Timoteus — Guds unge tjener
„VÆN drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ (Ordsp. 22:6) Iblandt de mange gode eksempler, vi har på rigtigheden af denne bibelske regel, er Timoteus, Guds unge tjener, som levede på apostlenes tid. Paulus kalder ham sit barn i troen, sin medarbejder og Guds tjener, og Timoteus gjorde også tjeneste som en rejsende repræsentant for den første kristne menigheds ledelse. — Rom. 16:21; 1 Tess. 3:2; 1 Tim. 1:2.
Timoteus fik ikke sin sunde, bibelske opdragelse af sin fader, der var en ikke-troende græker, men af sin moder Eunike og sin bedstemoder Lois, som begge havde virkelig tro på Jehova. På grund af denne opdragelse kendte Timoteus fra lille af de hellige skrifter, der kan gøre viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. — Ap. G. 16:1; 2 Tim. 1:5; 3:15.
Apostelen Paulus traf Timoteus’ moder og bedstemoder i Lystra i Lilleasien under sin første missionsrejse, og som resultat af hans forkyndelse blev de begge kristne. Ligesom de tidligere havde undervist Timoteus i, hvad de forstod af Moseloven ud fra de Hebraiske Skrifter, således har de uden tvivl nu fortalt ham om den lovede Messias, som var kommet. Disse to kvinder søgte ikke at bryde ud fra de områder inden for arbejdet i den kristne menighed, som de havde fået overdraget, men de arbejdede flittigt med de forrettigheder, der var deres, og Herren velsignede deres anstrengelser.
Om dette første møde mellem Paulus og Timoteus, der fandt sted omkring året 49 e. Kr., læser vi: „Og se, der var der en discipel ved navn Timoteus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk fader og havde godt lov blandt brødrene i Lystra og Ikonium. Ham ville Paulus have til at drage med sig, og han tog da og omskar ham af hensyn til jøderne, som boede i de egne; for de vidste alle, at hans fader havde været græker.“ — Ap. G. 16:1-3.
Det kan måske synes lidt mærkeligt for nogle, at Paulus lod Timoteus omskære, ganske særlig i betragtning af, at de stod i begreb med at drage ud på en rejse, hvor de skulle belære de kristne menigheder om, at den styrende enhed i Jerusalem havde besluttet, at omskærelse ikke var nødvendigt, men at det var andre ting, de skulle overholde. (Ap. G. 15:19-21; 16:4) Imidlertid var der ikke noget inkonsekvent i Paulus’ handling. Han lod blot Timoteus omskære for at undgå, at jøderne skulle få ubegrundede fordomme imod Timoteus, da de alle vidste, at hans fader ikke var jøde.
Timoteus må have været en ganske ung mand, uden tvivl under tyve, for over ti år senere hentyder Paulus flere gange til hans ungdom i sit andet brev til ham. „Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed.“ „En gammel mand må du ikke fare hårdt frem imod, men tal ham til rette som en fader og unge mænd som brødre, gamle kvinder som mødre og unge kvinder som søstre, i al renhed.“ — 1 Tim. 4:12; 5:1, 2.
Det lader til, at Timoteus har været en temmelig forknyt ung mand, for ellers ville Paulus ikke have fundet det nødvendigt at give ham det råd, at han ikke skulle lade nogen ringeagte sig på grund af sin ungdom. Det støttes yderligere af Paulus’ vejledende ord til korinterne: „Når Timoteus kommer, må I sørge for, at han kan færdes hos jer uden frygt; thi han gør Herrens gerning lige så fuldt som jeg. Derfor må ingen agte ham ringe; hjælp ham videre på hans rejse i fred, for at han kan komme til mig; thi jeg venter ham med brødrene.“ — 1 Kor. 16:10, 11.
Timoteus’ forsagthed kunne for en del skyldes hans svage helbred. Paulus’ råd til ham viser, at apostelen var interesseret både i hans fysiske og hans åndelige sundhed. „Bliv ikke ved med at drikke vand alene, men brug lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder.“ „Derfor påminder jeg dig om at opflamme den nådegave fra Gud, som du fik . . . Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd.“ „Og nu du, mit barn! hent kraft fra nåden i Kristus Jesus.“ — 1 Tim. 5:23; 2 Tim. 1:6, 7; 2:1.
Timoteus modtog megen belæring gennem Paulus, såvel som også åndens gave. At han gjorde god brug af den belæring og den gave, der blev givet ham, kommer tydeligt frem i den rapport om ham, som Paulus sendte til den menighed, han holdt særlig meget af, filipperne: „Jeg har det håb i Herren Jesus snart at kunne sende Timoteus til jer, så også jeg kan få den opmuntring at høre, hvordan det står til hos jer. Thi jeg har ingen med et sind som hans, der så oprigtigt vil drage omsorg for, hvordan det går jer. Thi alle søger de deres eget, ikke det, som hører Kristus Jesus til. Men hans prøvede troskab kender I; I ved, at han har stået i evangeliets tjeneste sammen med mig, som en søn hjælper sin fader.“ — Fil. 2:19-22; 2 Tim. 1:6, 13; 2:2.
Af dette kan vi rigtig forstå, hvorfor Paulus elskede Timoteus så højt, og hvorfor han gentagne gange omtaler ham på en kærlig måde og kalder ham f. eks. „mit barn“, „sit elskede barn“, „sit ægte barn i troen“. At Paulus’ følelser for Timoteus var ligesom dem, Jonatan og David nærede for hinanden, uselviske og baserede på principper og ikke kun på sentimentalitet, ses af det, Paulus videre siger til Timoteus: „Jeg takker Gud, som jeg i fædrenes spor tjener med en ren samvittighed, ligesom jeg uophørlig kommer dig i hu i mine bønner nat og dag; og i mindet om dine tårer længes jeg efter at se dig, for at jeg kan blive fyldt med glæde. Jeg er jo blevet mindet om din oprigtige tro, den, som først boede i din mormoder Lois og din moder Eunike og nu — det er jeg vis på — også bor i dig.“ — 1 Tim. 1:2; 2 Tim. 1:2-5.
Timoteus sluttede sig til Paulus i Lystra og ledsagede ham på hans anden missionsrejse gennem Frygien, Galatien og videre til Troas, hvor Paulus en nat blev kaldet til at rejse til Makedonien. I Filippi i denne provins blev der oprettet en menighed. De rejste gennem en del andre byer og kom til Tessalonika, hvor der også blev oprettet en menighed; forfølgelse afbrød imidlertid deres ophold. Deres arbejde bar god frugt i den næste by, hvor de gjorde ophold, Berøa, og dette bevirkede igen, at jøderne forfulgte dem. Men her skønnede de, at det var bedst, at Paulus fortsatte alene til Aten, mens Silas og Timoteus blev tilbage i byen. — Ap. G. 16:1 til 17:15.
Mens Paulus opholdt sig i Aten, sendte han bud til Timoteus om at vende tilbage til tessalonikerne og opmuntre dem: „Da vi derfor ikke længer kunne holde det ud, så besluttede vi os til at blive alene tilbage i Aten, og vi sendte Timoteus, vor broder og Guds tjener for Kristi evangelium, for at styrke og opmuntre jer i troen, så ingen skulle bringes til at vakle under disse trængsler.“ Timoteus gjorde dette, og senere mødte han Paulus i Korint, hvorfra Paulus skrev sine to breve til tessalonikerne; i det første af dem beretter han: „Timoteus er kommet til os fra jer og har bragt os gode tidender om jeres tro og kærlighed.“ — 1 Tess. 3:1-3, 6.
Derefter blev Timoteus sammen med Erastus sendt til Makedonien og vendte tilbage sammen med Paulus, da denne igen besøgte Filippi, hvor han skrev sit andet brev til korinterne. Han ledsagede også Paulus på dennes tredje missionsrejse, der gik gennem Lilleasien. Mens de opholdt sig i Efesus, sendte Paulus Timoteus i et meget vigtigt ærinde til den kristne menighed i Korint. Timoteus var ligeledes en hjælpsom fælle under Paulus’ første fangenskab i Rom. I elleve af Paulus’ fjorten breve enten nævnes han, eller Paulus henvender sig direkte til ham. En tydelig tilkendegivelse af, hvor højt Paulus værdsatte hans hjælp, finder vi i hans opfordring til ham under sit andet fængselsophold: „Skynd dig snart at komme til mig.“ — 2 Tim. 4:9.
På grund af Timoteus’ indvielse til Jehova Gud og Kristus Jesus udnævnte Paulus ham under den hellige ånds ledelse til at tjene som repræsentant for datidens styrende enhed indenfor den kristne menighed; Timoteus fik således bemyndigelse til at udnævne modne mænd til tilsynsmænd og hjælpere i de forskellige kristne menigheder. (1 Tim. 1:3; 3:1-15) I denne sin egenskab fremstillede eller repræsenterede Timoteus det redskab, Jehova Gud i vor tid bruger, selskabet af Kristi Jesu efterfølgere, som også udnævner tjenere i den kristne menighed i overensstemmelse med Jesu løfte om, at han ville sætte sin tro og kloge træl over alt, hvad han ejer. — Matt. 24:45.
Paulus gav Timoteus mange gode råd, som alle Guds tjenere i vor tid vil gøre vel i at agte på: „Læg vægt på at oplæse Skriften, formane og lære. Giv nøje agt på dig selv og din lærergerning; hold trolig ud dermed. Gør du det, vil du frelse både dig selv og dine tilhørere.“ „Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.“ „Al skrift er inspireret af Gud og gavnlig til belæring, til irettesættelse, til at sætte ting på plads, til optugtelse i retfærdighed, for at gudsmennesket kan blive fuldt ud dygtigt og udrustet til alt godt arbejde.“ „Prædik ordet, træd frem, hvad enten det er belejligt eller ubelejligt.“ „Bevar din ligevægt i alle ting, lid ondt, udfør missionærarbejde, fuldfør din tjeneste.“ — 1 Tim. 4:13, 16; 2 Tim. 2:15; 3:16, 17, NW; 4:2, 5, NW.
Timoteus er et godt eksempel på resultatet af en virkelig kristen børneopdragelse. Alle I kristne forældre, vær ivrige efter at følge Lois’ og Eunikes eksempel med hensyn til at oplære jeres børn. Og alle I, Guds unge tjenere, læg passende ydmyghed for dagen, som Timoteus gjorde, men husk samtidig Paulus’ råd til ham: „Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung.“