Hvornår hører dette vanvid op?
MENNESKENES febrilske søgen efter nye krigsvåben har ført dem fra sværdets tidsalder til brintbombens, fra buens til raketvåbenets. Det har betydet en forandring fra krige der kun berørte en begrænset del af jorden til krige der berører hele jorden. Nu kan en krig være så ødelæggende at den kan gøre det af med alt jordisk liv.
Krig er det rene vanvid, nu mere end nogen sinde. Nationerne indser at der må gøres noget for at sætte en stopper for al krig og for at indføre varig fred. Men deres bestræbelser er forgæves og kaprustningen fortsætter.
Menneskenes øgede kundskab og større civilisation har ikke fremmet det fredelige samarbejde nationerne imellem, hvad der ellers var rimeligt at vente. Tværtimod er deres krige blevet frygteligere. Fra det femtende århundrede før den kristne tidsalder og til det nittende århundrede efter har der været 3357 år med krig og kun 227 år med fred. Det vil sige at der for hver femten års krig har været et års fred. Fra og med 1861 er det mellemfolkelige forhold blevet forværret, og der har ikke været et eneste år uden at der har raset en eller flere krige et eller andet sted på jorden.
Krigsudgifterne har holdt trit med fremstillingen af mere og mere dødbringende ødelæggelsesvåben. I begyndelsen kostede det næsten ikke noget at slå en mand ihjel i en krig. På Julius Cæsars tid kostede det rundt regnet 5 kroner. På Napoleons tid steg det til 20.000 kroner. Den første verdenskrigs fire år bragte omkostningerne op på 145.000 kroner, og i den anden verdenskrig steg tallet til 385.000 kroner. Med atomalderens nye, kostbare ødelæggelsesvåben er omkostningerne ved at slå en fjendtlig soldat ihjel steget til helt fantastiske summer. Krig er blevet så dyrt at det bringer et helt lands økonomi i fare.
Men hvad krigen koster af liv og lidelser er langt vigtigere. Det er hovedgrunden til at man bør hade alt hvad der hedder krig. En schweizisk journalist har gået tallene fra den anden verdenskrig efter og hans materiale viser at den kostede 32 millioner menneskeliv på slagmarkerne, 20 millioner ved bombeangreb og 26 millioner i koncentrationslejre. I løbet af seks år blev 78 millioner mennesker slået ihjel. Dertil kommer en 15-20 millioner der mistede al deres ejendom på grund af krigen. Alt i alt har 98 millioner lidt under denne ene krigs voldsomhed. Men hvad den anden verdenskrig har kostet i liv og penge er intet mod hvad en tredje verdenskrig vil koste.
Folkene hele jorden over sukker efter fred. De ønsker at vide hvornår dette krigsvanvid vil høre op; hvornår mennesker vil holde op med den sindssyge nedslagtning af hinanden; hvornår de vil begynde at respektere hinandens liv og rettigheder og leve sammen i fred og fordragelighed.
Menneskenes ledere er kommet til kort i alle deres bestræbelser for at gøre ende på krig. Der er kun én de kan vende sig til for at opnå den fred de længes så inderligt efter, og det er til deres Skaber, Jehova Gud. Han har for længst erklæret at det er hans agt at gøre ende på krig, og hvad han har sat sig for slår aldrig fejl. „Kom hid og se på HERRENS [Jehovas] værk, han har udført frygtelige ting på jord. Han gør ende på krig til jordens grænser.“ — Sl. 46:9, 10.
Den nulevende generation vil se denne profeti opfyldt. Om kort tid vil „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ fjerne denne onde tingenes ordning. Det bliver den krig der vil gøre ende på alle krige. Nationerne med deres mange regeringer vil blive fejet bort med undergangens kost.
I stedet for disse nationer vil der være et enigt og forenet folk under en retfærdig regering — Guds rige. Da dette ene af Gud oprettede styre skal regere jorden vil menneskeheden aldrig igen stå splittet, hverken politisk eller religiøst.
Nogle vil måske hævde at selv et guddommeligt styre ikke kan indføre fred, for der vil altid være ufred så længe bare ét menneske ikke vil respektere andres rettigheder.
De som er af den opfattelse bør tænke over dette skriftsted: „En liden stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans sted, så er han der ikke.“ (Sl. 37:10) Det vil sige at de onde blandt menneskene ikke vil overleve Guds vredes dag. De vil blive fjernet og vil forgå sammen med den nuværende tingenes ordning. De vil ophøre med at være til, nøjagtig ligesom de onde før Vandfloden ophørte med at være til. „HERREN [Jehova] vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud.“ — Sl. 145:20.
Da det bliver Guds rige der vil regere på jorden efter tilintetgørelsen af den nuværende verden, vil onde eller gudløse mennesker ikke fremstå eller tilrive sig magten og genoplive krigens vanvid. Ondskab vil aldrig igen få fremgang på jorden.
Mennesker af alle racer og nationaliteter bliver nu indsamlet, og de bliver jordens beboere under Guds rige. Eftersom de lever for denne nye verden udgør de den nye verdens samfund. Ligesom Noa og hans familie blev bevaret under Vandfloden således vil de blive bevaret på Guds vredes dag. Det er disse sagtmodige der omtales i Salme 37:11 (NW): „Men de sagtmodige skal tage jorden i eje og de skal i sandhed fryde sig højligen ved et overmål af fred.“
De vil ikke føre krigens vanvid med sig ind i denne nye verden. Allerede nu er de et fredselskende folk der har smedet ’deres sværd til plovjern, deres spyd til vingårdsknive’. — Mika 4:3.
Folk som sukker og jamrer over det frygtelige mandefald krig fører med sig, kan løfte deres hoveder og glæde sig, for jorden vil snart udelukkende blive beboet af sagtmodige og fredselskende mennesker under Guds riges styre. Da vil krigens vanvid for stedse ophøre.