Spørgsmål fra læserne
● Vedlagt er en artikel, „Nidkær vandal“, fra tidsskriftet Nature, december-udgaven, 1956. Er dette en ret måde at vidne om sandheden på? — C. T., De forenede Stater.
Artiklen i tidsskriftet bringer fotografier af to klipper i staten Washingtons Olympic National Park. På den ene står der med hvide, tres centimeter høje bogstaver: „Exodus 6:3, Almighty God’s name is JEHOVAH.“ (2 Mosebog 6:3: Den almægtige Guds navn er JEHOVA). På den anden side er der malet: „PSALM 83:18, That men may know that Thou, whose name alone is JEHOVAH, art the most high over the earth.“ (Salme 83:18: At mennesker må kende, at du, hvis navn alene er JEHOVA, er den højeste over jorden). Artiklen kommenterer: „Det er yderst tvivlsomt om ansvarlige ledere inden for den religiøse sekt disse lovovertrædere tilhører, vil sanktionere at man bruger nationalparker til sådanne formål.“ Man tilføjer denne bemærkning om virkningen af indskriften: „Den får nogle til at studse, og vækker afsky hos de fleste.“
Nej, dette er ikke en rigtig måde at vidne på, og intet modent vidne for Jehova vil bruge sådanne metoder der skæmmer offentlige pladser og vækker modvilje i stedet for velvilje. Både Bibelen og Selskabet lægger vægt på forkyndelse gennem besøg fra hus til hus, vidnearbejde på gaden og bibelstudier i hjemmene, hvor sandhedens forkynder bruger Bibelen og bibelsk litteratur og sit eget mundtlige vidnesbyrd. Himlene og jorden bærer på deres egen måde vidnesbyrd om Skaberen Jehova, idet de genspejler hans magt og majestæt og storhed, som vi kan læse det i Bibelen. (Sl. 19:1-6; Rom. 1:20) Menneskeskabninger har ligeledes deres måder at prise Jehova på, og disse måder er fremholdt i Bibelen. At skæmme naturen og nedsætte budskabet i andres øjne er ikke en af disse bibelsk anerkendte måder.
For øvrigt offentliggjorde Selskabets tidsskrift Awake! i dets udgave for den 8. august 1956 en artikel som opfordrede til at skåne parkerne og som beklagede den manglende påskønnelse af dem.