Studér Vagttaarnet
NOGLE vil affeje bladet Vagttaarnet med denne bemærkning: Jeg har Bibelen, det er alt, hvad jeg har brug for. Men de går alligevel i kirke og sidder og lytter til prædikenen. Hvorfor dog gøre det? Hvorfor bliver de ikke hjemme og læser i deres bibel, hvis det er alt, hvad de har brug for? Det er, fordi så få forstår, hvad de læser i Bibelen. De søger at komme til klarhed derover ved at lytte til prædikener. Men er en trykt prædiken da ikke lige så god som en mundtlig? I virkeligheden er den bedre, for man kan blive ved med at vende tilbage til den og studere den omhyggeligt. Artiklerne i Vagttaarnet kan betragtes som trykte prædikener, og de fortjener grundigt og hyppigt studium.
Alene ville Vagttaarnet ikke være af stor værdi. Men sammen med Bibelen er det af uvurderlig værdi. Det sparer tid for den enkelte. Bibelen omtaler for eksempel et bestemt emne her og der i mange forskellige skriftsteder på dens hundreder af sider. Vi har ikke tid til at læse hele Bibelen igennem for at finde ud af, hvad den siger om det specielle emne. Det vil være umuligt for os at læse Bibelen igennem fra ende til anden, hver gang et nyt emne dukker op, for at finde alle de skriftsteder frem, der kommer ind på dette emne. I en Vagttaarns-artikel fremlægges på ganske få sider mange skriftsteder, der behandler bestemte emner. Det sparer os i sandhed megen tid.
Vagttaarnet er ikke alene tidsbesparende, men det fremmer også den systematiske tilegnelse af stoffet og hjælper os til at lære dette stof hurtigt. Det henleder opmærksomheden på grundsandhederne, og til disse føjes andre sandheder, der fuldstændiggør billedet. Endvidere fremholdes begivenhederne og forholdene i verden i dag side om side med Bibelens profetier, og det træder klart frem, at de førstnævnte er opfyldelser af de sidstnævnte. Det giver os et indblik i, hvor på tidens strøm vi befinder os, nemlig at vi lever i de sidste dage, at Harmagedonslaget snart vil feje denne ondskabens gamle verden bort og bane vejen for Guds nye retfærdighedens verden. Det forelægger os de guddommelige krav, der skal opfyldes, hvis vi skal overleve dette den almægtige Guds store slag, og det viser os således, at Bibelen er den eneste praktiske rettesnor i vor moderne tid. Det er af altoverskyggende betydning at studere Bibelen, og eftersom Vagttaarnet hjælper os til forståelse af Bibelen, er det nødvendigt også at studere det.
Studiet af „Vagttaarnet“ i menigheden
Personligt studium af Vagttaarnet er nødvendigt. Vi bør beregne os tilstrækkelig tid til at sætte os ind i og fordøje dets indhold. Ligesom vi tager os tid til at spise den materielle føde og lade den blive fordøjet, således bør vi også tage tilstrækkelig tid til ikke bare at læse Vagttaarnet, men også til at overveje de der fremholdte tanker. Mad, vi sluger i en fart, gavner os ikke stort, og det gælder også åndelig føde. Vi må give os tid til at gennemtænke dets indhold og gøre det til en del af vort tankeliv. Det gælder hele bladets indhold og ikke bare studieartiklerne. Vi spiser af alle retterne ved vore almindelige måltider for at få en kost, der er både afvekslende og tilstrækkelig. Vi bør læse og fordøje alle artiklerne i Vagttaarnet. Det udruster os til bedre at kunne tale med andre om de sandheder, bladet rummer. Fordi tiden ikke tillader, at alle artiklerne bliver studeret ved menighedens studiemøder, betyder det ikke, at de ikke er vigtige. De burde studeres akkurat lige så grundigt og flittigt som de ledende artikler, der gennemgås ved studiemøderne i menigheden. Her har vi imidlertid til hensigt at drøfte gruppestudiet af de artikler, der er tilvejebragt til dette formål. Hvordan bør et sådant studium ledes, så alle kan få det størst mulige udbytte af det?
Studielederen bør med nogle korte indledende bemærkninger trække de hovedpunkter frem, der vil blive drøftet under studiet. Han kan gøre det ved at stille tre eller fire spørgsmål, som studiet vil besvare, spørgsmål, der netop understreger det emne, der skal studeres. Hvis studiet er en fortsættelse af en artikel, der blev påbegyndt den forrige gang, kan han ganske kort gentage hovedpunkterne fra det foregående studium og forbinde dem med det, der nu skal studeres. Hans indledning bør ikke være lang, allerhøjst to-tre minutter.
Ved selve studiets begyndelse vil han til den første paragraf stille det spørgsmål, der står trykt forneden på siden. De tilstedeværende kan række hånden op, dersom de ønsker at komme med en kommentar, og svare, hvis studielederen opfordrer dem til det. Studielederen kan imidlertid også bede de tilstedeværende svare, uden at de har givet tegn dertil.
Man må gå ud fra, at alle har studeret lektien på forhånd og kender svarene i paragrafferne. Der er mange, som nærer betænkeligheder ved uopfordret at komme med en kommentar, men som, hvis de bliver spurgt direkte, godt kan svare. Denne metode vil måske også bevirke, at nogle, som er blevet forsømmelige til at forberede deres lektie på forhånd, aflægger den dårlige vane, de har fået. Den vil virke som en spore for os alle til grundigere at forberede os til menighedens studiemøde. Er det tilfældet, vil mødet blive til større gavn for alle parter. Studielederen vil derfor, begyndende med studieartiklen i dette nummer, opfordre hvem som helst til at svare, hvad enten vedkommende rækker hånden op eller ej.
Studielederen bør naturligvis gøre det med omtanke. Han bør undgå at sætte nogen i forlegenhed. Han bør ikke bede helt nye, der ikke er i sandheden, om at svare. Hvis en forkynder er ny og stadig umoden og aldrig er fremkommet med nogen kommentar, bør studielederen ikke opfordre ham til at svare. Selv om en ny måske har rakt hånden op et par gange og også har svaret, skal studielederen ikke stille en sådan de mere vanskelige spørgsmål. Stil de lettere spørgsmål til de nye eller til dem, som har svært ved at udtrykke sig, sådanne spørgsmål, som kun kræver et ganske kort svar. Bed de modne vidner om at svare på de mere indviklede spørgsmål. Husk, at ordningen med håndsoprækningen stadig gælder. Studielederen kan nøjes med kun at opfordre dem til at svare, som rækker hånden op, eller han kan til een og samme paragraf bede en, der ikke har meldt sig, kommentere og derefter opfordre een eller to, der har rakt hånden op. Det vil sige, at een paragraf udelukkende kan besvares af sådanne, som melder sig frivilligt, en anden af sådanne, som ikke melder sig frivilligt, og en tredje igen både af dem, som rækker hånden op, og af dem, som ikke gør det. Studielederen bør til enhver tid bruge sin sunde fornuft og undgå at bringe de tilstedeværende i forlegenhed.
Når spørgsmålet eller spørgsmålene til paragraffen er blevet besvaret, læses selve paragraffen op af en kompetent oplæser. Så stiller studielederen spørgsmålet til den næste paragraf, og således fortsætter studiet, der varer en time. Hvis det er nødvendigt, kan studielederen selv fremkomme med en kommentar eller føje noget til en udtalelse til yderligere klargørelse af emnet, men det skulle ikke være nødvendigt mere end een eller to gange i løbet af studiet.
Studielederen bør afslutte studiet inden for den tilmålte time og undgå lange meddelelser efter studiet. Der bør beregnes en time til selve studiet og højst ti minutter til den indledende og afsluttende bøn, sang og meddelelser. Hvis studielederen holder øje med tiden og markerer, hvor langt man bør være nået efter et kvarter, en halv time og tre kvarter, skulle det ikke være svært for ham at overholde tiden. Så vil han ikke lade studiet gå langsomt til at begynde med for i sidste halvdel at flyve gennem paragrafferne, men holde et passende tempo hele studiet igennem. De, som kommenterer, kan hjælpe studielederen ved at gøre deres kommentarer korte og holde sig til emnet.
Her kommer vi ind på spørgsmålet om at kommentere. Det er en forret og bør betragtes som en forret. Det bør også betragtes som en pligt, vi bør opfylde til gavn for hele mødet. Hvis der er mange til stede, vil det måske være nok, at de enkelte ikke kommenterer mere end een gang. Hvis der er færre til stede, og hver især må kommentere flere gange, kan man undgå, at det er de samme, der hele tiden kommenterer, ved på tur at opfordre de tilstedeværende til at udtrykke sig. Så mange som muligt bør deltage. Nogle kommer aldrig med en kommentar, fordi de ikke er sikre på sig selv. Nogle er nervøse. Alle talere er nervøse, inden de skal tale, men det går over, når først de kommer i gang. Derfor er den anden kommentar, du fremkommer med, meget lettere end den første. Hvad din vanskelighed end består i, så beslut dig til at svare mindst een gang. Så har du ydet dit bidrag til mødet, og du vil føle dig bedre tilpas. Du vil få mere ud af studiet. Når du fremholder din kommentar, tal da så højt, at alle i salen kan høre det.
Hvis vi allesammen forbereder os flittigt, vil vi have svar på rede hånd, når studielederen spørger os. (Ordsp. 20:5) Vi vil dele alle de gode ting, der kommer frem under den mundtlige belæring, med hinanden. (Gal. 6:6) Den ene vil skærpe den anden under denne drøftelse, og alle vil høste gavn af studiet.