Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w58 15/12 s. 555-556
  • Er det kristent at give julegaver?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Er det kristent at give julegaver?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
  • Lignende materiale
  • Gavmildhed der glæder Gud
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1976
  • Glæden ved at give
    Vågn op! – 1992
  • Er der nogen mening i at give julegaver?
    Vågn op! – 1992
  • Hvad betyder julen for dig?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1994
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1958
w58 15/12 s. 555-556

Er det kristent at give julegaver?

AT GIVE gaver er rosværdigt. Det gør andre mennesker lykkelige, men giveren bliver allermest lykkelig. Det blev understreget af Kristus da han sagde: „Der er større lykke ved at give end ved at modtage.“ Derfor skulle der følge megen lykke med gavmildhed. Nu er den tid kommet da der inden for kristenheden gives flere gaver end sædvanligt, hvorfor den skulle være gennemstrømmet af lykke. Men skyldes størstedelen af juletidens glæde gavmildhed? — Ap. G. 20:35, NW.

Alt for ofte giver folk julegaver for at følge skik og brug, og de går således tabt af den sande lykke. Nogle giver for at blive populære eller opnå personlig ære. „Derfor, når du giver almisse,“ sagde Kristus Jesus, „må du ikke lade blæse i basun foran dig, som hyklerne gør i synagoger og på gader for at æres af mennesker; sandelig siger jeg Eder: de har allerede fået deres løn udbetalt. Men når du giver almisse, så lad ikke din venstre hånd vide, hvad din højre gør, for at din almisse kan være i det skjulte. Så skal din Fader, som ser i det skjulte, betale dig.“ — Matt. 6:2-4.

Kristendommens grundlægger gør det således klart at ikke al gavmildhed medfører en belønning fra Gud. Derfor er det heller ikke al gavmildhed der er kristen.

Er det kristent at give julegaver? Hvis det er, skulle det ikke alene medføre megen lykke, men det skulle også hvile på et bibelsk princip. At give julegaver er i grunden ikke stort andet end en udveksling af gaver. Men hvor i Bibelen finder man et eksempel herpå?

De såkaldte vise mænd eller magere bragte gaver til Jesusbarnet. Men her var der ikke tale om en udveksling af gaver. Og i hvert tilfælde satte de ikke et eksempel som sande kristne skal følge, for magerne var dæmontilbedende astrologer, og sådanne fordømmes af Guds ord, som det fremgår af Esajas 47:13, 14; 2 Kongebog 17:16 og andre skriftsteder.

Nej, den form for gavmildhed Kristus anerkendte var ikke en bytten gaver. Kristus Jesus opmuntrer ikke til at give gaver blot for at få igen, hvilket er hvad mange mennesker gør ved juletid. Julen forleder mange til at pleje selviskhed. Kristus viser at kristen gavmildhed ikke blot er en bytten gaver, når han siger: „Og hvis I gør godt imod dem, der gør godt imod jer, hvad tak kan I vente for det? Syndere gør jo det samme.“ — Luk. 6:33.

Hvad er så kristen gavmildhed? Kristus definerer det: „Når du beder gæster til middag eller aften, så indbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine slægtninge eller dine rige naboer, for at de måske skal indbyde dig igen og du få gengæld. Men når du gør et gilde, så indbyd fattige, vanføre, lamme og blinde! Da skal du være salig [lykkelig, NW]; thi de har intet at gengælde dig med; men det skal blive gengældt dig ved de retfærdiges opstandelse.“ — Luk. 14:12-14.

Det er hjertevarmende at se denne form for gavmildhed som man også ser en del af ved juletid. Men alt for ofte viser den sig kun til jul. Kristen gavmildhed er imidlertid ikke begrænset til bare én dag om året. Den rettes også de øvrige 364 dage i året mod alle mennesker der trænger.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del