En nutidens „Job“ bevarer sin ustraffelighed
For omkring seks år siden begyndte min kone og mine børn at studere Vagttaarnets publikationer. På det tidspunkt måtte jeg på hospitalet for at opereres, da jeg havde kræft i ansigtet. For omtrent tre år siden begyndte jeg også at blive interesseret. Jeg ved nu, at alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Herren. Mens jeg forrige år lå på hospitalet, søgte jeg at bruge min tid der på en gavnlig måde, som vi formanes til i Lukas 9:23. Nogle af patienterne og sygeplejerskerne kaldte mig „prædikanten“, og andre kaldte mig „Job“. Da Job var en retfærdighedens forkynder, følte jeg mig midt i alle mine lidelser beæret over at blive stillet i samme klasse som han. Jeg har gennemgået 49 operationer, har mistet det højre øje, næsen, ganen, gummerne i overmunden, tænderne, læberne — ja, næsten hele mit ansigt er i virkeligheden borte. Den 18. april 1950 blev jeg udskrevet fra Veteransygehuset nær Atlanta i Georgia som rask. Jeg har et nyt ansigt — plastisk. Jeg føler det, som om det kan vare, til det behager Jehova at give mig et andet ansigt. Al æren går til ham. Og hvad mig og mit hus angår, så vil vi prise ham mere og mere. — M. H., Alabama.