Er ordination ved dåb gyldig?
Nogle anser ordination ved dåb som noget ejendommeligt og nyt. Da mange er så vant til indviklede ceremonier overser de de bibelske og historiske kendsgerninger vedrørende ordination og dåb. Disse kendsgerninger skal her anføres.
HVAD er ordination ved dåb? Hvem anvender den? Er det noget nyt? Hvordan blev de første kristne ordineret? Hvad vil det sige at blive ordineret? Er dåben som ordination en gyldig ceremoni? Dette er vigtige spørgsmål for enhver kristen. Mærkeligt nok er det kun få af dem der bekender sig til kristendommen der kan svare klart og fyldestgørende på disse spørgsmål. Dog er der ingen grund til uklarhed, for både den verdslige og den bibelske historie har meget at sige om ordination og dåb.
Det er både interessant og oplysende at høre en forklaring på ordene „ordinere“ og „ordination“. At ordinere betyder „at indsætte ved en udnævnelse“,1 „at udnævne eller indsætte“.2 Ordination er, siger The Encyclopedia Americana, „den ceremoni hvorved præster, diakoner, underdiakoner, kandidater til de lavere gejstlige embeder, og prædikanter i ethvert trossamfund indsættes i deres specielle embede i kirken“.3
Kræver ordination en særlig ceremoni? Til uddybelse af vor forståelse af ordet ordination siger McClintock og Strongs Cyclopædia at det er „den ceremoni hvorved en person sættes til side til en stilling eller et embede i den kristne tjeneste. . . . I ordets mere omfattende og eneste vigtige betydning . . . en persons udnævnelse til et præsteembede, med eller uden ceremonier. Udtrykket ordination kommer fra det latinske ordinatio der med henblik på ting eller anliggender betyder at ordne, indrette, befale, og med henblik på personer at indsætte i et embede. . . . Ved en bibelsk undersøgelse af emnet kan det næppe undgås at det vil gøre et dybt indtryk på det ærlige sind at hverken Herren Jesus Kristus eller nogen af hans disciple gav særlige befalinger eller fremkom med specielle udtalelser vedrørende ordination“4.
To ting står klart i henseende til ordination: 1) En ordineret ordets tjener eller præst, i almindelig forstand, er en udnævnt tjener eller præst, og 2) hans ordination er ikke afhængig af nogen bestemt slags ceremoni.
De første kristne — alle ordinerede tjenere
Forskere af kristendommens oldhistorie bliver slået af den bemærkelsesværdige kendsgerning at alle de første kristne blev betragtet som ordinerede ordets tjenere hvis de havde ladet sig døbe i vand. Alle døbte troende, viser historikerne, var bemyndigede til at prædike Guds ord; dåben var den eneste indvielsesceremoni.
De blandt de første kristne som endnu ikke var blevet døbt, blev betragtet som lærlinge og indtog derfor en anden stilling end de døbte troende. Værket Ecclesiastical History fortæller os: „Der rådede ikke alene hjertelig harmoni blandt den kristne kirkes medlemmer, uagtet hvor høj en verdslig stilling de indtog eller hvor fornem en titel de ejede, men også absolut lighed. . . . Enhver der anerkendte Kristus som menneskehedens frelser og højtideligt bekendte deres tillid til ham, blev øjeblikkeligt døbt og optaget i kirken. Men i tidens løb fandt man det klogt og nødvendigt at dele de kristne i to kategorier, henholdsvis kaldet troende og katekumener. De førstnævnte var dem som højtideligt var blevet optaget i kirken ved dåb og følgelig oplært i alle religionens mysterier.“5
Vi ser altså at blandt de første kristne blev de troende modtaget i organisationen efter i en periode at være blevet undervist i Guds ord. I denne periode var katekumenerne elever eller velvilligt indstillede og efter deres dåb blev de hver især betragtet som en ordineret Guds ords tjener.
Hvem ordinerer
Vi taler om ordination ved dåb, men hvem er det der ordinerer? Mange religiøse grupper i dag, som for eksempel Vennernes samfund, Kristi disciple, Plymouthbrødrene og Jehovas vidner, anerkender ikke at noget menneske har ret til at ordinere. De anerkender at ordination kun kommer fra den almægtige Gud Jehova.
Kristus Jesus selv blev ikke ordineret af sin samtids præsteskab eller religionssystem. Intet menneske ordinerede Herren Jesus. Sandt nok døbte Johannes Døber Jesus, men det vil ikke sige at Johannes ordinerede Jesus. Kristus indviede sig selv til Gud og sagde: „Se, jeg er kommen (i bogrullen er der skrevet om mig) for at gøre din vilje, min Gud!“6 Hvorfor insisterede Jesus på at Johannes skulle døbe ham? Fordi Jesus ved en offentlig bekendelse ønskede at symbolisere at han havde indviet sig til Gud. Om Jesu dåb fortæller Bibelen os: „Straks, da han steg op af vandet, så han himlene skilles ad, og han så Ånden dale ned over sig som en due. Og der lød en røst fra Himlene: ’Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg velbehag.’“7 Ved at udgyde sin ånd over sin søn ordinerede Jehova Gud selv, og ikke Johannes Døber, Kristus Jesus.
Efter sin ordination umiddelbart efter sin dåb i Jordanfloden udtalte Jesus sig offentligt om sin ordinations gyldighed idet han læste fra Esajas 61:1, 2: „Da han åbnede bogen, fandt han det sted, hvor der stod skrevet: ’Herrens [Jehovas, NW] Ånd er over mig, fordi han salvede mig, at jeg skal gå med glædesbud til fattige. Han sendte mig for at udråbe for fanger, at de skal få frihed, og for blinde, at de skal få deres syn, for at sætte fortrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren [Jehova].’“8
Jehova Gud alene giver ordinationen gyldighed. Det er ham der udnævner eller ordinerer. Som et yderligere bevis for at intet menneske eller nogen jordisk organisation kan ordinere Guds tjenere har vi apostelens ord: „Paulus, apostel, ikke udsendt af mennesker, ej heller ved noget menneske, men ved Jesus Kristus og Gud Fader, som opvakte ham fra de døde. Det er jo heller ikke af noget menneske, jeg har fået det eller har lært det, men ved en åbenbaring af Jesus Kristus.“9 Jehova ordinerer sine tjenere gennem sin søn, Jesus Kristus.
Anerkendt og bekræftet af mennesker
Endskønt ordinationen alene kommer fra Gud kan denne ordination blive anerkendt og bekræftet af mennesker. Menneskegjorte organisationer der handler i egenskab af styrende råd kan erklære at en person er blevet rettelig ordineret.
Når menneskegjorte organisationer erklærer at en person er ordineret, kræver det som regel en eller anden form for ceremoni. Den varierer med hver enkelt religiøs organisation. I mange store ortodokse trossamfund er ceremonien meget indviklet, i andre grupper meget enkel. Den ceremoni Jesus gennemgik lige før sin ordination var meget enkel og markerede at han tiltrådte ordets tjeneste.
I dag bruger Jehovas vidners nye verdens samfund den samme enkle ceremoni som Jesus gennemgik, for som et offentligt vidnesbyrd at symbolisere den troendes indvielse der fører til Guds ordination af ham som en ordets tjener. Den omstændighed at en ceremoni er enkel gør den ikke ugyldig og formindsker ikke dens betydning. Vi må huske at ordination er „i ordets eneste vigtige betydning . . . en persons udnævnelse til et præsteembede, med eller uden ceremonier“.4
I Kristi Jesu tilfælde fandt en enkel ceremoni sted forud for hans ordination. Eftersom Kristus Jesus ifølge Peters udsagn efterlod os „et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor“,10 følger Jehovas vidner Jesu og de første kristnes eksempel vedrørende dåben i forbindelse med ordination. Offentligt at underkaste sig dåbsceremonien giver hvert eneste af Jehovas kristne vidner sit kendemærke. Det stempler ham som et menneske der har indviet hele sit liv til Jehova Guds tjeneste. Følgelig er vanddåben den ceremoni et Jehovas vidne underkaster sig for offentligt at symbolisere sin indvielse til Jehova og blive ordineret som hans tjener.
Ligesom Jesus ikke blev ordineret af Johannes, således bliver et Jehovas vidne heller ikke ordineret af den der med sine hænder døber ham i vand. Men eftersom vanddåben har forbindelse med hans ordination fra Gud opgiver han med rette datoen for sin dåb som det tilnærmelsesvise tidspunkt for sin ordination. Det sker for at man kan efterkomme landets lov, når en persons ordinationsdato skal opgives.
Fordi vanddåben, der tjener som et tegn på at man indvier sig til Gud for at blive ordineret som hans tjener, har bibelsk begrundelse, anerkender Jehovas vidners nye verdens samfund og dets juridiske redskab, Vagttårnets selskab, den. Med henblik på oplysninger til retsprotokollen er dåben ifølge jordiske nationers love gyldig ordinationsceremoni for Jehovas vidner.
Da ordinationen i virkeligheden kommer fra Gud gennem Kristus er der ikke brug for noget ordinationscertifikat. Jesus havde intet; apostlene havde intet. Det bedste bevis for ens ordination er rigsforkyndelsens frugter. Som apostelen sagde: „Behøver vi måske som visse folk anbefalingsbreve til jer eller fra jer? Nej, I er selv vort brev.“11
Ordination ved vanddåb er absolut en gyldig og hævdvunden ceremoni inden for sand kristendom.
Henvisninger
1 Websters New International Dictionary.
2 Funk og Wagnalls Practical Standard Dictionary.
3 The Encyclopedia Americana, 1942, bind 20, side 770.
4 Cyclopædia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature, bind VII, side 411, McClintock og Strong, 1877, Harper & Brothers, New York.
5 Mosheim, Ecclesiastical History, bind 1, side 100.
9 Galaterne 1:1, 12.
10 1 Peter 2:21.