Jehovas meddelelseskanal

„Hvem åbnede regnen en rende [kanal, RS] og tordenens lyn en vej?“ — Job 38:25.

1. Hvorfor må menneskene gå videre end til naturen for til fulde at forstå Guds vilje? Hvor kan de forvisse sig om Guds vilje?

UD FRA et vældigt stormvejr stillede den majestætiske Jehova sin tjener Job en række dybsindige spørgsmål. Det var spørgsmål, som ikke kunne besvares af de vise på Jobs tid, og heller ikke kan de besvares af vor tids videnskabsmænd, fordi naturens bog er tavs angående den hensigt, der står bag de ting, der spørges om. Spørgsmålene til Job blev stillet på en sådan måde, at svarene alle pegede hen til den altoverskyggende kendsgerning, at der kun er een skaberkilde i universet, hvis suveræne vilje ikke kan ignoreres. Jehova gjorde Job begribeligt, at menneskene må søge videre end til naturens fænomener for til fulde at kunne forstå Guds vilje. Det kræver, at man uophørlig står i forbindelse med den Højeste, så man kan forvisse sig om hans vilje og ord. Når den frygtindgydende og almægtige Gud meddeler skrøbelige menneskeskabninger noget, er det ikke klogt af dem at gå i rette med ham. — Job 38:1 til 40:2.

2. Hvad er det underforståede svar, der ligger i Jehovas spørgsmål til Job vedrørende den rende eller den kanal, der blev åbnet for regnen, o.s.v.?

² Et af de spørgsmål, Jehova stillede, lød: „Hvem åbnede regnen en rende [kanal, RS] og tordenens lyn en vej . . . for at kvæge øde og ødemark og fremkalde urter i ørkenen?“ Med andre ord: Hvem forordnede, at de vældige vandforsyninger, der på så vidunderlig vis er oplagret i himmelens drivende skyer, skulle finde vej til jordens forskellige egne og få hele plantelivet til at trives og gro, og i hvilken almengavnlig hensigt? Og videre: I hvilken storslået hensigt farer lynet til jorden og gøder muldjorden ad elektrisk vej, hvilket man nu ved er den umiddelbare gavn, lynet gør? Sker alle disse ting rent tilfældigt, sådan som det påstås af dårerne, der siger, at der ingen Gud er, ingen absolut autoritet? Eller er alle elementernes forskellige funktioner dele af et stort mønster, frembragt af en mesterhjerne? Det underforståede svar, der ligger i det spørgsmål, Jehova stiller Job, går ud på, at alt bliver til absolut planmæssigt og er underlagt fysiske love, som er fastsat af en alvis Skaber, og som dirigerer og kontrollerer de skabte elementers funktioner. Der råder intet kaos og ingen mangel på hensigt i Jehovas univers. Alle de forskellige enkeltheder danner et langt mere storslået mønster, der tjener sin særlige hensigt. — Job 38:25, 27; Sl. 14:1; Hebr. 3:4.

3. Hvorfor har det sin interesse at lægge mærke til naturens måde at lede vandet til jorden på?

³ Sådanne fænomener som at lede bogstaveligt vand fra de himmelske depoter, skyerne, til de tørstende landområder ved hjælp af en bestemt kanal finder deres sidestykke på det åndelige område, idet de samme principper råder med hensyn til at lede det åndelige sandhedsvand til menneskene. Som de bogstavelige lyn, der følger ganske bestemte baner, når de slår ned mod jorden, følger også Jehovas lyndomme en afstukken vej, når de rammer jorden for at ryste nationerne. Dette giver anledning til et betimeligt studium af Jehovas meddelelseskanal, hvorigennem han bekendtgør sine åndelige sandheder og skæbneafgørende domme.

Ordet „kanal“

4. Hvilken betydning ligger der i ordet „kanal“?

⁴ I forbindelse med bogstaveligt vand bruges ordet „kanal“ som betegnelse for et naturligt eller kunstigt farvand eller vandløb. I videre betydning bruges det til at beskrive et middel, hvorigennem noget ledes, en passage, ad hvilken noget kan dirigeres, en rute, ad hvilken et eller andet kan befordres eller komme frem. I denne sidste, videre betydning kan man med rette anvende ordet „kanal“ om den ældgamle metode, hvorigennem Jehova har meddelt sig til sine tjenere.

Virker i harmoni med livscentret

5. Hvad beviser den kendsgerning, at der findes fastsatte fysiske love i naturen?

⁵ Alt i det fysiske univers følger fastsatte handleregler, som vi i dag kender under betegnelsen fysiske love, det vil sige sådanne som bevægelsesloven, tyngdeloven, arvelighedsloven, o.s.v. Selve lovenes tilstedeværelse beviser, at der fra første færd må have eksisteret en lovgiver. Og det, at der eksisterer en sådan lovgiver, viser på sin side, at han må have meddelt sig til andre. Ingen regerings love dukker uden videre op i landets lovbog, men de bliver lavet af et parlament eller et ting, en lovgivende forsamling. Denne omstændighed er i sig selv et stærkt bevis for Bibelens lære om, at der har fundet en direkte skabelse sted af alt levende og livløst. Intet er blevet overladt til tilfældigheder, men alt er kommet ind i tilværelsen på foranledning af en mesterhjerne, en stor førsteårsag, en almægtig Skaber, med hvem skabningen kan komme i kontakt.

6. Hvor befinder Guds trone sig i universet, og hvilket billede har vi på dette i naturen?

⁶ Jehova Guds trone er det absolutte midtpunkt for det uendelige univers for så vidt det angår dets eksistens som noget skabt, dets funktioner og interesser. Denne trone findes ikke i det astrale centrum, midtpunktet i den vældige stjernetåge, der består af utallige mælkevejssystemer eller ø-universer, inden for eller uden for menneskets synsvidde, men den findes i det skabende centrum, hvor Gud nødvendigvis er den grundvold, hvorpå skaberværket hviler. Hele skaberværket roterer om Gud; han er dets ophavsmand og dermed centrum for alt liv. Centripetalkraften i dette umådelige system af levende og livløse ting søger indad mod ham. Alt er i uadskillelig samhørighed med ham. Vi behøver blot som eksempel at nævne vort planetsystem, hvori hver enkelt planet bevæger sig i afstukne baner om vor sol som det store midtpunkt. Et eksempel fra mikroverdenen har vi i atomets struktur, hvor bittesmå elektroner drejer sig i baner om deres protonkerne eller midtpunkt. Kerneprincippet, efter hvilket legemer bevæger sig rundt om et midtpunkt, er universelt. — Sl. 93:2; 36:10.

7. Hvordan sammenlignes Gud med en sol? Anstil en sammenligning mellem „tid“ og „rum“ og Gud.

⁷ Bibelen selv sammenligner Jehova Gud med en sol. (Sl. 84:12) Ligesom solen bestandig udstråler energi, således udstråler der fra Gud til evig tid og i alle retninger forskellige former for åndelig og fysisk energi. Denne evige udstråling kan skildres som Guds glans og glorie, hans herlighed. Denne energi, der bestandig bølger ud i det uendelige, har på et øjebliks „tid“ fyldt det, man kalder „rum“. Det er grunden til, at man opfatter „tid“ og „rum“ som lige så evige som Gud, thi Gud er uden begyndelse. (Sl. 90:2) Hvis Gud befaler, at fysisk energi skal holdes tilbage et eller andet sted i rummet, danner der sig øjeblikkelig masse eller stof. (Åb. 4:11) Professor Einstein bekræftede denne grundsandhed fra naturens bog, da han opdagede den lov, at energi er lig med masse gange kvadratet på lysets hastighed.a Altså er alt, hvad der eksisterer, blevet skabt ved den energi, der oprindelig udgik fra universets store kilde, Jehova. Bibelen taler sandt, når den siger: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ — 1 Mos. 1:1.

Den meddelende Gud

8. Forklar, hvordan den meddelende Gud er.

⁸ Denne guddomskilde er ikke abstrakt energi eller kraft, overladt til at virke efter tilfældighedernes spil. Den er den absolutte intelligens, den mest ophøjede person, den meddelende Gud, den største personlighed udstyret med egenskaberne: grænseløs kærlighed, visdom, retfærdighed og magt i fredelig forening og fuldkommen ligevægt, og han befinder sig altid i en tilstand af absolut lykke. Denne allerhøjeste Gud, Jehova, er til enhver tid mægtig til at velsigne og gøre andre lykkelige. (Jak. 1:17) Hos ham er der ikke noget, der hedder tiltagende og aftagende magt. Han er den absolutte sikkerheds urokkelige klippe. (5 Mos. 32:4) Det behagede ham at skabe fornuftbegavede åndeskabninger i himmelen, for at de der skulle leve et hensigtsmæssigt liv i lykke og kærlighed. Til lignende glæde for sig selv skabte Gud det fuldkomne menneske på jorden i sit eget kærlige billede, så det kunne leve et evigt liv i lykke og i en bestemt hensigt. Til denne den uendelige kærligheds Gud føler alle fornuftbegavede skabninger sig knyttet med et ærbødighedens og hengivenhedens bånd. De har en iboende trang til og et grundlæggende behov for at opretholde forbindelse med selve kilden til deres liv. — Es. 42:5.

9. Hvilken slags samfund fungerer rundt om den Gamle af Dage i himmelen?

⁹ Orden er den majestætiske, ophøjede Guds særkende. Han tjener som det magnetiske centrum for et vældigt samfund af himmelske, levende skabninger, der føler en aldrig ophørende glæde over at stå i et familieforhold til ham, deres Fader og Livgiver. For at nære og styrke dette familiebånd lader Gud en konstant meddelelsesstrøm vælde ud fra sig. Alle disse trofaste, himmelske indbyggere er tjenere, tjenende åndeskabninger, der tilbeder Gud af sand kærlighed og af egen fri vilje. (Hebr. 1:14) Bibelen skildrer dem som en lykkelig, kongelig hoforganisation, omfattende millioner af tjenende engle, der er placeret i rang og orden. Alle tjener de et ophøjet formål rundt om den centrale Person, den kongelige Gamle af Dage, Jehova Gud. — Dan. 7:9, 10; 1 Kor. 14:33.

Det universelle meddelelsessystem

10. Hvorfor blev Guds meddelelsessystem udvidet til jorden, og hvor vigtigt er dette?

¹⁰ Jorden omtales kærligt som Jehova Guds fodskammel. Dengang Gud dannede denne rigt udsmykkede fodskammel, jorden, til at bebos af menneskeskabninger, lod han sit universelle og kongelige samfund af tjenere omfatte fuldkomne menneskesønner og døtre. Det betød også, at han oprettede en forbindelseslinie med jordens beboere. Et guddommeligt meddelelsessystem knytter hele det lydige univers sammen. Vore første forældre, Adam og Eva, der var skabt fuldkomne, var bestemt til at leve evigt på en paradisisk jord som glade medlemmer af det hof, der omgiver den enevældige Hersker. Det afhang af, om de som forstandige og kærlige undersåtter holdt sig til den for Guds familie afstukne bane, hvor de kunne nyde godt af de evige, livsopretholdende goder, der tilflød dem fra universets store Kilde. Som englene var de skabt til at være undergivne tjenere, der anerkendte, at de stod i forbindelse med Gud for at opfylde hans vilje og forsæt. — Es. 66:1; 45:18.

11. Beskriv den store kilde med åndeligt vand, og hvordan vandet vælder frem.

¹¹ For at dette himmelske og jordiske samfund af tjenere kan eje fuldkommen lykke og tjene deres hensigt, har Jehova et uudtømmeligt forrådskammer af livgivende oplysning, der kan meddeles dem lidt efter lidt. Bibelen omtaler ham som „kilden med levende vand“. (Jer. 17:13) Det gør Gud til den store himmelske kilde, hvorfra sandhedens og livets åndelige vand vælder frem. Men mærk dig, at fra denne himmelske kilde ledes vandet kun frem gennem een kanal. I Ezekiels bog vises der, hvordan vandet strømmede frem under tærskelen til templets fordør og løb i østlig retning og fulgte en bestemt kanal og kun denne ene. Først nåede vandet til anklerne, men efterhånden blev det så dybt, at man måtte svømme, hvis man skulle over strømmen. Noget lignende siges der om floden med „livets vand“, der beskrives i Åbenbaringens bog, hvor der står: „Fra Guds og Lammets trone vælder den ud midt i stadens gade.“ Her tales der heller ikke om mange vandløb eller kanaler, ad hvilke sandheden vælder frem, men der fremhæves een bestemt meddelelseskanal. — Ez. 47:1-5; Åb. 22:1, 2.

Forbindelsesliniens første etape

12. Gør rede for forbindelsesliniens første, himmelske etape.

¹² Den officielle forbindelseslinie mellem Jehova og hans samfund af fornuftbegavede tjenere i himmelen og på jorden går først gennem hans beskikkede talsmand, hans ypperste tjener. Denne talsmand eller ypperste tjener er den højeste embedsmand i Guds universelle organisation. Bibelen viser, at hans officielle titel er „Ordet“. Bortset fra Jehova, der er uden begyndelse, er Ordet den ældste person i universet. Ordet var Guds første direkte skaberværk og det redskab, der som en mestersvend blev ubrugt til at frembringe alt levende og livløst. „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er.“ (Joh. 1:1-3) Han var den første, der hørte Jehova Gud tale. Det må have været og er stadig vidunderligt, at høre den store Guds ord direkte fra hans egen mund! I kraft af sin rang som førstefødt har Ordet, lige fra den første gang Gud meddelte sig til ham, haft rig lejlighed til at komme frem for den levende Guds åsyn. — Joh. 11:42.

13. Hvordan kan man sige, at Jesus, dengang han var på jorden, var den næststørste autoritet i universet?

¹³ Da tiden var moden, blev denne ophøjede, himmelske embedsmand af Gud sendt til jorden for at vidne om mange ting, blandt andet om, hvordan sandheden kom til dem fra tronen i himmelen. „Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den enbårne søn har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed. . . . nåden og sandheden er kommet ved Jesus Kristus. Ingen har nogen sinde set Gud; den enbårne, som selv er gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk.“ Her bekræfter Johannes, at det første overgangsled ved den guddommelige sandheds viderebefordring er Jesus i hans egenskab af Ordet. Ganske logisk gør dette Jesus til den næststørste autoritet i universet. Efter at Jesus ved sin opstandelse var vendt tilbage til himmelen, vedblev en af hans titler at være „Guds ord“. — Joh. 1:14, 17, 18; Åb. 19:13.

14. Hvilken karriere som formidler af guddommelige meddelelser har Jesus haft? Hvordan viser han dette?

¹⁴ Ordet (nu Jesus) har haft længere erfaring end nogen anden, hvad det angår at modtage befalinger fra Jehova og bringe dem til udførelse. Under sin lange og urgamle karriere som formidler af Guds meddelelser har han haft et uplettet ry for trofast at have videregivet enhver af Guds befalinger uden nogen sinde at have ladet den farve af sit eget syn eller at have udstedt egne befalinger i modstrid med Guds ønsker. Jesus bevidnede: „Min lære er ikke min egen, men hans, som sendte mig. Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mit eget. Den, der taler af sit eget, søger sin egen ære; men den, der søger hans ære, som sendte ham, han er sanddru, og der er ikke uret i ham. De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.“ — Joh. 7:16-18; 14:10.

15. Hvad ligger der i udtrykket „Jehovas ord“? Nævn et eksempel.

¹⁵ Bibelen viser klart, at ethvert specielt budskab, Gud udsender gennem sin meddelelseskanal, omtales officielt af Guds tjenere som „Jehovas ord“. Udtrykket „Jehovas ord“ bruges mindst 252 gange i Bibelen og det tilsvarende udtryk „Guds ord“ 104 gange. Dette retsgyldige udtryk er garantistemplet for, at de inspirerede åbenbaringer, der udgår fra Jehova og som findes i Bibelen, er aldeles pålidelige. Det identificerer på træffende måde forbindelsesliniens ophavsmand. Når du herefterdags læser udtrykket „Jehovas ord“ i Bibelen, må du vide, at der henvises til et vigtigt budskab, der meddeles os fra Gud.

Forbindelsesliniens jordiske endepunkt

16. Hvordan når meddelelser fra himmelen frem til jorden? Beskriv det jordiske redskab, der bruges i forbindelseslinien.

¹⁶ Af de mange nedskrevne beretninger ser vi, at det officielle „Ord“ videregiver budskabet enten ved hjælp af en engel, der kommer direkte til syne, eller ved hjælp af Guds hellige ånd, der inspirerer forbindelsesliniens næste mellemled. Ved særlige lejligheder viser Ordet sig endogså i egen person og samtaler med det næste mellemled. Hvem er i regelen dette næste mellemled? Dette mellemled (som regel et menneske, skønt Bileams æsel blev brugt ved een lejlighed), der modtager sådanne meddelelser, der når frem til jorden, kaldes i Bibelen en profet, hvis det drejer sig om en mandlig Guds tjener, eller en profetinde, hvis det er en kvinde. Profeten viderebringer meddelelsen som Guds talsmand på jorden. Han forkynder den for så mange, som Gud vil skal høre den, hvis den er henvendt til flere end netop en bestemt person. Profeten bliver den direkte jordiske kanal, gennem hvilken det livgivende sandhedsvand ledes til jordens tørstende beboere. På denne måde bliver Jehovas jordiske meddelelseskanal identificeret. Den jordiske kanal er enten en profet eller en kollektiv organisation med lignende bemyndigelse som en profet.

17. Hvordan var Adam udrustet til at tjene som profet?

¹⁷ Vor stamfader Adam, et strålende og fuldkomment menneske, der forstod den kunst at anvende et rigt ordforråd, blev vel skikket til at tjene som Guds første jordiske profet eller talsmand. Han lærte også at nedskrive det talte ord. Han skulle tjene som Guds jordiske talerør over for alle sine efterkommere. Gennem Guds forbindelseslinie blev der ved guddommelig åbenbaring givet Adam en beretning i store træk om skabelsen af himmelen og jorden. På samme måde fik Adam og Eva forplantningspåbudet, befalingen om at befolke jorden. Adam gengav trofast denne række inspirerede meddelelser i det første bibelske dokument, 1 Mosebog 1:1 til 2:4, der øjensynlig må være skrevet af ham. I dette dokuments kolofon eller afslutning anføres titlen på beretningen: „Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud HERREN [Jahve, se fodnote] gjorde jord og himmel.“

18. Vis, hvordan Adam havde tjent som kanal for guddommelige meddelelser.

¹⁸ Adam var også nedskriveren af det andet bibelske dokument, 1 Mosebog 2:5 til 5:2, hvori det vises, at han i Edens have havde modtaget andre guddommelige meddelelser, som han skulle videregive. (1 Mos. 2:5-24) Han fik at vide, at han ikke måtte spise af træet til kundskab om godt og ondt, men at han kunne spise sig mæt af alle de andre træer. Af Gud fik han det hverv at give alle dyrene navne. Da hans hustru Eva blev skabt, det var hans bryllupsdag, gav han for første gang udtryk for sine tanker i poesi og kundgjorde et udsagn fra Gud om ægteskab: „Derfor forlader en mand sin fader og moder og holder sig til sin hustru, og de to bliver et kød.“ At Adam som profet havde videregivet disse meddelelser fremgår senere af fristelsesscenen, da Eva vedgik, at Adam havde belært hende om træet til kundskab om godt og ondt og om den dødsstraf, der var forbundet med dette påbud. — 1 Mos. 2:23, 24; 3:3.

Satans efterligning af forbindelseslinien

19, 20. a) Beskriv Satans imitation af Guds forbindelseslinie. b) Hvad opnåede han ved hjælp af den på Adams tid? Hvad opnår han i dag?

¹⁹ I øvrigt er det her interessant at lægge mærke til, hvordan fristeren Satan iværksatte sit oprør. For at få held med sig i sit bedrag måtte Satan oprette sin egen uafhængige forbindelseslinie fra de usynlige regioner. Han vidste, at profeten Adam var for grundfæstet i Guds lov til, at han ad åndelig vej ville lade sig forlede til at blive en falsk profet under Satans anførsel. Så Djævelen brugte i stedet for en anden jordisk skabning, en slange, hvis egenskaber han kunne udnytte for at få gennemtrumfet sine urette tankers løgnagtige propaganda og få indført sin falske religion, frafaldets religion. I den imitation af en forbindelseslinie, som Satan, den usynlige, selvbestaltede hersker, havde oprettet mellem sig selv og Eva, hvem han søgte at få i sin magt som en nyomvendt undersåt, optrådte slangen, hans jordiske redskab, faktisk som en falsk, løgnagtig profet. — 1 Mos. 3:1-7.

²⁰ Eva var godtroende, lod sig bedrage og gjorde sig skyldig i den utilgivelige synd at begå højforræderi mod den sande enehersker, Jehova Gud. Den listige Satan brugte derpå Eva til at lægge pres på Jehovas profet Adam, der lod sig overvinde på grund af sit kødelige begær efter Eva. Adam blev ikke bedraget. Han gjorde sig meddelagtig i oprøret i fuld bevidsthed om dets onde følger. Lige siden har Satan meddelt sine urette tanker gennem falske profeter og åndemedier, der viderebringer løgn for at besmitte Jehovas sande tilbedere på jorden med bedrag og begær. — 1 Tim. 2:14; Jak. 1:13-15.

21, 22. a) Hvordan tjente Abel? b) Hvordan tjente Enok?

²¹ Der blev gjort kort proces med Adam og Eva. De blev udstødt af Guds organisation med dens trofaste tjenere og drevet ud af Edens have, og Adam nød ikke længere den forret at være Guds profet. (1 Mos. 3:16-24) Efter det skæbnesvangre oprør i Eden blev Guds forbindelseslinie aldrig igen oprettet gennem Adam i alle de ni hundrede år, han levede, inden han gik ned i døden og total udslettelse for tid og evighed. Men blandt Adams efterkommere fandt Gud nogle retfærdige mennesker, som han oprettede åndelig forbindelse med, så den sande religion kunne blive genoplivet og genoprettet på jorden. Af dem var Abel den første efter Adam. Abel, der var en falden synder, da han jo var efterkommer af synderen Adam, blev i tro vejledt til at bringe et antageligt offer, der ville vinde ham Jehovas gunst gennem forsoning. På grundlag af Guds pagt i Eden byggede Abel sit håb om at genvinde den tabte fuldkommenhed og opnå evigt liv på jorden. (1 Mos. 3:15) Han blev en talsmand for den sande religion, som den blev åbenbaret for ham gennem Jehovas forbindelseslinie. Han tjente som Jehovas første vidne. For at udrydde den sande religion, der her atter fik indpas, fik Satan Kain til at myrde den trofaste Abel. — 1 Mos. 4:2-12.

²² Mange år senere fandt Gud en anden retfærdig mand, nemlig Enok, hvem han meddelte en enestående profeti vedrørende den endelige tilintetgørelse af Satans falske religions verden. Da profeten Enok havde fuldbragt sin mangeårige forkyndergerning, skånede Gud ham for en voldelig død for hans religiøse modstanderes hånd og tog ham bort, idet han lod ham sove fredeligt ind i døden, sandsynligvis under et herligt syn af det fremtidige liv i et genoprettet paradis. „Enok, Adams efterkommer i syvende led, profeterede . . . og sagde: Se, Herren kommer med sine hellige titusinder for at holde dom.“ — 1 Mos. 5:21-24; Jud. 14, 15.

Profeten Noa en kanal

23, 24. a) Hvordan tjente profeten Noa som en kanal? b) Vis, hvilken forordning der var Noa en hjælp.

²³ Den næste, der siges at have stået i forbindelse med de himmelske regioner, er profeten Noa. I omkring halvtredsindstyve år tjente han som Jehovas eneste meddelelseskanal på jorden og virkede for udbredelsen af Guds sandhedsord, og efter Vandfloden tjente han som Jehovas patriarkalske talsmand i henved 350 år. Noa blev en ihærdig retfærdighedens forkynder i overensstemmelse med hans bemyndigede tjenerhverv. De domme, der kom som lyn over den generation, der levede før Vandfloden, blev også forkyndt af ham. Noa var en frimodig forkæmper for den eneste sande religion. Han tjente som et uforfærdet vidne for Jehova, og dette blev til frelse for hans familie og ham selv, så de overlevede den daværende verdenskrise. Uden tvivl havde Satan travlt med at udsende falske profeter for at udsprede løgnagtig fredspropaganda og indgive falske forestillinger for at opretholde den tids religiøse bedrag. Disse religiøse fjender har sikkert spottet Noa, fordi han påstod, at hans religion var den eneste sande. De har måske hånet ham, fordi han holdt sig til een kanal.

²⁴ Men Noa selv vidste med sikkerhed, at Jehova meddelte de inspirerede instruktioner gennem ham og ingen anden. Hans hustru, hans tre sønner og deres hustruer troede Noa og anerkendte ham som Guds eneste kanal, den, Gud havde givet ledelsen. Også de blev sammen med Noa retfærdighedens forkyndere og hjalp ham med at bygge den vældige båd. Noa stod i spidsen for denne lille forkynderorganisation som det hovedredskab og den officielle profetiske kanal på jorden, der stod i direkte forbindelse med Gud i himmelen. Nogle af Guds udsagn, som blev viderebragt af profeten Noa, er blevet bevaret i Bibelen til den dag i dag og udgør en del af den religiøse sandhed. — 1 Mos. 6:1-22.

Profeten Abraham en kanal

25, 26. a) Hvordan tjente Abraham som profet? b) Hvorfor er de åbenbaringer, der blev meddelt ham, af særlig betydning for os i dag?

²⁵ „Men send nu mandens hustru tilbage, thi han er en profet, så han kan gå i forbøn for dig.“ (1 Mos. 20:7) Det er Guds egne ord til kong Abimelek i en inspireret drøm, i hvilken Jehova identificerede Abraham som sin profet. Abraham, Guds ven, en mand med en klippetro, en standhaftig forkynder af den sande religion, der gradvis var blevet åbenbaret frem til hans tid, tjente i sandhed som Jehovas ubestridte meddelelseskanal på jorden i mange, mange år. Også han var en berømt forkynder i det distrikt, han havde fået anvist, det forjættede land. Om hans forkyndelse som et Jehovas vidne står der skrevet: „Han byggede HERREN et alter der [i nærheden af Betel] og påkaldte [begyndte at forkynde (prædike), NW, fodnote ^b] [Jehovas] navn.“ — 1 Mos. 12:8.

[Fodnote]

[Illustration på side 261]

יהוה

„Ordet“