Spørgsmål fra læserne

● Esajas 41:6 lyder: „Den ene hjælper den anden og siger: Broder, fat mod!“ Hvem opfylder denne profeti i vor tid? Kan den bruges som et eksempel på, at man opmuntrer hinanden i aflæggelsen af vidnesbyrdet om Jehovas rige ved Kristus i dag? — F. F., De Forenede Stater.

Taget ud af sin sammenhæng synes dette bibelvers at være et fortrinligt skriftsted, som kristne kan anvende på sig selv, når det drejer sig om at hjælpe og opmuntre hinanden til med begejstring at samarbejde i Rigets tjeneste. Men i hele sin historie har Vagttaarnets selskab aldrig i sine indbundne bøger, brochurer og tidsskrifter anvendt Esajas 41:6 på denne måde, i virkeligheden har det aldrig i enkeltheder taget dette vers op til drøftelse. Hvorfor ikke? Fordi det ikke gælder Jehovas vidner.

I vers 1 byder Jehova de fjerne strande at høre på ham i tavshed og folkene til sammen med ham at gå frem for retten. Vers 5 fortæller, at de fjerne strande ser og frygter det, Jehova gør, og de kommer sammen for at modstå den, Jehova oprejser fra østen til at eksekvere sin dom. Det er på det tidspunkt, den ene begynder at hjælpe den anden og siger til sin broder: „Fat mod!“ At de hjælper og opmuntrer hinanden i opposition mod Jehovas skarpretter, fremgår af det næste vers (7): „Mesteren (tømreren, AS) opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; lodningen tager han god og sømmer det fast, så det står.“ Så hvad „står“? Det gudebillede, som tømreren skar ud i træ. Han opmuntrede derpå guldsmeden til at overtrække det helt med guld. Billedhuggeren glattede det hele ud og godkendte lodningen. Derefter blev gudebilledet sømmet til et gulv eller fodstykke, så det ikke skulle falde, men endog kunne bæres i procession.

Vers 7 går tilbage til vers 19 i det foregående kapitel, og i virkeligheden har Moffatts oversættelse og An American Translation flyttet versene 6 og 7 over til Esajas 40, umiddelbart efter vers 19. (Se også fodnoten i Knox’ oversættelse.) På denne måde hjælper og opmuntrer mennesker hinanden i et dæmonisk arbejde, idet de anråber falske guder om at frelse dem fra at blive straffet med døden.

Dette har i sandhed forudsagt, hvorledes troløse, verdslige mennesker i dag danner sig deres egne afguder for magt og beder disse falske guder om at frelse dem fra Jehovas skarpretter, Jesus Kristus, i den universelle Harmagedonkrig. Jehovas vidner i vor tid har ingen andel i opfyldelsen af Esajas 41:6. Kun ved skødesløshed og ved at overse sammenhængen har nogen med urette anvendt det på Jehovas vidner. Vi beklager dette.