Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w57 1/6 s. 176-178
  • Tjenestegerningens tilsynsmænd

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Tjenestegerningens tilsynsmænd
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Lignende materiale
  • Tilsynsmænd for Jehovas folk
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Tilsynsmænd der er hyrder for hjorden
    Organiseret til at gøre Jehovas vilje
  • Hvordan man tager imod ansvar i den nye verdens samfund
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
  • Udnævnte ældste til at vogte Guds hjord
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1972
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1957
w57 1/6 s. 176-178

Tjenestegerningens tilsynsmænd

„Hvis en mand rækker efter en tilsynsgerning, attrår han en gerning af rette slags.“ — 1 Tim. 3:1, NW.

„Fortæl fra dag til dag den gode nyhed om frelse ved ham.“ — Salme 96:2, NW.

1, 2. a) Er det bibelsk korrekt at ønske sig en tilsynsgerning? b) Hvad er et grundlæggende krav?

RIGSFORKYNDERE, der har den rette forståelse af deres tjeneste, er fremsynede. De er ikke tilfredse med at blive stående på samme stade. De ønsker at være modne, kvalificerede tjenere for Jehova, tjenere, der tager alle evner i brug til fremme af den nye verdens interesser.

2 En broder, der nærer ønske om at opnå yderligere tjenesteprivilegier, har Bibelens ord for, at det er ret og rigtigt at gøre fremskridt i tjenesten og sætte sig det mål at blive tilsynsmand eller tjener i menigheden. „Denne udtalelse er troværdig,“ læser vi i 1 Timoteus 3:1 (NW). „Hvis en mand rækker efter en tilsynsgerning, attrår han en gerning af rette slags.“ Han vegeterer ikke i årevis i Jehovas organisation uden at gøre fremskridt. Han ønsker at vokse i åndelig henseende og påtage sig flere tjenesteforrettigheder. Så hurtigt som muligt tager han i fuld forståelse det livsvigtige skridt at symbolisere sin indvielse til Jehova ved vanddåben, da han ved, at det er et grundlæggende krav, hvis han skal gøre sig håb om at leve i den nye verden. Men han standser ikke op her. Enhver evne, han besidder, bruger han for at udvide sine tjenesteprivilegier.

3. Hvordan tages ens naturlige evner i brug, og hvilken kostbar fejltagelse bør man undgå, når man bliver udnævnt som tilsynsmand?

3 Hans naturlige evner anvender han flittigt i teokratisk tjeneste. Han er ikke mere interesseret i at bruge al sin tid og alle sine evner på at gøre succes i denne verdens øjne. Det ville være tåbeligt, for han ved, at Bibelen uden omsvøb siger, at den gamle tingenes ordning absolut ingen fremtid har for sig. Det eneste, der er varigt og derfor værd at ofre tid og evner på, er den nye verden. Ved klog tilrettelæggelse skaffer han sig sit udkomme og bruger al den øvrige tid, kraft og dygtighed til at fremme den nye verdens interesser. De forstandige planlægger deres forhold under bøn og undgår den kostbare fejltagelse, som nogle har begået. De var kvalificerede og blev udnævnt til tjenere, men lod sig senere hæmme af selvpåtagne byrder, idet de ikke søgte Kristi interesser, men deres egne interesser i et sådant omfang, at de mistede Jehovas gunst og blev fjernet fra enhver tjenerpost i den nye verdens samfund. (Fil. 2:21; 1 Tim. 6:6-10) Taknemmelige tjenere vil ikke lade den gamle verdens interesser, der snart skal ophøre for stedse, bringe deres livskarriere i Jehovas nye verden i fare. De søger med flid ikke deres egne, men Kristi interesser, hvilket resulterer i, at de bliver til velsignelse for deres brødre og de retsindige og fremfor alt til ære og pris for Jehova, der kaldte dem bort fra den gamle verdens stræben, for at de skulle forkynde.

4. Nævn de kvalifikationer, som en tilsynsmand ifølge Bibelen må have.

4 Foruden at være besjælet af det rette ønske om at beklæde en stilling som tilsynsmand skal en sådan broder opfylde andre betingelser for at være kvalificeret til denne tjeneste. Bibelen opstiller disse yderligere krav: „Tilsynsmanden bør derfor være uangribelig, én kvindes mand, mådeholden i sine vaner, sund i sindet, ordentlig, en, der elsker fremmede, er kvalificeret til at undervise, ikke en trættekær drukkenbolt, ikke en slagsbroder, men fornuftig, ikke stridbar, ikke pengekær, en mand, der forestår ledelsen af sin egen husstand på rette måde og har børn, som underordner sig i al oprigtighed; (dersom en mand ikke ved, hvordan han skal forestå ledelsen af sin egen husstand, hvorledes vil han da tage vare på Guds menighed?) ikke en nyomvendt, for at han ikke skal blive opblæst af stolthed og falde ind under den dom, der er blevet fældet over Djævelen. Desuden bør han også have godt lov blandt folk udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og falde i Djævelens snare.“ — 1 Tim. 3:2-7, NW.

5. Hvem er kvalificeret, og hvor lang tid tager det at blive det?

5 Bibelsk set er det altså kun indviede, modne, ligevægtige, positivt tænkende og handlekraftige menighedsforkyndere og pionerer, som har det rette syn på tjenesten, der er kvalificerede til at være tilsynsmænd i menigheden. Hvor lang tid skal der nu gå, inden en broder kan blive tilsynsmand? Nogle gør sig så megen flid og umage, at de efter fuldførelsen af et helt års tjeneste og efter at have symboliseret deres indvielse ved vanddåben er blevet så modne og har gjort så store fremskridt, at de af Selskabet kan udnævnes til tilsynsmænd. I hver menighed udnævnes imidlertid de dygtigste, mest modne og nidkære ordets forkyndere til tilsynsmænd i overensstemmelse med den bibelske regel om ikke at bruge „en nyomvendt“.

6. a) Kan kvinder udnævnes? b) Hvad bør en søster, der har ansvar for at lede møderne, gøre?

6 Men hvis der nu ikke er nok indviede mænd i en menighed, kan kvinder så udnævnes til tjenesteposter? Ja, i sådanne tilfælde udnævnes kvalificerede søstre til at varetage de fastsatte pligter. Findes der ingen udnævnte mandlige tilsynsmænd, påhviler det søstrene at lede møderne. Når en søster udfører disse pligter, vil det være rigtigt af hende at bære en hovedbeklædning i anerkendelse af mandens teokratiske stilling som hovedet og i forståelse af, at det kun er midlertidigt og på grund af de særlige forhold, at hun tjener i menigheden i en stilling, der skulle beklædes af en mand. Når en broder flytter til distriktet, eller lokale mænd lærer sandheden at kende, får de nødvendige kvalifikationer og udnævnes til at være tilsynsmænd, er det en lykkelig tid for sådanne søstre. Med glæde viger de pladsen for broderen i anerkendelse af Jehovas teokratiske ordning. — Ef. 5:24-32. (Se bogen „Dette Betyder Evigt Liv“, siderne 149-158, angående yderligere oplysninger om „Kvindens forrettigheder i menigheden“.)

7. a) Hvordan viser en tjener, at han værdsætter sin udnævnelse? b) Vil hans tjeneste ophøre med Harmagedon, hvis han er trofast?

7 Når en menighedsforkynder, en pioner eller en missionær, der har det rette syn på tjenesten, besidder de forskellige og nødvendige kvalifikationer og af Selskabet bliver udnævnt til at være tilsynsmand eller tjener, værdsætter han sin udnævnelse som en dyrebar skat, der ikke kan købes for alverdens penge. Han forstår, at en udnævnelse til tjener er et pant på Jehovas anerkendelse for trofast tjeneste. Med rette værdsætter han sin udnævnelse højere end nogen stilling, han indtager eller kunne opnå i den gamle verden. Han ved så udmærket, at alt i den gamle verden snart skal forsvinde. Inden for denne generation vil det alt sammen komme til at høre fortiden til! Det vil forgå for tid og evighed, mens den nye verdens samfund skal bestå for stedse. Når han trofast opfylder sin tjenestes mission, ved han, at det vil være ham en glæde at forkynde Jehovas fremragende egenskaber fra nu af og til Harmagedon og tjene og hjælpe sine brødre under Harmagedonslaget helt ind i den nye verden, hvor han tilmed vil få det privilegium i tusind år at være med i opbygningen af Guds nye verden. Med dette klare syn for øje er det intet under, at en udnævnt tilsynsmand betjener sine brødre godt og er påpasselig med at udføre sin tjeneste af hele sin sjæl som for Jehova. — Kol. 3:22-24, NW.

8. Hvorfor skal en tilsynsmand kende sine særskilte pligter og også have kendskab til de andre tjeneres pligter?

8 For at hver eneste tjener kan opfylde sine pligter, er det uendelig vigtigt, at han ved, hvad der forlanges af ham. Han må kende sine pligter og vide, hvordan de skal varetages. Dette lærer han gennem et omhyggeligt studium af Forkynd Sammen i Endrægtighed, Rigets Tjeneste og andre af Selskabets publikationer. Han gør sig ikke alene bekendt med sine egne pligter, men også med de andre tjeneres og tilpasser sine funktioner efter de andre udnævnte tilsynsmænds, hvilket har til følge, at alle tilsynsmændene i kærlighed og enighed betjener deres brødre. Når hver tjener forstår sine anviste pligter og udfører dem trofast, vil tjenerstaben være en nært samarbejdende, koordineret og forenet gruppe, der tager vare på menighedens interesser. — 1 Pet. 5:1-5.

9. Skal tilsynsmænd praktisere, hvad de prædiker?

9 En tjener, der har det rette syn på sin udnævnelse, er ikke kun tjener af navn, men i ord og i gerning. Han fortsætter med at være en god og nidkær forkynder, idet han indser, at en del af hans ansvar over for Jehova og over for brødrene er at føre an i tjenesten på arbejdsmarken. Han er ikke af den slags, der stiller sig op på talerstolen og holder fine foredrag for at opmuntre sine brødre til at yde bedre tjeneste på arbejdsmarken for så selv at undlade at møde op til samlingen. Nej, han praktiserer, hvad han prædiker. Han kommer til samlingsstedet regelmæssigt og på klokkeslæt med et nøje udarbejdet program for gruppens arbejde i distriktet, så den hurtigt kan komme af sted uden at spilde tid. Meget er afhængigt af hans flid, begejstring og eksempel, for skorter det på noget her, vil det uvægerlig skade menigheden. Han holder sig for øje, at får skal ledes, ikke drives, og i harmoni med Selskabets vejledning og anvisninger fører han energisk an i forkyndelsesarbejdet.

10, 11. a) Hvilket ansvar pålægges der tilsynsmænd ifølge Apostlenes Gerninger 20:28? b) Hvordan skuldrer de dette ansvar?

10 Tjenere, der har det rette syn på tjenesten, er ikke alene interesserede i deres egen tjeneste i menigheden, men også i at yde andre hjælp. En sand tjener forstår, at det er hans ansvar at følge formaningen i Apostlenes Gerninger 20:28 (NW), hvor der siges: „Giv agt på jer selv og hele den hjord, i hvilken den hellige ånd har udnævnt jer som tilsynsmænd til at vogte Guds menighed.“ Hvad betyder det? Ja, hvad er nødvendigt for at opnå liv i den nye verden? Kundskab om sandheden? At overvære møderne? At symbolisere sin indvielse ved vanddåben? Rigtigt, det er de grundlæggende krav, men der forlanges endnu et! Den altoverskyggende og livsvigtige forkyndelse: „Thi når du offentligt bekender det „ord i din mund“, at Jesus er Herre, og i dit hjerte har tro på, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet udøver man tro til retfærdighed, men med munden bekender man offentligt til frelse.“ — Rom. 10:9, 10, NW.

11 I efterlevelse af Apostlenes Gerninger 20:23 har tilsynsmændene det ansvar at hjælpe alle, som er tilsluttet menigheden, til at være aktive i lovsangen til Jehova. Denne hjælp yder tilsynsmændene på en kærlig og hensynsfuld måde, ikke koldt, uvilligt eller uvenligt eller på en maner, der får den anden til at føle sig genert. Tilsynsmanden tager forkynderens vanskeligheder i betragtning, selv om de ofte er mere indbildte end virkelige, og bestræber sig for at hjælpe hver enkelt af dem at overvinde disse vanskeligheder ved regelmæssigt at opmuntre den, som har brug for hjælp, og træffe ubestemte aftaler, så forkynderen kan tage del i tjenesten regelmæssigt. De, som bliver hjulpet, bør være meget taknemmelige over for disse utrættelige tilsynsmænd, idet de erkender, at tilsynsmændene gør sig alle disse anstrengelser med forkyndernes velfærd for øje. Taknemmelige forkyndere samarbejder med glæde med deres tilsynsmænd.

12. a) Hvorfor skal menigheden bevares ren, og hvem har ansvar for det? b) Skal søstre tage sig af udstødelses- eller prøvetidssager?

12 Skal en menighed nyde Jehovas gunst og velsignelse, må dens tilbedelse være ren og antagelig for ham. (1 Kor. 5:6-13) Overtræder et medlem af menigheden Jehovas bud om en ren livsførelse, påhviler det den forkynder, der har kendskab til overtrædelsen, at gøre menighedsudvalget opmærksom på den, da det ifølge Bibelen har ansvar for at holde menigheden ren. Udvalget vil nøje undersøge sagen og derpå tage sådanne skridt, som det måtte mene nødvendige, hvad enten det bliver at udstøde overtræderen eller sætte ham på en prøve, og derefter give menigheden den fornødne underretning om sagen. I menigheder, hvor søstre tjener i menighedsudvalget, bør de ikke tage sig af sager, hvor der muligvis bliver tale om at udstøde nogen eller sætte nogen på prøve. Er der to brødre i menighedsudvalget, vil de påhøre sagen. Skulle de have forskellig opfattelse af, hvilken afgørelse der bør træffes, kan en moden broder fra en anden menighed tilkaldes, eller zonetjeneren kan udgøre den tredje mand i udvalget, hvis hans besøg er nært forestående. Er der ingen brødre eller kun én broder i menighedsudvalget, skal sagen vente til zonetjenerens besøg, eller brødre fra en nærliggende menighed kan opfordres til at dømme i sagen.

13. Hvordan bør tilsynsmænd tænke på menighedens anliggender?

13 Tilsynsmænd, der har det rette syn på deres pligter i menigheden, tænker på dem dag og nat. Hvor kan der gøres forbedringer? Hvordan kan man yde forkynderne mere hjælp? Kan man indføre en samling til vidnearbejdet midt i ugen samt forbedre tjenesten i weekenden? Hvilke forandringer kan der gøres for at holde oplæringsprogrammet à jour, så menigheden kan gøre fremskridt og vokse? Hvordan kan møderne gøres bedre og flere hjælpes til at overvære og høste gavn af dem? Efterhånden som menigheden vokser, udnævnes der assistenter for tjenerne, således at der, når den tid kommer, da en anden menighed skal dannes, findes kvalificerede og oplærte brødre, der kan påtage sig tilsynet med Rigets arbejde. Ligesom en forretningsmand må tænke på sin virksomhed og planlægge alt i forbindelse med den, hvis den skal gå godt, på samme måde, ja, i endnu højere grad, må tilsynsmænd uophørligt have menighedens behov og virksomhed i tanke og vi den hele deres opmærksomhed.

14. Hvilket korrekt syn har forkyndere på udnævnte tilsynsmænd?

14 En pligtopfyldende og gudhengiven tilsynsmand nyder alle forkyndernes teokratiske respekt og ejer deres kærlighed. De elsker ham som en tjener for Jehova og ønsker at samarbejde med ham. De føler, at de trygt kan gå til ham med deres problemer og få hjælp og kærlig vejledning. De anerkender, at alle udnævnelser til tjenerposter kommer fra Jehova gennem hans teokratiske organisation, og regner det for en forret at samarbejde med tilsynsmænd, som det behager Jehova at bruge. Hvis en tilsynsmand bliver efterladende og forsømmer sine pligter, ved de, at Jehova til sin egen tid og på sin egen måde vil foretage de nødvendige forandringer. De venter og lader ham gribe ind gennem sin organisation. Således viser de, at de helt og fuldt har tillid til, at Jehova leder sin teokratiske organisation.

15, 16. Hvad vil det rette syn på tjenesten føre til?

15 Når menighedsforkyndere, pionerer og tilsynsmænd har det rette syn på deres tjeneste, råder der enhed og fred. De samarbejder skulder ved skulder og tilbeder Jehova i hellig prydelse, idet de i hele deres tildelte distrikt forkynder hans herlige navn og hensigter. Under dette arbejde finder de frem til de andre får, giver dem næring og leder dem ind på den vej, der fører til liv i den nye verden. Inden længe ser også disse nye deres egen stilling fra Jehovas standpunkt. De forstår og værdsætter, at de er blevet kaldet ud fra verdens mørke for at forkynde. Og forkynde vil de — i gunstige og i vanskelige tider — side om side, med andre kvalificerede rigsforkyndere, der har det rette syn på tjenesten.

16 Stenene får så vist ikke nødig at udråbe Jehovas herlighed og majestæt i nogen menigheds distrikt. Nej, forkyndere med det rette syn på tjenesten prædiker og vedbliver med at prædike den gode nyhed om Riget og indsamle de andre får i den nye verdens samfund, til Jehova selv siger, at forkyndelsesarbejdet er fuldført.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del