Traf de en beslutning baseret på forståelse?
DE SKARER der sidste sommer samledes i Madison Square Garden i New York blev af evangelisten Billy Graham indtrængende opfordret til at tage standpunkt for Kristus. Femoghalvtreds tusind reagerede på denne opfordring. Men kan det siges at de forstod hvad en beslutning om at følge Jesus virkelig indebærer? Kan det siges at evangelisten benyttede den rette fremgangsmåde når han i det omhyggeligt planlagte øjeblik hvor stemningen var på sit højeste, fremkaldte en sådan afgørelse? Og kan det siges at en beslutning om at følge Kristus ikke indebærer andet og mere end at tro på ham som sin frelser?
Det indebærer en hel del mere end disse mennesker var klar over. En beslutning om at være for Kristus er først og fremmest en beslutning om at være for hans Fader, Jehova Gud. Det er en beslutning om at gøre Guds vilje, at sætte hans interesser først, således som Kristus gjorde. Jesus sagde: „Jeg søger ikke at fremme min egen vilje, men hans, som har sendt mig.“ (Joh. 5:30) De som følger ham må gøre det samme. Han ophøjede også sin Faders navn, men hvor mange af de femoghalvtreds tusind i Madison Square Garden kendte noget til hvad dette navn er, eller hvad Guds vilje er?
Der står skrevet at „Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor“. (1 Pet. 2:21) Fortalte man disse mennesker at en beslutning om at være for Kristus betyder at følge hans eksempel ved at foretage en indvielse til at gøre hans Faders vilje? At det betyder at udholde forfølgelse for at bevare sin uangribelighed ind for Gud? At det betyder at forkynde offentligt om Guds hensigter og rige?
Kristus viste os ved sit eksempel at vi ikke skal pleje venskab med verden. At tage standpunkt for Kristus betyder at følge dette eksempel. Jakob siger: „Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ (Jak. 4:4) Hvor mange af de femoghalvtreds tusind i Madison Square Garden har ikke ignoreret dette bibelske krav og er fortsat med at være venner med verden? Hvor mange er der ikke der tager del i dens ubibelske intriger, dens stridigheder, unødvendige blodsudgydelse og ukærlige handlinger?
De som i det første århundrede besluttede sig til at følge Kristus traf deres beslutning efter at have fået omhyggelig undervisning ud fra Skrifterne. Deres trofasthed og lydighed mod Guds salvede konge var baseret på forståelse. Det kan ikke være anderledes i dag. Et menneske må beslutte sig til at følge Kristus, ikke på grund af en opfordring fra en evangelist i et stemningsfyldt øjeblik, men på grund af den forståelse der kommer gennem nøjagtig kundskab fra Bibelen.