Ikke tavse om verdens undergang

1. Hvilken profeti, som Jeremias havde fremholdt, stod over for at få sin opfyldelse på fortidens Babylon i Daniels tid?

NÅR vi vender os til Daniels bog, finder vi flere trøstende og styrkende ord, der viser, at Jehovas hånd er over dem, som han bruger til at forkynde sit vidnesbyrd for den synlige skabning. I det femte kapitel læser vi det profetiske drama om Belsazzars gæstebud. Jehovas fastsatte tid til opfyldelsen af profetien i Jeremias, det 51. kapitel, var kommet. Deri siges der blandt andet: „Se, derfor skal dage komme, da jeg hjemsøger Babels gudebilleder, og alt dets land bliver til skamme, og alle deri skal falde på valen. Jubl over Babel, himmel og jord med alt, hvad i dem er, thi fra nord kommer hærværksmænd over det, lyder det fra Jehova.“ (Jer. 51:47, 48) Belsazzar, Babylons konge, kendte antagelig intet til denne profeti, der skulle få en mindre opfyldelse på fortidens Babylon, men en fuldstændig opfyldelse i videste forstand på nutidens Babylon, Satans jordiske organisation, med al dens afgudsdyrkelse og djævlereligion.

2. a) Hvordan formede kong Belsazzars profetiske fest sig? b) Hvorledes drog kongen Jehovas navn direkte med ind i disse begivenheder?

² Belsazzar har sikkert påbudt mangt et gæstebud under sit kongedømme, men det, der omtales i Daniel, det femte kapitel, var det største af dem alle. Han sammenkaldte et tusinde af Babylons stormænd og også sine hustruer og medhustruer, og sammen drak de megen vin, mens de lovpriste deres guder af guld, sølv, kobber, jern, træ og sten, altsammen en forhånelse af den levende Gud, Jehova. På det tidspunkt var der krig med mederne og perserne, men babylonierne følte sig sikre i deres befæstede by. Enhver bekymring i forbindelse med krigen søgte de at drukne ved deres meget vindrikkeri. Festdeltagerne var fyldt til overmål af den megen vin og følte en løssluppen lystighed. „Og påvirket af vinen lod han de guldkar og sølvkar hente, som hans fader, Nebukadnezar, havde ført bort fra helligdommen i Jerusalem, for at kongen og hans stormænd, hans hustruer og medhustruer kunne drikke af dem.“ (Dan. 5:2) Det var indviede kar, som Jehova havde ladet fremstille udelukkende til brug i templet, men nu blev de misbrugt af en drukken forsamling i hån mod Jehova. Ville Jehova tillade denne vanhelligelse af de kar, han havde bestemt til tempeltjenesten? Ville den Højeste tåle, at hans kar blev besmittet og groft beskadiget af støjende babyloniske drukkenbolte for deres egen fornøjelse?

3. Hvorledes greb Jehova ind, og med hvilke resultater?

³ Jehova gav Belsazzar og festdeltagerne et uventet chok. Kongen blev noget mere ædru. „Da skiftede kongen farve, hans tanker forfærdede ham, hans hofters ledemod slappedes, og hans knæ slog imod hinanden.“ (Dan. 5:6) Hvad forårsagede dette? Ved et mirakel viste der sig en håndskrift på væggens kalk i kongens palads. Kongen så fingrene af en hånd, der skrev. Håndskriften på væggen var på et fremmed sprog, et sprog, Belsazzar ikke kendte. Han ønskede en forklaring og tilkaldte sin „hjernetrust“, alle de lærde vismænd. De granskede den nøje, men de kunne ikke læse eller tolke den for kongen. Kongen havde som belønning tilbudt purpurklæder, en gylden kæde og en tredjedel af riget til enhver, der kunne tyde håndskriften. Da hans vismænd ikke evnede at tyde den, „blev kong Belsazzar højlig forfærdet, og han skiftede farve; også hans stormænd stod rædselsslagne“. (Dan. 5:9) Der må være blevet ført ivrig samtale og have hersket megen forvirring blandt stormændene ved Belsazzars gæstebud, da vismændene ikke formåede at tyde de gådefulde ord, der stod skrevet på festsalens væg. Deres højrøstede tale og ophidsede ord kunne høres i hele paladset og sandsynligvis også ude i byen. Babylon var i høj grad foruroliget.

4. Hvorledes lod Jehova tingene samvirke, således at de åbnede vejen for aflæggelsen af hele vidnesbyrdet?

⁴ Jehova havde ved denne lille handling slået hele paladset med forvirring og festdeltagerne med rædsel og frygt. Men han nøjedes ikke med det. Det var et budskab fra Jehova, som skulle frem, og Jehova lod alt samvirke efter sin hensigt. Enkedronningen hørte, hvad der gik for sig, og hun kom ind i festsalen. Hun henledte Belsazzars opmærksomhed på en, der var fyldt med visdom fra Gud, og som kunne sige, hvad håndskriften betød, nemlig Daniel. Så sagde kongen: „Lad derfor Daniel kalde, at han kan tyde det!“ (Dan. 5:12) Således blev vejen åbnet for Daniel til at forkynde et budskab for kongen og Babylons øverste mænd. Jehova havde ikke givet nogen anden de nødvendige egenskaber til at være hans vidne; kun Daniel var i stand til at bekendtgøre Jehovas hensigter med Babylon.

Daniel, et forbillede på nutidens vidner

5, 6. Hvordan forholdt det sig med Daniel i paladset, og hvad sagde han i festdeltagernes nærværelse?

⁵ Daniel så håndskriften og vidste, hvilken vægt dette budskab havde. Det var ikke noget, der ville behage kongen og stormændene ved gæstebudet. Der stod Daniel midt iblandt disse babyloniere. Den kongelige livgarde opholdt sig i paladset, og de øverste militære ledere var sikkert til stede. Daniel stod der ganske alene og ubevæbnet. Overvældede den kongelige pomp og pragt ham? Gjorde de andres talmæssige overlegenhed ham bange, så han modificerede eller neddæmpede Jehovas budskab eller tabte sagens rette sammenhæng af syne?

⁶ Først afslog Daniel alle kongens gaver. Han ønskede ikke at modtage noget, Babylon kunne tilbyde. Derpå viste han, hvorledes Jehova før i tiden havde ydmyget Nebukadnezar, Belsazzars fader, på grund af hans egensindighed og hovmod. Men Belsazzar havde ikke ladet sig belære af det, Jehova lod overgå Nebukadnezar, men vandrede ad samme vej som sin fader. Hertil kom, at Belsazzar havde vanhelliget tempelkarrene, der tilhørte Herren, og havde prist dæmonguderne samtidig med misbruget af karrene. Han havde fået et tusinde andre til at være meddelagtige i denne forhånelse. Daniel fremholdt Guds ophøjede stilling i sammenligning med Belsazzars, og derpå læste han ordene, der stod skrevet på den kalkede væg. „Og ordene skal tydes således: Mené betyder: Gud har talt dit riges dage og gjort ende derpå. Tekel betyder: Du er vejet på vægten og fundet for let. Peres betyder: Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.“ — Dan. 5:26-28.

7. Hvorledes viste Daniel sin absolutte tillid til Jehova, og hvad kom hans retskaffenhed til at betyde for ham?

⁷ Nej, Daniel var hverken tilbageholdende eller frygtagtig, da han befandt sig blandt festdeltagerne i kongens nærværelse. Han stod der som et af Jehovas vidner, og han stolede på den Almægtige, som havde sendt ham. I klare, rolige, værdige ord forkyndte han Jehovas domme, så alle kunne høre. Det var Guds sandhed, og Daniel vidste, at han var der for at fortælle den. Babylonierne troede, at deres by var uindtagelig, men Jehovas profeter havde forudsagt dens fald. Daniel vidste, at Jehovas ord ville stå ved magt, uanset hvilke fæstningsværker byen ejede, og Daniel fik den forret at blive i live og bevaret og beskyttet af Jehova under Babylons erobring. Den selv samme nat så han med sine egne øjne de ting ske, som han som et af Jehovas vidner var blevet brugt til at forkynde på forhånd, nemlig Belsazzars drab og mederen Darius’ overtagelse af riget. Som en fuldstændiggørelse af det profetiske drama ophøjede Darius Daniel til en stor stilling i den nye regering.

8. a) Hvem eller hvad var Nebukadnezar, Belsazzar og Babylon et billede på? b) Hvornår opfyldes profetien?

⁸ Hvad viser dette os i dag? Hvad blev der billedligt skildret ved Babylon, Nebukadnezar og Belsazzar? Hvornår finder opfyldelsen sted? Babylon blev af Nebukadnezar opbygget til et mægtigt imperium, og det er et billede på Satans synlige organisation, hvor dæmonreligion spiller en fremtrædende rolle. Nebukadnezar var derfor et billede på Satan, mens Belsazzar repræsenterede „Slangens sæd“, Satans synlige religiøse, politiske og kommercielle afkom i dag. (1 Mos. 3:15; Joh. 8:44) I 1914 begyndte krigen i himmelen imod Satan og hans onde organisation, og nu står Jehovas hærskarer under Kristus opstillet til det sidste slag imod hele dette tingenes system. Disse sidste dage for denne gamle verden — vore dage — er tidspunktet, da profetien får sin fuldstændige opfyldelse. (Luk. 21:26; Åb. 12:7-12) Satans organisation er nu splittet og i stor trængsel og søger i dårskab at glemme sine tusinde vanskeligheder ved at nedsvælge Babylons vin. — Jer. 51:7; Åb. 18:3.

9. Hvem var tempelkarrene, der blev misbrugt, et billede på?

⁹ Og tempelkarrene? De blev brugt i Jehovas forbilledlige tempel i Jerusalem. I virkeligheden udgjorde de en del af det. Apostelen Paulus siger til kristne i 1 Korinter 3:16, 17, NW: „Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel.“ Jehovas salvede vidner udgør hans tempelorganisation, og han helliger hver enkelt af dem som et kar „til et ærefuldt øjemed . . . nyttigt for sin ejer, beredt til alt godt arbejde“. (2 Tim. 2:21, NW) I opfyldelsen af profetien er det Jehovas synlige tjenere, der bliver mishandlet og forfulgt og gjort nar af til højrøstet lystighed for dem, som er drukne af Babylons vin. Enhver på jorden må i dag indrømme, at Jehovas vidner hades og stilles til spot af verden, fordi de bærer Jehovas navn og bestræber sig for at leve i overensstemmelse med hans befalinger. (Matt. 24:9) Det er, som gjorde nutidens babyloniere disse ting imod Kristus selv, og derfor nedkalder de dom over sig ovenfra. — Matt. 25:31-46.

10. Hvad er håndskriften i opfyldelsen af profetien, og hvorledes reagerer herskerne i nutidens Babylon over for den?

¹⁰ Jehovas tid er inde til forkyndelsen af det sidste domsbudskab imod nutidens Babylon. Ligesom ingen var i stand til at hindre Jehova i at skrive på paladsets væg i Babylon, således tvinges præsteskabet, politikerne og de undertrykkende handelsfyrster til at høre domsbudskabet. De kan ikke undgå det, skønt de gennem diktatorer og uret, skabt i lovens navn, samt lovbestemmelser forsøger at bringe dem til tavshed, som forkynder det. Deres talsmænd vil måske sige, at det intet har på sig, fordi de ikke forstår Jehovas ord eller kan forklare det. Men de ved alle, at der aldrig har været en sådan nød, uro og usikkerhed inden for Satans splittede verden som nu. Budskabet fra Jehova ængster og foruroliger dem. De ønsker ikke at tro det, og dog tilkendegiver de ved at bekæmpe dem, som forkynder det, at de forstår, at det er sandt. Et hvilket som helst andet mindretal ville de ignorere. End ikke Babylons religions vin trøster dem; den er virkningsløs. Drukne, som de er, får „håndskriften på væggen“, det kraftige budskab fra Jehova, dem til at blive lidt mere ædru og deres knæ til at ryste under dem.

11. a) Hvem var Daniel et billede på? b) Hvorledes finder enkedronningens handlemåde en opfyldelse?

¹¹ Daniel er et billede på Jehovas salvede vidner, den gruppe folk, Jehova nu bruger til at bekendtgøre budskabet. I egen kraft kunne Jehovas vidner ikke nå ret langt med en verdensomspændende forkyndelse af et budskab som det, Jehova har givet denne gamle verden, men Jehova står bag dem, og han sørger for, at de nu bliver hørt i hele verden. I profetien var det enkedronningen, der af Jehova blev brugt til at åbne Daniel vejen til at blive hørt. Hun var ikke til stede ved festen, men hun indtog en mindre herskerstilling i landet; hun var nær forbundet med kongen og et medlem af den regerende familie. Dette tilkendegiver, at der findes retsindige mænd og kvinder i offentlige embeder, umiddelbart under de øverste regeringsmagter, der er venligt indstillet over for Jehovas vidner og tror, at disse vidner repræsenterer Herren og har ret til og burde blive påhørt. Under udførelsen af deres vidnearbejde har Jehovas tjenere benyttet sig af mange af landets love til at holde vejen til forkyndelsen åben. De er gået lige til højesteretten for at beskytte deres rettigheder til at tale frit. Ofte har de truffet sympatisk indstillede embedsmænd i regeringerne, som har hjulpet dem til at nyde godt af retten til tale- og tilbedelsesfrihed og været medvirkende til at åbne vejen for Jehovas vidner til at aflægge vidnesbyrd for de jordiske regeringers højeste embedsmænd, som har ønsket, at Jehovas vidner skulle høres.

12. a) Hvilket budskab ønsker nutidens Babylon at høre? b) Hvorfor? c) Hvilken indstilling indtager Jehovas vidner over for dem nu?

¹² I dag befinder Jehovas vidner sig blandt den synlige skare af „Slangens sæd“, som modstår Jehovas riges herredømme, der begyndte i 1914. Denne hob ville gerne høre et lifligt budskab, nemlig at denne gamle verden vil vedblive at bestå. De så gerne, at dette tingenes system fortsatte, fordi de elsker med deres bedrag at herske over folket og bliver fede og velstående. (Jer. 5:28-31) Men vil Jehovas vidner lægge en dæmper på Jehovas domsbudskab? Vil de søge at kildre Satans „sæds“ ører? Ved Jehovas nåde forkynder de frimodigt budskabets fulde indhold med stadig voksende kraft og afgjorthed, ligesom Daniel gjorde. De ved, at Jehovas gengældelseshære er på march, og at Jehova snart vil overtage herredømmet over jorden gennem Kristus Jesus. Det er sandt og rigtigt. De kan ikke holdes tilbage. Ligesom Daniel stod alene og ubevæbnet, således bærer Jehovas vidner ikke kødelige våben. De søger ikke at omstyrte denne onde verden i egen kraft, men de står som Jehovas talerør, og deres frimodighed og absolutte tillid til Jehova gør indtryk på folket. Daniel havde aldrig talt mere frimodigt, end han gjorde netop lige inden Belsazzars undergang; og Jehovas vidner taler lige så frimodigt i dag, da dette tingenes system står over for sin undergang.

13. Hvem høster gavn af forkyndelsen af advarselsbudskabet, og hvordan?

¹³ Budskabet betød også noget for Daniel rent personligt; det betød hans udfrielse fra denne by, der havde bragt så megen forhånelse over Jehova og undertrykkelse over folket. I vor tid er det derfor et budskab om deres egen befrielse fra en ond verden, at Jehovas vidner forkynder, og ordene når ud til jordens ender. Der findes mange, som er underkastet „Slangens sæd“, der hører og hjælpes gennem Jehovas vidners tjeneste. De forstår den lejlighed, der gives dem til at tage standpunkt for Jehova og Kristus Jesus, og vinder livet. Det store flertal vil forblive drukne af Babylons religionsvin, men et mindretal vil give agt og blive frelst. Indtil nu har Jehovas vidner set hundredtusinder af retsindige mennesker slutte sig til dem i forkyndelsen af Jehovas budskab, hvilket er til deres frelse. (Åb. 22:17) Dette bringer Jehovas tjenere trøst og glæde. Det er en opfyldelse af Jehovas profetier, som de omhyggeligt studerer for at dygtiggøre sig til at forkynde og blive stærke i troen.

14, 15. a) Hvad forudsiges der gennem Daniels, Jeremias’ og andre trofaste vidners beskyttelse under ødelæggelser? b) Hvad ser vi nu med troens øjne?

¹⁴ Daniel, Jeremias, Moses og Noa og andre af Guds vidner blev bevaret gennem undergangstider, og det skildrer, hvorledes Jehova vil bevare nogle af den salvede „rest“ gennem Harmagedonslaget og ind i den nye verden. Profetien viser også, at utallige andre overlevede, hvilket er et billede på, hvordan mange af Herrens „andre får“ vil blive bevaret, når undergangen rammer denne gamle verden, og leve ind i den nye retfærdsverden under Jehovas herredømme. Hvilken uforlignelig og skøn forret at stå midt i vidnearbejdet lige indtil denne gamle verdens afslutning! Forbliver vi trofaste, skal vi se alt det ske, som Jehova lod os forkynde. „Da skal menneskets stolthed bøjes, mændenes hovmod ydmyges, og Jehova alene være høj på hin dag.“ „På hin dag skal man sige: Se, her er vor Gud, som vi biede på, og som frelste os; her er Jehova, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over hans frelse.“ — Es. 2:17; 25:9.

¹⁵ Det vil blive værd at se. Da vil den nye verdens talløse velsignelser komme. Det er Jehovas frelse for dem, som elsker ham. Allerede nu ser vi disse ting med troens øjne. Vore hjerter fryder sig! Vi ser allerede, at Kristus Jesus regerer siden 1914. Samtidig med dette styre hærger som forudsagt forvirring, sygdom, krige og nød denne gamle verden. Dens ende er nær.

16. a) Må stenene råbe det ud i stedet for levende vidner? b) Begrund svaret. c) Hvad bør vi nu gøre med den forvisning i tanke, Skriften giver os?