen siger: „I denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig?“ (Lukas 12:20) Endvidere sagde Jesus i en samtale med sine disciple: „Og hvem af jer kan ved at bekymre sig lægge en alen til sin livsvej?“ (Lukas 12:25) Når et menneskes legeme er udslidt, og tiden er inde til, at legemet skal vende tilbage til støvet, er der ikke ret meget, man kan gøre for at bringe organismen i orden igen. Hvis hjertet er udmattet og nervesystemet slidt op eller musklerne blevet stive og hårde, kan man ikke gøre ret meget for at føje et nyt skridt til sit liv. Man er nået til vejs ende. Så argumenterer Jesus videre: „Når I altså ikke engang formår det mindste, hvorfor bekymrer I jer da for det øvrige?“ (Lukas 12:26) Med andre ord, hvis vi ikke kan forlænge vort liv det mindste, bare en alen, hvorfor skulle vi så være bekymret og optaget af at samle rigdom, føde, klæder eller af at have mange hjem og ejendomme? Hvorfor skulle vi være så ivrige efter at oplagre det, vi har samlet i de forløbne år, i store lader og så sige: „Fra nu af vil jeg spise og drikke og glæde mig“? Hvor meget bedre ville det ikke være at give, hvad vi har, til de fattige og samle os skatte i himmelen?

9. Hvilken skat har vi? Hvordan samler vi os skatte i himmelen?