Kristenhedens åndelige hungersnød

● Findes der nogen synlige tegn på en åndelig hungersnød i kristenheden?

De har antagelig hørt om den uvidenhed om Bibelen, der råder overalt i kristenheden. De har læst om grov umoralitet og alarmerende kriminalitet blandt mennesker, som kalder sig kristne. De har sandsynligvis læst, hvad lærere og præster har sagt om denne hungersnød. Præsidenten ved Harvard universitet har advaret om „en meget udbredt uvidenhed på det religiøse område“. I New York Times for den 21. januar 1957 kunne man læse en udtalelse af David Reed, der er præst ved den presbyterianske kirke på Manhattans Madison Avenue. Han forkyndte, at verden står ansigt til ansigt med et „religiøst tomrum af et omfang, man aldrig før har set“.

● Kristenheden har Guds ord, Bibelen. Hvordan kan der så herske åndelig hungersnød?

Gud besvarer dette spørgsmål for os: „To onde ting har mit folk gjort: Mig, en kilde med levende vand, har de forladt for at hugge sig cisterner, sprukne cisterner, der ikke kan holde vand.“ (Jer. 2:13) Kristenhedens religioner er gået bort fra Guds ord. De har hugget sig menneskegjorte cisterner, cisterner, som ikke kan holde virkelig åndeligt forfriskende vand. Dette indrømmes af præster både her og i udlandet. I en artikel i Pittsburgh-bladet Post Gazette for den 5. november 1953 spørger pastor Earl L. Douglass: „Hvorfor kommer vi så ofte til kort som præster?“ Han svarer: „De kommer for at få livets brød, og hyppigt giver vi dem filosofi, sociologi, psykologi, politik og et resumé af tidens aktuelle begivenheder.“ Sådanne forkyndere er som sprukne cisterner, der ikke kan holde den åndelige sandheds levende vand.

● Har kristenhedens præster lov til, set fra et bibelsk standpunkt, at lade tradition og filosofi indgå i den åndelige føde?

Kristenhedens mere konservative fløj holder på trosbekendelser, der er fyldt med traditioner som for eksempel treenighedslæren, læren om den udødelige sjæl, evig pine og skærsilden. Disse læresætninger sætter Guds ord ud af kraft på samme måde, som farisæernes traditioner eller overleveringer gjorde det på Jesu tid. Da farisæerne bebrejdede Kristus, at han ignorerede de gamles overlevering, svarede Jesus: „Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld? . . . Således har I sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld.“ — Matt. 15:1-9.

Kristenhedens modernistiske fløj har sammen med den højere bibelkritik og tilhængere af udviklingslæren opbygget utallige teorier på verdslig filosofi. Som åndelig føde er dette værdiløst og indeholder ingen næring. Kristi apostel advarede os imod det, da han skrev: „Pas paa, at ikke nogen kommer og fanger Jer med sin „Filosofi“, som bare er tomme Fantasterier, der ikke har andet at staa paa end blot og bar menneskelig Tradition; det hører til i denne Verdens A B C, men har intet at gøre med Kristi Lære.“ — Kol. 2:8, Sch.

● Er det i overensstemmelse med Bibelen, at kristenhedens religioner rejser penge gennem en tiendeordning, ved at lade en kollektbøsse gå rundt eller ved hjælp af forskellige former for lotteri og spil?

Loven om at give tiende eller en tiendedel af sin indkomst gjaldt kun for jøderne. Det var en af forordningerne i Moseloven. Ved sin død afskaffede Kristus denne lov, således at ikke engang jødekristne er forpligtede til at overholde budene og heller ikke budet om at give tiende. Bibelen siger: „Ved sit kød afskaffede han nemlig loven med dens bud og forskrifter.“ — Ef. 2:15.

At lade en kollektbøsse gå rundt er heller ikke en kristen fremgangsmåde. Vi husker, hvordan Jesus engang betragtede en enke, der lagde et par småmønter i tempelblokken. Det var ikke en bøsse, der gik rundt; den var fastgjort på et bestemt sted.

Afholdelse af basarer med lotteri og andre former for spil er i modstrid med den bibelske regel, der gælder for kristne: „Vi har sagt os løs fra al skjult og skammelig adfærd.“ Da israelitterne begyndte at ofre til nogle hedenske lykkeguder, sagde Gud til dem: „I, som svigter HERREN og . . . dækker bord for lykkeguden, blander drikke for skæbneguden, jeg giver jer sværdet i vold.“ — 2 Kor. 4:2; Es. 65:11, 12.

Ved at lade pengeindsamlinger træde i forgrunden og negligere den åndelige føde har præsterne i kristenhedens forskellige kirker skabt en situation mage til den, der rådede i Israel, da Guds profet sagde: „Dens [Jerusalems] Præster lære for Betaling, og dens Profeter spaa for Penge; dog forlade de sig fast paa Herren, sigende: Er ikke Herren midt iblandt os?“ Jesu ord til dem, der brugte Guds tempel til kommercielle formål, passer i dag: „Mit hus skal kaldes et bedehus; men I gør det til en røverkule.“ — Mika 3:11, overs. af 1871; Matt. 21:13.

● Følger gejstlige det bibelske eksempel, når de antager sådanne ærestitler som „fader“ og „velærværdighed“?

Brugen af sådanne titler viser, hvor langt præsteskabet er kommet bort fra at benytte Bibelen som vejledning, for intet sted i Bibelen lader en kristen sig kalde „Deres velærværdighed“.

Ærestitlen „fader“ begyndte at komme i brug på Jesu tid. Som det fremgår af Schindlers katolske oversættelse, opstillede Jesus i Mattæus 23:8, 9 denne regel, som alle sande kristne må følge: „I maa ikke lade Jer titulere „højlærde Herre“, for der er kun een, der er Jeres Rabbi — I andre staar lige indbyrdes. I maa heller ikke titulere noget jordisk Menneske med „Fader“, for I har kun een Far: ham oppe i Himlen.“

● Er det rigtigt af kristenhedens gejstlige at deltage i det politiske liv og blande sig i stridighederne nationerne imellem?

Ved at blande sig i politik og uddele politisk foder har præsteskabet udsat sine hjorde for åndelig hungersnød. Kristus serverede aldrig politik som åndelig føde; han afviste endog en folkebevægelses forsøg på at gøre ham til politisk leder: „Da Jesus nu mærkede, at de ville komme og føre ham bort med magt for at gøre ham til konge, trak han sig atter tilbage op i bjergene, ganske alene.“ Kristi begrundelse herfor var klar: „Mit rige er ikke af denne verden.“ Om sine disciple sagde han: „De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ Sand gudsdyrkelse består altså blandt andet i, som Bibelen siger, at „bevare sig selv uplettet af verden“. Gejstlige blander sig i politik og beder endog Gud om at velsigne hær og flåde i de forskellige lande. Men Guds ord lyder: „I utro! Ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ — Joh. 6:15; 18:36; 17:16; Jak. 1:27; 4:4.

● Følger præsterne og deres sognebørn Kristi eksempel, når de beder for denne verden?

Selv i deres bønner byder præsterne ikke på nogen åndelig føde. De beder for denne verden. Kristus derimod bad: „Jeg beder for dem; jeg beder ikke for verden, men for dem, som du har givet mig.“ Hvorfor bad Jesus ikke for denne verden? Fordi han vidste, at det ikke er Jehova Gud, men Satan, der er denne verdens gud. Det viser Bibelen klart dér, hvor den taler om „de vantro, hvis tanker denne verdens gud har slået med blindhed“. „Hele verden er i den Ondes vold.“ Åndeligt udhungrede mennesker beder for denne verden, men kristne, der er næret af Bibelens ord, lyder Bibelens bud: „Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham.“ — Joh. 17:9; 2 Kor. 4:4; 1 Joh. 5:19; 2:15.

● Er det kristent at kritisere andre religioner, eller skulle alle slutte op om det økumeniske arbejde og tilstræbe en trossammenslutning?

Hvis kristenhedens religiøse grupper havde fået god åndelig kost, ville de ikke tage sig af eventuel kritik. For sandheden kan altid kækt møde løgnen og overvinde den. Fordi de jødiske præster serverede falsk åndelig føde, kunne de ikke lide Jesu kritik. Med åndelige sandheder afslørede Jesus dem som falske religionsdyrkere. Han kaldte præsterne for „hyklere“, „blinde vejledere“, „dårer og blinde“ og „slanger“ og „øgleunger“. Ja, han sagde endog til mange af sine religiøse modstandere: „I har Djævelen til fader.“ Og Kristi apostel sagde til en falsk profet, som diskede op med falsk åndelig mad: „Åh, du Djævelens barn, fuld af alskens svig og underfundighed, du fjende af alt, hvad der er ret! vil du da ikke holde op med at gøre Herrens lige veje krogede?“ — Matt. 23:13, 16, 17, 33; Joh. 8:44; Ap. G. 13:10.

Kristus afviste samarbejde med andre religiøse grupper, han afviste trossammenslutninger eller alliancer. Han sluttede sig ikke til falske religiøse ledere blot for at opnå en ydre enhed, for så måtte han nødvendigvis opgive visse åndelige sandheder. Det er det, kristenhedens præster gør. Men Kristus sagde til sine efterfølgere: „Lad dem kun være! de er blinde vejledere.“ I stedet for at tage del i det økumeniske arbejde adlyder sande kristne Guds bud: „Vær ikke meddelagtige i mørkets golde gerninger, men bring dem hellere for dagen.“ — Matt. 15:14; Ef. 5:11.

Det ukristelige er at undlade at afsløre den falske åndelige føde.

● Er det bibelsk korrekt af kristne at bruge billeder og statuer som en hjælp i deres gudsdyrkelse?

Prøvestenen til bestemmelse af den åndelige fødes renhed og ægthed er det princip, Kristus selv fastsatte: „Gud er en Aand, og de, som tilbede ham, skulle tilbede i Aand og Sandhed.“ At dette er sandt, fremhæves også af Kristi apostle. Her følger nogle af deres udtalelser, som de gengives i katolske oversættelser: „Vi vandrer nemlig i Tro, ikke i Beskuen.“ „Kun maa vi ikke fæste vort Blik paa det synlige, men paa det usynlige.“ „Naar vi nu altsaa er af guddommelig Slægt, saa maa vi heller ikke mene, at det guddommelige Væsen ligner Guld, Sølv eller Sten, forarbejdet ved Billedhuggerkunst og menneskeligt Snilde.“ — Joh. 4:24, J. L. V. Hansens oversættelse; 2 Kor. 5:7; 4:18; Ap. G. 17:29, Erikke Rosenørn-Lehns oversættelse; begge katolske oversættelser efter Vulgata.

Billeder og afguder bidrager ikke til den kristnes åndelige vækst; de vil snarere føre til åndelig underernæring og død, som det fremgår af Monsignor Knox’ katolske oversættelse af Salme 113:13-16 (i den autoriserede danske oversættelse Salme 115:5-8): „De har munde og er dog tavse; øjne har de og er dog uden syn; ører har de og mangler dog hørelsen; næser, og dog kan ingen lugt nå dem; hænder, der intet kan føle; fødder, der er ubevægelige; deres struber kan aldrig give en lyd fra sig. Således vil det gå alle, der laver dem; det er lønnen til alle, som stoler på dem.“

Det er ikke noget under, at apostelen Johannes advarede de kristne: „Mine kære Børn, vogt jer for Afguder!“ — 1 Joh. 5:21 efter Erikke Rosenørn-Lehn.

● Har Bibelen forudsagt kristenhedens åndelige hungersnød?

Ja, gennem sin profet forudsagde Gud: „Se, dage skal komme, lyder det fra den Herre HERREN, da jeg sender hunger i landet, ikke hunger efter brød, ikke tørst efter vand, men efter at høre HERRENS ord.“ — Amos 8:11.

● Vil kristenhedens religioner komme sig af deres åndeligt underernærede tilstand?

Selv om kristenheden i 1600 år har kaldt sig kristen, er dens åndelige hungersnød kun blevet mere og mere alvorlig. Hungeren er, som præsterne indrømmer, „af et omfang, man aldrig før har set“. Kristenheden vil ikke komme til kræfter igen blot ved at kalde sig kristen.

Endvidere viser Bibelens profetier, at kristenheden vil blive tilintetgjort, når Guds krig ved Harmagedon bryder ud: „Thi se, med den by, mit navn er nævnet over, begynder jeg at handle ilde, . . . jeg kalder sværdet hid mod alle dem, som bor på jorden, lyder det fra Hærskarers HERRE.“ Skønt kristenheden aldrig vil komme sig, står den mulighed dog åben for de enkelte medlemmer af kristenhedens udhungrede religioner, og mange sådanne kommer sig virkelig i vor tid. — Jer. 25:29.

● Hvordan kan man undgå at lide samme skæbne som kristenheden?

Forlad kristenhedens hungerramte religioner. Kom dér, hvor De kan få sand åndelig føde, føde, der er fri for filosofi og tradition. Kom til det overdådige åndelige festmåltid, der som forudsagt indbydes til i vor tid: „Den tid kommer, da hærskarers Herre [Jehova] vil berede en banket på dette vort bjerg; mere delikat kød gives ikke, ingen vin kan være mere vellagret; kødet drypper af fedt, vinen perler klart.“ — Es. 25:6, Knox.

Hvor holdes denne åndelige banket? De har en lille andel i den ved at læse dette nummer af Vagttaarnet. Men der er meget mere. For at kunne nyde godt af alt dette må De slutte Dem til den nye verdens samfund af Jehovas vidner, gennem hvem De har modtaget dette blad. Tilegn Dem de nærende sandheder om Guds rige. Lær, hvordan De kan overleve Harmagedon og komme med i Guds nye verden. Lad Jehovas vidner bringe Dem åndelig føde; det koster ikke noget. Undersøg deres budskab. Sammenlign det med Bibelen. Se selv med egne øjne — dette er den åndelige føde, der forud blev omtalt af Guds profet: „Hid alle, som tørster, her er vand, kom, I, som ikke har penge! Køb korn og spis uden penge, uden vederlag vin og mælk! Hvi giver I sølv for, hvad ikke er brød, Eders dagløn for, hvad ej mætter? Hør mig, så får I, hvad godt er, at spise, Eders sjæl skal svælge i fedt.“ — Es. 55:1, 2.