Hændernes rolle i Skriften

HÆNDERNE er et tydeligt vidnesbyrd om Skaberens kærlighed og visdom på grund af den forunderlige måde, hvorpå de tjener mennesket. Velskikkede og nyttige som de er, er det ikke underligt, at de er genstand for så stor opmærksomhed i Bibelen; både bogstaveligt og symbolsk omtales de cirka to tusinde gange.

Den bogstavelige hånd blev brugt som måleredskab. En håndsbred var således en tolvtedel meter og et spand en kvart meter eller en halv alen.

Mens vi intetsteds læser om, at hænderne samledes eller foldedes i bøn, sådan som religiøse billeder ofte fremstiller det, fortæller Bibelen gentagne gange, at de bedende udstrakte eller løftede deres hænder mod himmelen.

Når en ed blev aflagt i Jehovas navn, løftedes højre hånd, som da Abram efter at have befriet sin brodersøn Lot svor, at han ikke ville røre en smule af kongen af Sodomas genvundne ejendom.

Håndtryk blev brugt som bekræftelse på et løfte, som da nogle israelitter gav Ezra hånd på, at de ville sende deres fremmede hustruer bort. (Ezra 10:19) Og da Paulus og Barnabas blev sendt ud for at prædike for hedningerne, gav den første kristne kirkes søjler dem „håndslag på fællesskabet“. — Gal. 2:9.

Når nogen stillede kaution for en anden eller afgav et pant, vistes det ved, at parterne gav hinanden håndslag i vidners nærværelse.

Håndspålæggelse blev brugt af dem, der havde myndighed, når de skulle udnævne nogen til et bestemt embede, som da Moses lagde hænderne på Josua og dermed udnævnte ham som sin efterfølger. På samme måde lagde apostlene hænderne på de syv mænd, der skulle tjene som assistenter ved maduddelingen. Den hellige ånd blev også ved flere lejligheder meddelt visse personer, som apostlene lagde hænderne på. Da Aron og hans sønner blev helliget til præstegerningen, blev deres hænder bogstaveligt fyldt med offergaver og billedligt „fyldt med myndighed“, hvilket er betydningen af det hebraiske ord, der her oversættes med „indvie“, „indsætte“ og „ordinere“. Når et forsoningsoffer blev frembåret for synder, blev hænderne lagt på dyret. — 3 Mos. 8:33, NW.

Bibelen taler også om, at synderes hænder er plettede eller fulde af blod, og de opfordres til at vaske deres hænder ved tro, anger og rette gerninger. Pilatus, der følte sig skyldig, vaskede bogstaveligt sine hænder som et symbol på, at han frasagde sig ethvert ansvar for Jesu død.

Bibelen taler ofte om Guds hånd. Hans højre hånd er et symbol på hans gunst. Kristne formanes til at ydmyge sig under Guds magt eller vældige hånd. At Jehovas hånd er udrakt over en, betyder, at hans magt gør sig gældende over for vedkommende, enten til det gode i form af velsignelse og beskyttelse, eller til det onde i form af straf og ødelæggelse, efter hvad vedkommende har gjort sig fortjent til.