Bibelske ordbilleder skildrer tempeltjenesten
BIBELENS inspirerede talsmænd og nedskrivere var mestre i at bruge ordbilleder. I malende ord der tegnede et uforglemmeligt billede i det menneskelige sind, overbragte de magtfulde budskaber. Mange af disse fortræffelige ordbilleder havde et baggrundstæppe der satte de gamle udtalelser i et særligt relief. For eksempel hentydede Jesus og hans disciple ofte til den virksomhed der udfoldede sig i Jerusalems tempel og anvendte det som baggrundstæppe for deres talende ordbilleder.
Århundreder forud for Jesu tid havde den nidkære kong David organiseret hundreder af aronitiske præster og tusinder af deres levitiske medhjælpere så de udgjorde en vældig, effektiv tjenesteorganisation. Hele staben var inddelt i fireogtyve skifter der på tur varetog de mange enkeltheder i den store tempeltjenesteorganisation fra sabbat til sabbat. Hvert skifte på over tusind grundigt uddannede arbejdere, præster og levitter i efter hinanden afstemte antal, tjente mindst to gange om året en hel uge hver gang. Men under løvhyttefesten var alle fireogtyve skifter rede til tjeneste for at kunne klare den kolossale travlhed.a Ved påsketid var der også brug for ekstra hjælp. Josefus beretter at der ved påskefesterne blev slagtet henved 256.500 lam, hvilket altså vil sige at der — hvis man meget lavt beregner ti personer til hvert offerlam — var 2.565.000 der skulle betjenes i templet.b — 1 Krøn. 24:1-18.
Gruppen af præster i det tjenstgørende skifte havde ansvar for at lede menighedens bøn, frembære de daglige ofre og forrette deres pligter i selve templet. Levitterne var langt i flertal, og som assisterende tjenere havde de opsyn med alle de værdifulde redskaber. De virkede som kammertjenere for præsterne idet de fremstillede og vedligeholdt deres officielle klædedragter, som kokke og som bagere af alt det hellige brød og de hellige kager, som tempelgårdenes politi, som skatmestre for pengebidragene, som opsynshavende ved forrådskamrene hvor afgrødetienden blev opbevaret, som dørvogtere, som opsynshavende i spisesalene, som rengøringskolonne og som sangere og musikere. På Ezras tid indbefattede hvert skifte også ikke-jødiske tempelarbejdere der kaldtes nethinim eller tempeltrælle, og som fik anvist det grovere arbejde. — 1 Krøn. 9:2; Ezra 7:24.
Den uge et skifte gjorde tjeneste skulle alle være rede til at tjene dag og nat i templet. Om natten kunne arbejderne hvile sig på deres sengeleje, men de skulle være fuldt påklædt så der kunne kaldes på dem når som helst.c Dette viser os baggrunden for udtalelsen i Åbenbaringen 7:15 hvor der om den „store skare“ af ikke-salvede tempeltjenere i Guds tjenesteorganisation i dag siges: „Derfor står de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel.“
To hundrede og fyrre levitter og tredive præster af hele skiftet skulle holde sig vågne hele natten og passe på at ingen urene kom ind i tempelgårdene. Der var fireogtyve vagtsteder fordelt på hele tempelområdet hvor ti levitter stod vagt natten igennem.d De blev ikke afløst i løbet af natten sådan som det ser ud til at det var tilfældet med de romerske soldater der stod vagt ved Antonia-borgen der lå op til templet. Når „anføreren for tempelvagten“ (Ap. G. 4:1) foretog sin natlige runde blev enhver vagtpost som blev fundet sovende på sin post pisket og hans klæder stukket i brand. Dette er baggrunden for den tydelige advarsel der bliver givet de salvede tjenere i Jehovas tjenesteorganisation i dag om at forblive åndeligt vågne så de ikke bliver overrasket og kommer til at stå nøgne for den inspicerende anfører, Kristus Jesus, der gør sine runder på denne dommens dag: „Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.“ — Åb. 16:15.
De præster som ikke gjorde tjeneste men lå på deres lejer om natten skulle, så snart der blev banket på døren, være parat til at stå op og træffe forberedelser til formiddagens tjeneste.c Den slags sendebud kom pludseligt og uventet til templet og ingen vidste nøjagtigt hvornår. „Til sit tempel kommer i et nu den Herre, I søger, og pagtens engel, som I længes efter.“ — Mal. 3:1; Mark. 13:33.
Ved sendebudets pludselige komme blev der givet ordre til at alle de tjenende præster skulle tage deres daglige bad. Der fandtes veludstyrede badeværelser i kamrene rundt om tempelhelligdommen hvor præsterne badede sig. Efter dette tidlige morgenbad skulle de ikke vaske sig igen den dag undtagen på hænder og fødder.e Hvilket levende baggrundsbillede for Jesu udtalelse til sine tolv udvalgte, Melkizedeklignende medpræster den aften da han fejrede sit sidste påskemåltid. „’Den, der er badet, har ikke nødig at tvætte andet end fødderne, men er ellers helt ren; og I er rene, dog ikke alle.’ Thi han vidste, hvem det var, som skulle forråde ham; derfor sagde han: ’I er ikke alle rene.’“ — Joh. 13:10, 11.
Hvilken yderligere kraftig formaning får vi ikke gennem disse få bibelske ordbilleder! Hvad enten vi er blandt de salvede eller ikke-salvede tjenere i Jehovas tjenesteorganisation i dag, er vi hans levende repræsentanter dag og nat og holder hans navn og tilbedelse i hævd. Lad os til enhver tid være åndeligt vågne så ingen går glip af deres uvurderlige tjenesteforrettigheder i nogen del i Jehovas tjenestes verdensvide hus. Og samtidig med at vi holder os åndeligt vågne må vi altid stå åndeligt rene i vort forhold til Jehova.
Henvisninger
a The Temple, af Alfred Edersheim, side 66.
b Wars of the Jews, af Flavius Josephus, bind VI, kap. 9. par. 3.
c The Temple, af Alfred Edersheim, side 120.
d Samme, side 119.
e Samme, side 121.